Bogkassen: Nesser er den store nestor i Norden

?De venstrehåndedes klub? er en fremragende krimi ? og et stykke flot litteratur. PR-foto

Bogkassen: Nesser er den store nestor i Norden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"De venstrehåndedes forening" er titlen på den seneste roman fra den svenske veteran Håkan Nesser - det er en så sprudlende fortælling, at det nærmest er lidt irriterende, at den også er en krimi.

Bøger: Der er ingen ende på rækken af forrygende nordiske kriminalforfattere. Camilla Läckberg, Lars Kepler, Arne Dahl, afdøde Stieg Larsson og hans arvtager, David Lagercrantz fra Sverige. Jo Nesbø, Gunnar Staalesen, Thomas Enger og Anna Holt fra Norge. Og de mange danskere som bl.a. Jens Henrik Jensen, Jesper Stein, Jussi Adler-Olsen og Sara Blædel. Men midt i det hele står en forfatter, der allerede stod der, da de andre begyndte, og som stadig rager op som en klippe i tidens flod. Svenske Håkan Nesser.

Uden at være gammel er og bliver han den store nestor i nordisk krimi-litteratur. Af den paradoksale årsag, at han ikke alene skriver krimier, men også stor litteratur.

Håkan Nessers nyeste bog, "De venstrehåndedes forening", er netop kommet på gaden. Den er strålende. Titlen udtrykker Nessers gode vane: Den er spændende og anderledes. Det er titlen på Nessers romaner sædvanligvis. Hvad kan man ellers sige om titler som "Mennesker uden hund" - "Himlen over London" - "Levende og døde i Windsford" - "Ormene på Carmine Street" eller "Kim Novak badede aldrig ved Genesaret"? Prægtige titler. Og det er "De venstrehåndedes forening" også. Og bag den anderledes titel gemmer sig også en anderledes, sprudlende og velfortalt roman. Helt som Nesser har for vane.

Dristigt genbrug

For år tilbage skrev Nesser ti romaner med den hollandske mesterdetektiv Van Veeteren som hovedperson. Men ham har læserne ikke hørt fra siden 2004. Nu dukker han op i en hovedrolle i "De Venstrehåndedes forening". En anden af de figurer, som Nesser har brugt gennem årene, den svenske kriminalkommissær Gunnar Barbarotti, gør også comeback i dette dristige udslag af genbrug. Det skal så straks siges, at der ikke er noget som helst kedeligt eller unaturligt ved gensynet med de to gamle kæmper. De falder naturligt og ubesværet ind i sammenhængen. Især Van Veeteren er det en fornøjelse at træffe igen. Mesterdetektiven er i mellemtiden blevet 75 år. Han kan se tilbage på en pletfri karriere - tror alle, også ham selv. Men så viser det sig alligevel, at der er en svipser undervejs.

En dag finder man i marsken et gammelt lig. Det viser sig at være liget af en mand, som politiet og Van Veeteren for mange år siden bedømte til at være en bestialsk morder, der stak af til udlandet efter at have myrdet fire mennesker, da de venstrehåndedes forening holdt gensynsfest. Men den formodede morder døde også. Hvem var den sjette person, der myrdede de kejthåndede? Van Veeteren kaldes tilbage fra sit otium for at hjælpe. Det gør han gerne, for sagen rummer hans livs eneste fiasko. Han vil til bunds i sagen. Og det kommer han via en tur omkring Sverige og Stockholm og et skandinavisk øksemord. I den forbindelse træffer han Gunnar Barbarotti. Det fungerer fint, og den gensidige respekt er mærkbar.

De gamle detektiver opklarer drabssagen i samarbejde med de yngre kolleger, og det giver spænding og drama og rig lejlighed til at tænke undervejs. Håkan Nesser er en forfatter, der sætter en ære i at levere et plot, som læserne selv kan forsøge at finde en løsning på. Sådan er det også med "De venstrehåndedes forening". Vi får kendsgerninger og viden, så vi burde kunne løse gåden. Men det er svært, og så træder Nesser til.

Historien om den kriminelle del af romanen er en historie for sig, en krimi lagt ind i en storslået roman om tid og kærlighed. "De venstrehåndedes forening" blev stiftet på en skole af nogle få, kejthåndede elever, der var trætte af at blive hånet og moppet, fordi de helst brugte venstre hånd. De lavede en forening og kæmpede sammen med humor som bedste våben. Og nåede langt. Beretningen om skoletiden og de venstrehåndedes møde i klubhuset, er en herlig historie. Men en dag var skolen forbi. De venstrehåndede søgte ud i livet og et nyt liv. Indtil et brev en dag bad dem møde på et badehotel for at fejre en slags genforening. Alle mødte op. Men ingen kom hjem igen.

Det er historiens bærende element. Men som læser kan man let glemme dette spændingselement. For romanen er så fængslende, og historien om "De venstrehåndedes Klub" er så farverig og så forrygende godt fortalt, at det nærmest er en smule irriterende, at den er bygget ind i en krimi.

Håkan Nesser:

"De venstrehåndedes forening"

462 sider, Modtryk

Bogkassen: Nesser er den store nestor i Norden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce