Film: Tilbage til Utøya

Torje, Rakel, Mohammed og Jenny. Fire unge, der overlevede massakren på Utøya i 2011, mødes i Carl Javérs "Rekonstruktion Utøya" i et kulsort filmstudie for at genskabe begivenhederne fra terroraktionen set fra ofrenes synsvinkel. Og det er smertefuldt. Her instruerer Rakel en bunke døde ofre, mens hun mentalt genoplever følelsen af at være fanget i et hegn, mens gerningsmanden nærmer sig, og bedsteveninden flygter og lader Rakel i stikken. Foto: Camera Film

Film: Tilbage til Utøya

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nedbarberet, enkel og stærkt bevægende. Man ser Carl Javérs dokumentarfilm om fire unges rekonstruktion af begivenhederne på Utøya med en klump i halsen, men værket er samtidig en voldsomt forløsende oplevelse.

Kanten til Utøyas nøgne klippevæg er markeret på det sorte filmstudiegulv med hvid gaffertape. Unge Torje nærmer sig kanten og den fiktive skråning med et intenst blik fast rettet mod den unge skuespillerinde, der spiller ham selv i iscenesættelsen af massakren på Utøya den 22. juli 2011.

"Vi springer!", råber skuespillerinden med ægte tårer strømmende ned ad kinderne. "Nej!", råber Torjes storebror, sekunder før gerningsmandens kugler borer sig ind i ham. Bang! Lyden af skuddet, genskabt af en assistent, der hamrer en svensknøgle mod et stort jernrør, forplanter sig i filmstudiet. Torje springer. Den sårede storebror, der vinker til sin lillebror, at han skal svømme bort, rejser sig trods gerningsmandens skud igen og igen. Bang! Bang! Først, da han bliver skudt i hovedet på klods hold, bliver han liggende.

Vi befinder os i Carl Javérs dokumentarfilm om fire unge, der sammen med en lille gruppe filmfolk og en håndfuld skuespillere i et lille norsk filmstudie genskaber begivenhederne omkring massakren. Torje, Rakel, Mohammed og Jenny. Alle slap de fra terroranslaget mod arbejderpartiets socialistiske landslejr med livet i behold.

Nu rejser de tilbage til Utøyas mørke for at iscenesætte uhyrlighederne i et kulsort filmstudie. Filmsproget føles enkelt, rent og respektfuldt for de involverede, der hver især er mentalt stærke, men alligevel rammes hårdt, da tragedien udspiller sig på ny. I Mohammeds optik er processen nødvendig. Han mistede sin bedste ven, Ismael, på øen: "Jeg vil gerne slippe smerten, men ikke minderne".

Ofrenes film

Javérs "Rekonstruktion Utøya" gør intet forsøg på at forstå de sociale, politiske eller samfundsmæssige problemstillinger, der kan drive tilsyneladende helt almindelige mennesker til så uhyrlige handlinger. Det er ofrenes film. Og de overlevendes. Derved skriver den sig fornemt ind i rækken af velfortalte værker, der modigt forsøger at tackle det svære emne.

Så tidligt som i 2012 fik vi "Til ungdommen". Kari Anne Moes film om unge socialister, som drømmer om at have indflydelse i den verden, de lever i, og dagen før tragedien rejser fra landslejren på øen. Kom Moes film for tidligt? Ting, der gør ondt og er tæt på, har det med at blive tabubelagt. Måske af hensyn. Måske fordi filmkunsten har svært ved at tackle begivenhederne respektfuldt, så de hverken fremstår anstødelige eller kommercialiserede. Fokus forskubbes derfor hurtigt til gerningsmanden. Vedkommende er jo alligevel allerede på alle forsiderne. Med Moes film var katten ude af sækken. Et skridt videre i healingprocessen var Erik Poppes vellykkede mareridtsrejse "Utøya" fra 2018. Uhyre intens og nærværende fiktion baseret på øjenvidneberetninger.

Disse førstehåndsfortællinger får en endnu stærkere gennemslagskraft i Javérs film, fordi det hele er autentisk. Blottet fuldstændig for fiktion og langsomt spirende til et nyt liv på den anden side af massakren fører de fire unge os med gennem mørket til den anden side. Det sker vildt bevægende i hænderne på de fire unge, der i samarbejde med skuespillere og filmfolk med de simpleste virkemidler iscenesætter den uforståelige massakre, de selv var ofre for. De tackler hver især rekonstruktionen på hver deres facon, men fælles for Rakel, Mohammed, Jenny og Torje er, at de tydeligvis rammes helt uventet hårdt af at kunne se deres oplevelser udspille sig foran deres egne øjne. Og hver især forstår de, at processen er nødvendig for at komme videre.

Og hvornår er vi, som samfund, parate? Med både "Til ungdommen" og "Utøya" kunne man med rette stille sig selv det spørgsmål, men med "Rekonstruktion Utøya" er vi ikke længere i tvivl: Vi er parate, når fire modige unge i et nøgent filmstudie tør tage turen tilbage til mareridtet og iscenesætte deres egen tragedie for åbent, nådesløst kamera.

Film: "Rekonstruktion Utøya"

Dokumentar, norsk, svensk, dansk, 91 minutter, tilladt over 11 år

Film: Tilbage til Utøya

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce