Rathsack er spændingsromanens mester

Thomas Rathsack. Foto: Rune Wåhlin Andersen/Politikens Forlag

Rathsack er spændingsromanens mester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boganmeldelse: Thomas Rathsack: "Djævlens døtre".

Efter sin seneste indsats i den grønlandske kulde er tidligere jægersoldat Michael Plessner i Thomas Rathsacks fjerde roman med Plessner som begivenhedernes centrale omdrejningspunkt, "Djævlens døtre", igen i København.

Læsere af Rathsacks romaner vil vide, at hovedpersonen er udstyret med en række af de kampmæssige kompetencer, som forfatteren selv har, og det er med til at gøre romanerne troværdige ned i mindste detaljer, når det gælder våben, taktik og hvad man ellers har at gøre godt med, når en modstander skal uskadeliggøres.

Plessner har i sin bagage seks års krigserfaringer på fire kontinenter, og det er dem, han nu lever af som privatpraktiserende altmuligmand inden for overvågning, beskyttelse og - når det skal være - drab.

Opgaven, der melder sig i "Djævlens døtre", er i udgangspunktet enkel. Han skal sørge for stenrige ukrainske Yulias sikkerhed, mens hun er i København. Hvorfor hun er i byen er uklart, men det går hurtigt op for Plessner, at hun er i gang med et livsfarligt projekt. Selv befinder han sig på et psykisk nulpunkt efter en personlig tragedie, og som en slags kompensation sætter han alt ind på at udføre sit job som beskytter til punkt og prikke. Konsekvensen er, at de dramatiske begivenheder kommer til at står i kø.

Et hårdt job for Plessner, men en svir for læseren, der kan hengive sig til den ene dramatiske aktion efter det andet, hvor han får brugt en masse dødbringende isenkram. Det er et super spændende stof, Rathsack har fingre i, og det berører brændende aktuelle emner som handel med purunge kvinder og terrorisme. Thomas Rathsack er simpelthen mesteren inden for den danske spændingsroman.

'Djævlens døtre'
Thomas Rathsack: "Djævlens døtre"

352 sider. 250 kroner. Politikens Forlag

Er udkommet
Thomas Rathsack: ?Djævlens døtre?. Foto: Politikens Forlag
Thomas Rathsack: ?Djævlens døtre?. Foto: Politikens Forlag

Rathsack er spændingsromanens mester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce