Gå i biografen med dit symfoniorkester

Odense Symfoniorkester rejser landet rundt for at spille musik til James Bond-filmen "Casino Royale". Arkivfoto: Tim K. Jensen

Gå i biografen med dit symfoniorkester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Koncert. For første gang i Danmark kan man opleve James Bond-filmen "Casino Royale" akkompagneret af Odense Symfoniorkester.

Når James Bond i skikkelse af Daniel Craig spiller poker, forfører og skyder sig gennem handlingen i "Casino Royale" på den store skærm i Aalborg Kongres og Kulturcenter, foregår det til tonerne af Odense Symfoniorkester. Den 7. november kan man for første gang opleve en overvældende kombination af biograffilm og klassisk musik, når orkesteret spiller den ikoniske Bond-musik live, mens Daniel Craig, Mads Mikkelsen og Jesper Christensen kæmper på lærredet.

"Casino Royale in Concert" blev for første gang opført i Royal Albert Hall i London i 2017. Et koncertsted, der har været banebrydende i sin måde at tænke nyt i den klassiske genre. Et af tiltagene er kombinationen af symfonisk musik og biograffilm, som rækker ud efter et nyt og måske yngre publikum. Det er dog ikke en blanding, som er fremmede for Odense Symfoniorkester, der tidligere har spillet koncerter til Harry Potter-film, Disneys "Frost" og Pirates of the Caribbean-fortællingerne. Til november er det James Bond-musikken og fortællingen om agentens kamp mod skurken Le Chiffre, der løber over lærredet til tonerne af strygere, blæsere og slaginstrumenter.

Koncerten er blevet udviklet i et samarbejde mellem Film Concerts Live!, EON Productions, og Metro Goldwyn Mayer Studios (MGM). Det er komponisten David Arnold, der har fortolket den ikoniske Bond-musik synkront med filmen. Odense Symfoniorkester bliver dirigeret af David Firman.

"Casino Royale in Concert"
Odense Symfoniorkester dirigeret af David Firman spiller musik til filmfremvisning af "Casino Royale".

Du kan opleve "Casino Royale in Concert" i:

Aalborg Kultur- og Kongrescenter 6. november klokken 20

Odeon i Odense 7. november klokken 19.30

Musikhuset i Aarhus 8. november klokken 20

Vejle Musikteater 9. november klokken 20

Operaen på Holmen i København 10. november klokken 20

Gå i biografen med dit symfoniorkester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce