Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Fortællinger: Hverdagen og det grusomme

Nanna Goul. Foto: Lærke Posselt/Rosinante

Fortællinger: Hverdagen og det grusomme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Erle perle" er 11 fortællinger, der alle rummer en lille, af og til grusom, overraskelse. Som børneremsen "Erle perle pif paf puf" eller folkeeventyret er teksterne uden sentimentalitet, men nøgterne i deres pendlen mellem det hverdagsrealistiske og det surreelle.

Det medfører ikke så få overraskelser for læseren, der lader sig lokke af fortælletonens tilforladelighed.

Igangsætteren er det hverdagsagtige: En sygeplejerske passer sine patienter, et forældrepar er på ferie med børnene i Schwarzwald, og en stedmor rykker ind i en familie med sine to børn. Med spørgsmålet: "Hvad nu hvis?" som generator udfolder det uforudsete sig til læserens store fornøjelse og eftertanke. For det, vi opfatter som normalt og selvfølgeligt, rummer mere end det. Det får Nanna Goul frem med samme selvfølgelighed og klarhed som de rim og eventyr, der har været hendes inspirationskilde, og som læser kan man kun lade sig fange ind af disse på en gang klare og magiske fortællinger. Fortællinger

Nanna Goul: "Erle perle"

168 sider, Rosinante