Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Han var andet og mere end "Fiskerne"


Han var andet og mere end "Fiskerne"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hans Kirk var et fyrtårn i dansk kulturliv og dybt engageret i samfundsforhold - "Daglejerne" er stadig en oplevelse.

Han skrev "Fiskerne" i 1928, og dermed var hans plads i dansk litteratur sikret for fremtiden. Men det vil være en underdrivelse kun at huske Hans Kirk for denne store roman. Og en endnu større fejl at huske ham for tv-dramatiseringen af denne roman.

Men det er, hvad mange yngre danskere gør. For tidens tand har gnavet i Hans Kirk. Han er én af de store forfattere fra det forrige århundrede, der ikke helt har fået løst billet til nutiden.

Da muren faldt i Berlin i 1989, var det ikke alene en mur, et hæsligt symbol og et system, der faldt. Det var også en række store personligheder, der i deres liv havde været en del af dette system.

Hans Kirk var en del af det kommunistiske system. Ikke en ukritisk medløber, men i det mindste frem til opstanden i Ungarn i 1956 temmelig loyal med Moskva.

Han var i en periode efter krigen medarbejder på det kommunistiske dagblad "Land og Folk", og siden studieårene havde han klare kommunistiske tilbøjeligheder. Det gjorde, at hans bøger under ungdomsoprøret og det venstreorienterede ti-år i 70'erne blev læst som aldrig før.

Men da kommunismen spillede fallit, røg mange af de store, venstreorienterede skribenter og tænkere med i faldet. Kirk var én af dem.

Hans Rudolf Kirk
Født 11. januar 1898 i Hadsund. Faderen var læge.Tilbragte som barn ferierne dels hos faderens fattige, indremissionske familie i Harboøre og hos moderens grundtvigianske storbondefamilie i Thy. Det er spændingen mellem disse to miljøer, der belyses i debutromanen "Fiskerne", som udkom i 1928.

Han blev sendt på Sorø Akademi for at blive student, og der blev han opmærksom på marxismen og tog den til sig.

Han valgte at studere jura, men blev hurtigt forfatter på fuld tid.

Han tilsluttede sig Danmarks Kommunistiske Parti og blev i 1941 interneret i Horserød-lejren. Det lykkedes ham at flygte fra lejren i 1943, og han undgik derfor at blive sendt til KZ-lejr i Tyskland.

Efter krigen blev han medarbejder ved det kommunistiske dagblad Land og Folk. Han fortsatte dog som forfatter og skrev bl.a. romanen "Vredens søn", hvori han både hudfletter såvel besættelsesmagten som de danske politikere og myndigheder for deres samarbejdspolitik.

Hans Kirk døde i sommeren 1962 i Brådebæk ved Hørsholm. Han blev 62 år.

 

Samfund i forandring

I "Bogkassen" vil vi anbefale Hans Kirks roman "Daglejerne" fra 1936 af flere grunde.

Dels er det en pragtfuld fortælling om mennesketyper, vi ikke træffer længere. Dels er det fortællingen om en tid, hvor de religiøse brydninger var voldsomme. De kunne dele et sogn. Dels er det historien om en tid, hvor samfundet var mere lagdelt end en fødelsdagslagkage. Og så skriver Kirk smaddergodt.

Indrømmet - "Daglejerne" er ikke Kirks bedste roman. Det er og bliver "Fiskerne", men daglejerne kommer faktisk mere rundt i samfundsopdelingen end "Fiskerne", der er så markant koncentreret om vækkelse og tro.

"Daglejerne" er en engageret roman fra en tid, hvor det var slemt at være fattig. Det er en fortælling, der oser af sympati for arbejdere og daglejere. Men det er også en bog, der antyder en samfundsudvikling.

Danmark er i begyndelsen af 1930'erne på vej fra et landbrugssamfund til et industrisamfund. Det betyder enorme ændringer i samfundsstrukturen - og hverken de højt uddannede, de velbjergede eller de hårdtarbejdende daglejere kan helt tyde skriften på væggen. Men de kan se, at der står noget.

Hans Kirk fortæller med hjertet, ingen kan være i tvivl om, hvor hans sympati er placeret - hos den lille mand. Men der er en afbalanceret tendens hos Hans Kirk, som gør, at han stadig fortjener at blive læst.

Han siger os noget vigtigt om mennesker under pres, om mennesker der har det svært. Men også om mennesker, der tror på en sag.

Daglejerne er på 275 sider, udgivet af Gyldendal. Kan købes antikvarisk og via nettet.