Familiefaren, der blev kaldt en forræder

Linda Lassens nye roman handler om en mand, der er tysklandsarbejder under anden verdenskrig. - Jeg har ikke fundet andre romaner om det emne, kun faglitteratur og erindringer, fortæller hun. Arkivfoto: Lasse Hansen

Familiefaren, der blev kaldt en forræder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Tysklandsarbejderen Frederiks valg" er en roman om at sætte sig selv til side og flyde med tilværelsens krav uden at få taget stilling undervejs.

Frederik er baryton. Hans stemme er velegnet til at gøre alle tilpas, og det er præcis, hvad Frederik gør. Han er barn i en tysksindet, men dansk familie i Lysabild Sogn i Sønderjylland under første verdenskrig. En krig, der slår egnens unge mænd ihjel og spreder tunge tåger af grå sorg og fattigdom.

Den unge Frederik, der kan tegne, drømmer om at rejse og blive urmager, men som for så mange andre udvikler hans liv sig i andre retninger, og Frederik tilpasser sig undervejs. Da anden verdenskrig bryder ud, er han familiefar i Odense og kan ikke forsørge sin familie. Han er blevet bager, men har været nødt til at lukke butikken, og han kan ikke holde til de ledige job i brunkulslejerne og på havnen.

Frederik har for længst parkeret sine drømme og sit ego. Han er mest optaget af at kunne forsørge sine børn og fremkalde det elskede smil på sin kone Maren. Men ingen af dem har det godt under krigen. Pengene er så få, at det kniber med at spise sig mæt. Maren og Frederik bliver enige om, at Frederik må rejse derhen, hvor han kan tjene nogle penge.

Frederik, der kan tale "tysk som en march, dansk som en vals og alsisk som en hopsa", ender med at arbejde i Tyskland. Han bliver en af tysklandsarbejderne - en af dem, der blev kaldt for en forræder, da krigen var slut.

- Nogle vil mene, at Frederik er et skvat. Hvad ligner det at arbejde for tyskerne og ovenikøbet melde sig ind i nazistpartiet, hvad han jo kommer til nærmest tilfældigt. Men hvis jeg havde levet under anden verdenskrig, kunne jeg godt være endt som Frederik, for han er, som de fleste er - først og fremmest fokuseret på at klare hverdagen for sine nærmeste så godt som muligt, siger forfatter Linda Lassen.

Frederik får ikke taget ordentlig stilling. Handling kommer før holdning, og det sker også for ham i andre sammenhænge.

Som moden mand i 1967 forklarer Frederik manglen på bevidste valg således:

"Et valg var ikke bare her og nu, men også et resultat af alle de små hændelser, der gik forud, små ubetydelige episoder, skødesløshed og forglemmelser forårsaget af hverdagens travlhed, løgne og fortielser for at undgå øjeblikkets ubehag, forsømmelser og manglende stillingtagen på grund af uvidenhed eller træthed. Alt sammen små ting, der voksede sig store, så man til sidst slet ikke opdagede, at man havde valgt.

Linda Lassen
Født i 1948 i Odense, hvor hun voksede op.Bor i Gråsten med sin mand, Erik Østergaard. Parret har tilsammen fem børn og seks børnebørn.

Uddannet lærer og psykolog, har bl.a. haft klinik i Nyborg. Er i dag fuldtidsforfatter.

Linda Lassen har skrevet mere end 40 bøger i forskellige genrer. I de senere år har hun skrevet flere roste historiske romaner. Den første var om Hans Egede og Gertrud Rask, "Håbets år" fra 2011. "Men sko må jeg ha'" fra 2014 handler om vandrelærerinden Henriette Gubi, der i slutningen af 1800-tallet deltog i den nationale kamp i Sønderjylland ved at undervise danske børn i dansk kultur, sprog og historie. Siden er fulgt "Forsvar for Martha" om de ikke-intellektuelle kvinder i tiden op til stemmeretten og "Et års barndom" om en pige i 1950'ernes Odense.

Er som forfatter anerkendt for sin psykologiske evne til på en solidarisk måde at leve sig ind sine personers liv og tankegang og give dem stemme i fængslende dialoger.

Hun er inspireret af Astrid Lindgren, der opfordrede til at sige ualmindelige ting med almindelige ord.

Et ordentligt menneske

"Frederiks valg" giver os et historisk kig ind i livet på Als, i Odense og i Tyskland særligt under de to krige og genforeningen midt i mellem, men det er også en roman om at sætte sig selv til side - at tænke på andre før sig selv.

- Jeg vil gerne være med til at give forståelse for de mennesker, som ikke står i første række og gør opmærksomme på sig selv. De mennesker, som sætter sig selv til side, siger Linda Lassen.

Efter krigen passer Frederik således et arbejde i 25 år, som han ikke bryder sig om. Men han holder ud - af pligt.

- Frederik er ordentligt menneske - også selv om han ikke står forrest i frihedskampen og i stedet ender som tysklandsarbejder. Han er ikke nogen helt, men det er de fleste af os andre heller ikke, siger Linda Lassen.

Det betyder ikke, at Frederik er ude af stand til at handle. Når noget sker foran næsen på ham, som da han finder et barn i ruinerne i det sønderbombede Kiel, så handler han.

- Og også det er almenmenneskeligt. Vi kan for eksempel godt abstrahere fra, at børn i Syrien dør i kulden, men hvis barnet lå fysisk foran os, så ville de fleste af os handle, siger Linda Lassen.

- Vi vil så gerne have, at verden er sort-hvid. At der er gode og onde. Og at vi altid er i stand til at skelne. Sådan så man særligt på tingene lige efter krigen, hvilket er meget forståeligt. Men virkeligheden har aldrig været sort-hvid, og det er Frederik et eksempel på. Hvis jeg havde skrevet romanen for 20 år siden, ville folk formentlig stadig have kaldt ham for en landsforræder, men jeg håber, at vi i dag bedre kan forstå ham, siger Linda Lassen.

Linda Lassen: "Tysklandsarbejderen Frederiks valg", 366 sider. Foregår i tiden mellem 1905 og 1967. Udkommer 8. februar på forlaget Hovedland.

Familiefaren, der blev kaldt en forræder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce