Fik ikke kulturprisen: Standupper kommer stærkt igen med Comedy Festival

Henrik Rothenbücher kunne tirsdag være med til at afsløre, at Vejle får sin egen Comedy Festival til efteråret. Arkivfoto: Mette Mørk

Fik ikke kulturprisen: Standupper kommer stærkt igen med Comedy Festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Henrik Rothenbücher har skabt et levende standup-miljø i Vejle. Nu er han også med til at arrangere byens første Comedy Festival.

Vejle: Vejlensere med hang til et godt grin har fået noget nyt at se frem til.

I september bliver Vejles første Comedy Festival stablet på benene i Vejle Musikteater.

Der bliver tale om en tre dage lang festival fra torsdag til lørdag med et program, som vil mikse de store, garvede komikere sammen med unge talenter og ny-udsprungne komikere. Samtidig vil der være en blanding af gennemarbejdede shows, improvisation og late-night optrædener.

Nyheden om festivalen var Henrik Rothenbücher med til at breake tirsdag aften, hvor han var nomineret til årets kulturpris i Vejle Kommune.

Henrik Rothenbücher var nomineret for at have trukket standup-kulturen til Vejle, og her har han siden haft held til flere gange at fylde musikteatret til bristepunktet, når der er Open Mike-aftener.

Skal være tilbagevendende begivenhed

Den store interesse for stand-up har derfor givet grobund til ideen om en festival i Vejle, og selvom Henrik Rothenbücher ikke vandt kulturprisen tirsdag aften, har han på ingen måde tænkt sig at smide håndklædet i ringen.

- Jeg har bare lyst til at få endnu mere succes med det, vi laver i Vejle, siger Henrik Rothenbücher og tilføjer:

- Der har ikke været bedre stand-up i byen, end der er i dag, og open mic-arrangementerne har været med til at gøre en Comedy Festival mulig.

Sammen med Rasmus Simmelkjær fra Satellite Agency præsenterede han planerne for den kommende festival ved prisuddelingsfesten.

De afslørede, at programmet for festivalen bliver offentliggjort inden for de næste tre uger.

- Vi vil gerne gøre det til en årligt tilbagevendende begivenhed. Det skal være en festival for hele Trekantområdet, og vi håber, at vi på sigt også kan præsentere internationale navne.

Fik ikke kulturprisen: Standupper kommer stærkt igen med Comedy Festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce