Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Guide: Hjemmelavet veganer fars er så god som den fra Bilka

Plantefarsen fra Naturli' får fire stjerner for en ok oplevelse. Men det er i sagens natur noget andet end kød ... Foto: Vibeke Volder

Guide: Hjemmelavet veganer fars er så god som den fra Bilka

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturli´s veganske fars er nem at arbejde med. Coops egner sig kun til lasagne og pasta bolognese og dumper til fredagsburgeren. Den hjemmelavede bøf af kikærter og majs kan matcher købe-farsen fra Bilka.

1)

Naturli' hakket plantefars. 400 gram, 25 kroner i Bilka, Føtex og Netto: Fire stjerner.

Man har lidt fornemmelsen fra børnehaven, når man først gang står med Naturli' i sit køkken: Modellervoks med en let blegrød kulør. Konsistensen er klæg og bliver helt tæt, når man knuger et af de fire stykker til en kugle og flader massen ud til en bøf på skærebrættet. "Det ser klamt ud, lyder kommentaren fra den yngste teenager i husstanden, og de fire bøffer lander på panden efter at have fået en række riller med kniven som almindelige hakkedrenge.

Det er nu ikke nødvendigt, for plantefarsen ligger stille, helt stille, i modsætning til sine animalske fæller, og bøfferne af plantefars skal vendes jævnligt for ikke at blive brankede. Duften minder om nødder og soja, varm og krydret med en sødme som tomatsauce. Og hvordan smager de så? Fint faktisk. I selskab med en briochebolle fra Meny, salat og skivet tomat med lidt ketchup og dressing afløser den hakkede fars almindeligt kød på en fin måde og falder endda mindre tungt i maven. Absolut en fin oplevelse til fire stjerner.

Opskrift: Klassiker med et twist og den hjemmelavede veganer-bøf

2)

Coops plantefars: 250 gram, 20 kroner i Daglibrugsen: Tre stjerner.

Coops plantefars får tre stjerner for den jævne præstation, og farsen egner sig ikke til bøffer i en burger. Den er mere bleg end Naturli' fra Dansk Supermarked. Det er nemt at dele den i fire portioner til bøffer, men når man knuger hver til en kugle og slipper, springer den op igen, og farsen lander som små strenge på skærebrættet. Den virker mere tør end Dansk Supermarkeds fars, som har fået et skud kokosolie. Opskriften bag på pakken er til bolognese, og her fungerer farsen bedre.

Man skal dog glemme alt om stegeskorpe som ved kødfars, når man steger den sammen med hakket løg og hvidløg. Sammen med hakket tomat og tomatpuré fra dåse plus let krydring giver farsen en hæderlig, men ikke spændende bolognese, som et hurtigt måltid til en omgang pasta. Denne anmelder savner tekstur i bolognesen som fra fars, der har fået lidt stegeskorpe.

3)

Hjemmelavet fars af kikærter og majs på dåse - omkring 25 kroner for en portion i form af seks bøffer: Tre stjerner.

Den hjemmeblendede fars med inspiration fra Jamie Olivers veganerburger kan let blive for meget blendet, når man laver den første gang. Man kan også nemt komme for meget majs i, så farsen mister den grynede, falafel-agtige fornemmelse fra kikærterne. Første hug i undertegnedes køkken gav en let sødlig, skumgummi-svampet og helt tæt udgave, fordi farsen fik for meget i blenderen og formentligt også for meget majs. Men plantebøffen smagte godt, var nem at lave og inviterede til flere eksperimenter. Den hjemmelavede kikærte-fars kan nemt konkurrere med Naturli', og i dette tilfælde er man i øvrigt selv herre over indholdet og kan slippe fri af tilsætningstoffer som hydroliseret, vegetabilsk protein og modificeret stivelse som i den hakkede plantefars fra Coop.