De fyrede for fuld kraft: VejleMuseerne finder spor efter fortidens jernmænd

Arkæolog Klaus Risskov Pedersen, VejleMuseerne, med nogle af de slaggerester, der har afsløret rester af en ovn, der for små 2000 år siden er brugt til udvinding af jern fra myremalm. Foto: Leif Baun

De fyrede for fuld kraft: VejleMuseerne finder spor efter fortidens jernmænd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En udgravning vest for Vejle har afsløret, at der blev udvundet jern i området for omkring 1900 år siden. Nu skal nye mennesker leve på de gamles bopladser.

Knabberup: Naboerne på Bygvænget fik ikke deres ønsker opfyldt. Det lykkedes ikke VejleMuseerne at finde et vikingeskib eller andet fortidsguf, der kunne frede området og dermed forhindre byggeri på 40-45 grunde mod vest, som vil spærre for noget af den oplevelse af solnedgange, som området hidtil har haft.

Noget blev der dog fundet - nemlig bunden af en nu meget kold ovn, der har været slukket i nu snart to årtusinder.

Men en gang var den meget varm, for i den lå slagger, der viser, at her blev myremalm omsat til jern. Myremalm ligger i jorden og kommer frem på skråninger eller ved pløjning. Og for 1900 år siden vidste de godt, hvilke muligheder det gav.

Der skulle fyres kraftigt, for når temperaturen kommer op på 1000-1500 grader, smelter urenhederne ned gennem ovnen, og tilbage har man stadig renere jern. Processen kan gennemføres flere gange og koster en skov. Men i datiden var jern nærmest en atombombe, så det gav magt at have adgang til jern og - blandt andet - mulighed for våbenproduktion.

Oldtidens bebyggelse fortsætter ind under nutidens Bygvænget. Det passer fint med, at vi har fået fortalt, at under tørken sidste år var der grønne pletter i græsplænerne, hvor fortidens husstolper har stået.
Klaus Risskov Pedersen
Myremalm blev til jern
Arkæolog ved Vejle-museerne, Esben Klinker Hansen, oplyser, at fund af spor efter jernudvinding er mere almindelig i det midtjyske, men dog også forekommer heromkring. Slaggerne er et restprodukt af aske, sand og glasagtige elementer. Slagger indeholder normalt ikke metal, og derfor opdages de ikke af folk med metaldetektorer. De har ellers været over området ved Knabberup, men der blev kun fundet mindre brudstykker af metal. Der ud over er fundene primært potteskår, der er en god hjælp til datering af fundet.
En del af de potteskår, der er fundet i udgravningen ved Knabberup, er udsmykket med indpressede eller ridsede mønstre. Skårene er en hjælp til dateringen af dette fortidens bosted. Foto: Leif Baun
En del af de potteskår, der er fundet i udgravningen ved Knabberup, er udsmykket med indpressede eller ridsede mønstre. Skårene er en hjælp til dateringen af dette fortidens bosted. Foto: Leif Baun

Stod under vand i oldtiden

Cirka 5500 kvadratmeter af arealet er undersøgt tre steder i det område, der mod nord skal rumme boliger, mens der syd for Vardevej ved Buldalen snart tages fat på at bygge en Rema 1000-forretning. For at tage det sidste areal først:

- Der var intet at komme efter for os arkæologer. Sydligst på grunden var der tegn på, at området tidligere har stået under vand eller i hvert fald været fugtigere, end det er i dag. Og nordligst i søgegrøfterne var der udelukkende spor af aktiviteter fra moderne tid, oplyser arkæolog ved VejleMuseerne, Klaus Risskov Pedersen.

De bedste resultater kom nordligt i området tæt op til Knabberupvej, hvor der er fundet en gårdsenhed med fire huse fra ældre romersk jernalder.

Der ventes endnu på præcise dateringer, men rammen for dette fund er tiden fra Kristi fødsel og 200 år frem. Klaus Risskov Pedersen vurderer, at der er tale om jernproduktion til eget brug.

Dette er ikke en moderne skulptur, men affald fra oldtiden. Når klumper af myremalm fra jorden varmes op, smelter urenhederne ned gennem ovnen og efterlader et renere jernprodukt. Den blanke overflade er ikke særligt metalholdig. Det skinnende look skyldes, at smelteprocessen efterlader noget af sandet i en glasagtig tilstand. Foto: Leif Baun

Stolpehuller under græsplænen

Ved siden af bygningerne til områdets tidligere landbrug, Skovgård, er også et udgravningsfelt, hvor der ser ud til at være et over 20 meter langt hus, der er ombygget flere gange. I øvrigt ser det ud til, at oldtidens bebyggelse fortsætter ind under nutidens Bygvænget.

- Det passer fint med, at vi har fået fortalt, at under tørken sidste år var der grønne pletter i græsplænerne, hvor fortidens husstolper har stået, fortæller Klaus Risskov Pedersen.

Udgravningerne er netop blevet færdige. De begyndte med en forundersøgelse sidste efterår, hvor søgestriberne over markerne blandt andet afslørede jernudvindingsovnen og dermed gav arkæologerne behov for at kigge nærmere på området.

Udgravningen omkring Skovgård ved Knabberup begyndte med søgegrøfter i en forundersøgelse sidste efterår. Den aktuelle udgravning er netop slut. Det er her, Rema 1000 forventer at bygge en butik syd for Vardevej, mens der nord for Vardevej skal være boliger. Foto: Klaus Risskov Pedersen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce