Filmanmeldelse: "Robin Hood" ligner en flok skuespillere, der er faret vild

Det eneste, der reelt fungerer i ?Robin Hood?, er samspillet imellem Jamie Foxx og Taron Egerton, men også de to har det nu med at blive væk i den slowmotion-ramte action. Foto: Nordisk Film

Filmanmeldelse: "Robin Hood" ligner en flok skuespillere, der er faret vild

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Filmanmeldelse: "Robin Hood" ligner en kopivare med en flok skuespillere, der er faret vild i fortællingen

Film: Glem alt, hvad du ved om Robin Hood. Den raske ungersvend, der boede med sin lille guerillahær i skoven og stjal fra de rige og gav til de fattige. Glem ham. Sådan indledes 2018-versionen af "Robin Hood". Her forklarer en fortællerstemme, at vi nu skal se, hvad der ligger til grund for Robin, der ifølge sagnet huserede i midten af 1400-tallet, men som vi altså nu skal have en ny vinkel på.

Det kunne måske nok have været opfindsomt, hvis det da ikke var, fordi "Robin Hood" fremstår så gennemtærsket i sine klichéer. Filmen præsenterer den unge rigmand fra Nottingham, der forelsker sig i Marian, men som kort efter bliver sendt på korstog. Nogle år senere vender han tilbage til hjemegnen kun for at opdage, at den lokale sherif holder byen i et jerngreb, mens Marian er blevet gift. I sin vrede og ulyksalighed inspireres Robin til at starte en revolution, og han bliver nu en slags hemmelig tyv, der stjæler fra de rige og giver til de fattige. Alt sammen i en overpumpet action-ramme, der slet ikke passer til fortællingens dybereliggende smerte.

I nyfortolkningen af ?Robin Hood? sendes vores helt på korstog, inden han vender hjem til Nottingham, hvor den onde sherif har forandret byen. Foto: Nordisk Film
I nyfortolkningen af ?Robin Hood? sendes vores helt på korstog, inden han vender hjem til Nottingham, hvor den onde sherif har forandret byen. Foto: Nordisk Film

For meget hyldest

Otto Bathurst har tidligere med rimelig succes instrueret afsnit af serierne "Black Mirror" og "Peaky Blinders", men i sin første store spillefilm har han fuldstændig tabt originaliteten. "Robin Hood" ligner en aparte hyldest til instruktørkollega Guy Ritchie og hans langsomme kampscener i "Sherlock Holmes"-filmene - og ikke mindst en fanfare for Christopher Nolans "Batman"-trilogi. Robin Hood-figuren er således decimeret til en hemmelig rigmand, der slår til om natten, og da han hen imod slutningen får en ny modstander, som bliver forbrændt i ansigtet og dermed ligner Batmans klassiske modstander Two-Face, bliver det hele simpelthen for tykt.

Det samme må man sige om skuespillet. Havde det ikke været for Taron Egerton (Robin Hood) og Jamie Foxx (Lille-John), ville der slet ikke have været noget at tage med sig hjem fra biografen. Men samspillet imellem de to giver rent faktisk små glimt af en kapitalismekritik, som vi en moderne verden af økonomiske hvidvaskningsskandaler kan relatere til. Helt modsat forholder det sig med spillet imellem Taron Egerton og Eve Hewson. For lige så fremragende hun var i serien "The Knick", lige så karikeret er hun som Marian, hvor hun er begrænset til at sende Robin lidenskabelige blikke, der besvares af overspil og action i slowmotion. Derfor er det egentlig også kun endnu mere paradoksalt, at filmens fortællerstemme taler om en ny vinkel på den ældgamle historie. For "Robin Hood" er nærmere en modernisering, der ligner noget, vi har set langt bedre andre steder.

"Robin Hood"Tilladt over 11 år, 1 time og 56 minutter.

Romantikken imellem Robin og Marian bliver mest til lange og overspillede blikke i ?Robin Hood?. Foto: Nordisk Film
Romantikken imellem Robin og Marian bliver mest til lange og overspillede blikke i ?Robin Hood?. Foto: Nordisk Film

Filmanmeldelse: "Robin Hood" ligner en flok skuespillere, der er faret vild

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce