Emma Gad ville græmmes

"Takt og Tone" 1918. Foto: Gyldendal

Emma Gad ville græmmes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selv om det er 100 år siden, at bogen "Takt og Tone" udkom, er den mere aktuel end nogensinde, mener to eksperter i dannelse, for pli er det, der gør livet nemmere og mere rart for alle

Kører man fra Christianshavn i København over til Amager, kan man se et hvidt og gult skilt, hvor kørebanen snævrer ind på grund af vejarbejde. "Råb ikke ad mig - jeg arbejder for vores Amagerbrogade," lyder hilsenen til de forbipasserende fra håndværkerne. Samtidig kan Vejdirektoratet med jævne mellemrum fortælle, at mængden af affald - fra gamle sofaer til køkkenskrald - hober sig op langs veje og på rastepladser, hvilket koster skatteborgerne et tocifret millionbeløb hvert eneste år alene på de statslige veje.

Lytter du til bilradioen, mens du suser forbi dem, der rydder op efter andre, og stiller ind på det populære spørgeprogram "Mads & Monopolet", vil du ofte høre om lyttere, der først har sagt ja til at komme til deres bedsteforældres guldbryllup, men nu vil have lov til at tage til koncert i stedet, eller om værter og værtinder, der ikke kan få et klart svar fra de inviterede, om de har lyst til at komme til fest - for der kunne jo dukke noget bedre op i mellemtiden.

- Emma Gad ville græmmes, hvis hun så, hvordan vi behandler hinanden med mangel på respekt i dag, siger Henrik Walbom, der rådgiver både private og virksomheder om etikette og god opførsel.

Han bakkes op af Gitte Hornshøj, der er forfatter og debattør og holder foredrag i hele landet om dannelse, opdragelse og pli under titlen "Takt og tone - med plads til unoder".

- Låget ville flyve af hendes kiste, hvis hun kunne se os i dag. Vi har aldrig fået mere uddannelse, end vi får i dag, men samtidig har der har aldrig været mere brug for dannelse, mener hun.

Fremelske det smukke

Og de to eksperter er enige om, at et godt sted at starte er Emma Gads klassiker "Takt og Tone", der udkom 7. december 1918 og har stået på boghandlernes og bibliotekernes hylder lige siden. Emma Gad er nemlig ikke den stramtandede rappenskralde, hun ellers har fået ry for at være - tværtimod var hendes pointe, at takt og tone slet ikke er nødvendigt, hvis mennesker behandler hinanden med respekt og hensyntagen. Det var de ligeglade og egoistiske, der skabte behovet for formelle spilleregler, og dem oplevede dramatikeren og forfatteren en del af i det første årti af det 20. århundrede, hvor nyrige fabrikanter og investorer begyndte at mænge sig med datidens gamle familier.

- Det var aldrig Emma Gads mening at løfte pegefingeren og være belærende over for folk. Hun ønskede at fjerne det grimme og fremelske det smukke i samværet mellem mennesker, og det er da svært at være uenig i, siger Gitte Hornshøj.

Og når man læser hendes råd i dag, er mange af dem overraskende aktuelle, som når hun anbefaler værter og værtinder at afbryde deres telefon, når de har gæster, eller beder folk om at tænke over den måde, de omtaler andre mennesker på, når de er vrede.

- Det er spørgsmål, vi stadig taler om her 100 år efter - og der er virkelig behov for det, mener Henrik Walbom.

- Jeg vil gå så langt som til at sige, at vi aldrig har haft mere brug for dannelse end i dag, supplerer Gitte Hornshøj.

Uhøflige og ubehøvlede

Hvis du kan nikke genkendende til etikette-eksperternes udsagn, er det, fordi der er noget om snakken. En undersøgelse fra Epinion viste allerede i 2012, at hver tredje dansker følte sig uhøfligt behandlet mindst en gang om ugen, og en rundspørge fra 2017 konkluderede, at 75 procent af os generelt er utilfredse med den service, vi møder i forretninger og på restauranter. Sidste år konstaterede en række forskere i bogen "Håndbog i høflighed - kulturelle koder i 11 EU-lande" ligefrem, at danskerne er Europas mest uhøflige folkefærd.

- Der sker et normskred i disse år, hvor vi ikke viser andre samme respekt som tidligere, og vi er i færd med at miste de fælles normer for, hvordan vi opfører os ordentligt over for hinanden, lød det fra en af forfatterne, historikeren Michael Böss, i Kristeligt Dagblad, hvor han som eksempler pegede på raseri i trafikken og manglen på ro i mange skoleklasser.

Spørger man eksperter, peger de først og fremmest på opdragelse - eller manglen på samme - som årsagen. Men det handler ikke om at beklage sig over "ungdommen nu til dags", som enhver generation har gjort siden Sokrates, for som Gitte Hornshøj peger på, er det svært at være høflig, hensyntagende og hjælpsom, hvis ikke man har lært det hjemmefra:

- 68'erne gik jo i sin tid helt agurk i opgøret med autoriteter, og der smed vi en del ud med badevandet, så vi nu er nødt til at lære nogle af tingene igen.

Velopdragne svenskere

Henrik Walbom er enig. Han ønsker ikke en tilbagevenden til kæft-trit-og-retning, men han er ikke begejstret for den magelige tilgang til dannelse, som mange danskere selv finder hyggelig. Han er i mange år kommet i Sverige med sin søns ishockeyhold, og han har hæftet sig ved, hvor forskelligt danske og svenske unge opfører sig.

- De svenske drenge smider kasketten, når de spiser, de skal ikke have gentaget beskeder igen og igen, og det er slet ikke nødvendigt at bede dem om at tage fødderne ned fra bordet. Og det er naturligvis forældrenes opgave at sørge for den slags - det er de tydeligvis bedre til i Sverige, Tyskland, Frankrig og England, siger han.

Han peger samtidig på, at bagsiden af den danske afslappethed også viser sig blandt voksne - ikke mindst i de virksomheder, der handler med udlandet eller er afhængige af kloge hoveder fra andre lande. Adskillige undersøgelser blandt expats - mennesker, der arbejder i andre lande end deres eget - har givet danskerne dumpekarakterer, når det gælder respekt, høflighed og muligheden for at indgå nye venskaber. Tidligere på året kunne undersøgelsen "Expat Insider" ligefrem fortælle, at danskere anses for mindre imødekommende over for andre end folk i Saudi-Arabien.

Henrik Walbom mener, at vi hurtigst muligt skal finde nogle af de gamle dyder frem igen - ikke kun på grund af vores anseelse i udlandet, men i lige så høj grad for vores egen skyld.

- Vi ville opnå en mere venlig og rar måde at komme ud i offentligheden på. Det er da hyggeligt at smile til hinanden, og det er da dejligt at opføre sig pænt og ordentligt, siger han.

For Gitte Hornshøj handler det om at leve op til hinandens forventninger, uanset om vi er i skole, på arbejde, til jobsamtale, i idrætsforeningen, til selskab, på stranden eller i bussen. De uformelle regler, der går under navne som etikette, pli eller dannelse er nemlig med til at sørge for, at vi ikke skuffer hinanden - de får simpelthen tingene til at glide.

- Det er først, når den ikke er der, vi opdager det og italesætter det, for det er nu engang hyggeligere at være sammen i gensidig respekt for hinanden end det modsatte, tilføjer hun. Og dermed er der faktisk en ting, som Emma Gad tog fejl af, da hun skrev sin bog, for i forordet tvivlede hun på, at den ville forblive aktuel:

"Den Læser, som vil fornøje sig mest over disse Forskrifter, er Den, der om et par Hundrede Aar finder denne Bog paa en støvet Hylde i et Bibliotek."

"Takt og Tone" 1929. Foto: Gyldendal
"Takt og Tone" 1994. Foto: Gyldendal
"Takt og Tone" 2018. Foto: Gyldendal
- Emma Gad ville græmmes, hvis hun så, hvordan vi behandler hinanden med mangel på respekt i dag, siger Henrik Walbom, der rådgiver både private og virksomheder om etikette og god opførsel. Foto: Gyldendal
- Emma Gad ville græmmes, hvis hun så, hvordan vi behandler hinanden med mangel på respekt i dag, siger Henrik Walbom, der rådgiver både private og virksomheder om etikette og god opførsel. Foto: Gyldendal

Emma Gad ville græmmes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce