Sjældne fotos på udstilling: Da damerne løftede op i skørterne for at bade

Der bades ved Ibæk i 1903. Vejlefotografen H. P. Jensen og hans familie køler fødderne. Man er ellers fuldt påklædt, for et par af herrernes vedkommende inklusive lange underbukser. Fotograf: H. P. Jensen. Fotografi: Vejle Stadsarkiv

Sjældne fotos på udstilling: Da damerne løftede op i skørterne for at bade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solen skinnede altid. Folk var klædt ordentligt på. Også når de badede. Men - fjorden var glæde for nogle og sorg for andre. Kom med på udstilling i Vejle Stadsarkiv.

Fjorden: Damerne havde ikke noget valg. De måtte løfte skørterne, hvis de ville bade. Og det ville de. Året er 1903, og en flok voksne mennesker har vovet sig ud i bølgerne. Fuldt påklædt. Herrerne er iført jakkesæt, slips, butterfly, urkæder, hatte, stokke og sågar cigar. De har rullet bukserne op til knæene, så man i et par tilfælde kan se, at de har lange underbukser på!

Damerne er tilsvarende reglementeret påklædt fra top til - knæ. Resten er på kanten af det anstændige at nævne for en pæn avis. Men man kan jo selv studere fotoet. Det er taget af Vejlefotografen H. P. Jensen og viser hans familie, ham selv inklusive. De havde et "landsted", der hed Blåbjerg. Stedet har i dag adressen Ibæk Strandvej 111.

Udstillingens omdrejningspunkt er fjorden. Det er emner som mode, sundhed, frihed og fjordliv. Samtidig præsenterer vi nogle af de forskellige slags arkivalier, vi har i huset.
Maria Mejer
Se film fra fortidens Vejle
PÅ Vejle Stadsarkivs nye udstilling er der mulighed for at se levende billeder. Men man kan også se filmene på nettet.Hvis man bruger linket https://vimeo.com/235301396 rammer man "Et besøg i den gamle industriby Vejle og dens smukke omegn". Det er en 12 minutter og 35 sekunder film fra 1937 med klip fra Vejleegnen. Den er filmet af Poul Eibye og produceret af Gefionfilm og A/S Nordisk Films Kompagni. Den er ren hygge med blandt andet klip fra et særdeles levende torvehandelsmiljø på Kirketorvet og byens trafik, huse og mennesker.

Den anden film findes ved at bruge dette link: https://arkiv.dk/vis/2271808

Den er næsten 34 minutter lang og er optaget 1943 til 1946 af Jette Bang for Vejle Erhvervsråd.

Med begge film følger indholdsfortegnelser over, hvad de viser.
Arkivar Maria Mejer har tilrettelagt Vejle Stadsarkivs nye udstilling, der har livet ved fjorden som tema, med særlig vægt på badning. Foto Yilmaz Polat
Arkivar Maria Mejer har tilrettelagt Vejle Stadsarkivs nye udstilling, der har livet ved fjorden som tema, med særlig vægt på badning. Foto Yilmaz Polat

490 glasplader

Det hele begyndte, da Vejle Stadsarkiv fra Nationalmuseet fik en samling på 490 glasplader, hvorpå der var billeder taget fra 1902 til 1911 af Ejner Flach-Bundegård. Hans far, Jacob Bundegaard, var direktør for Vejle Dampvæveri. Familien var de første landliggere med egen sommerbolig i Bredballe, mens andre lejede sig ind i fiskerhuse.

Familien opførte Villa Tårnhøj med den nuværende adresse Strandvejen 132 i Bredballe. Billeder af en sådan familie viser meget af "det bedre borgerskabs" liv. Enten omkring Vejle eller i et P. S. Krøyersk miljø i Skagen, eller når de besøgte badestranden i Mölle i Skåne. Der forresten blev anset for et utugtssted, fordi mænd og kvinder badede på samme strand. På fotos kan man se, at de ovenikøbet sad og røg.

- Badningen på den tid udspringer af, at man får fritid og interesse for sundhed. Den er endnu ikke seksualiseret, siger arkivar Maria Mejer, der har arbejdet med at få samling på det store materiale.

Stadsarkivet benytter lejligheden til at vise nogle af de mange typer kilder, det har. Her er det en bog med en samling af datidens sms'er - postkort med mange motiver fra Vejleegnen, sendt mellem to søstre i perioden 1904-1917, nemlig frøkenerne Anna og Marie Rasmussen. Dengang blev der leveret post tre gange dagligt, så man kunne faktisk
Stadsarkivet benytter lejligheden til at vise nogle af de mange typer kilder, det har. Her er det en bog med en samling af datidens sms'er - postkort med mange motiver fra Vejleegnen, sendt mellem to søstre i perioden 1904-1917, nemlig frøkenerne Anna og Marie Rasmussen. Dengang blev der leveret post tre gange dagligt, så man kunne faktisk "tale hurtigt" via postkortene. Foto: Yilmaz Polat

Fritid og sundhed

Den nye udstilling i Vejle Stadsarkiv er en skattekiste af overraskende fotos og historier med fjorden som omdrejningspunkt. Sider af Vejle, som selv de indfødte kan have glemt.

Eksempelvis om den verdensberømte langdistancesvømmer Mille Gade. Hun hed egentlig Harriet Emilie Gade og var datter af Hans Gade. Hendes farbror var Jacob Gade, der komponerede "Tango Jalousie". Mille var kendt for at svømme langt, blandt andet over den Engelske Kanal. I Vejle hindrede hun i 1917 en drukneulykke i badeanstalten, der frem til 1919 lå, hvor nu lystbådehavn og Bølgen er placeret. Hun fik byrådet overtalt til at betale hende for at give svømmeundervisning.

På søbadeanstalten huserede Ragnhild Gustavsson, der fra 1917 og til cirka 1975 lærte fire generationer af vejlensere at svømme. I de senere år foregik det i friluftsbadet i Mølholm.

Bademode kan vises på mange måder. Foto: Yilmas Polat
Bademode kan vises på mange måder. Foto: Yilmas Polat

Fanget under isen

- Fjorden og dermed udstillingen er ikke kun idyl. Vand er også farligt. Der er drukneulykker, især om vinteren, fordi man kunne blive fanget under isen. Og om sommeren var der flere redninger af nødstedte, fortæller arkivar Maria Mejer.

Der er også en historie om anlæggelsen af stranden ved Albuen. Det var et beskæftigelsesprojekt for arbejdsløse i 1942. Der findes dog ikke mange fotos af, at arbejderne kører sand i trillebøre ud til Albuen, der blev foretrukket som badestrand på grund af bedre vand.

Et af de mange fotos giver anledning til at fortælle den lidt usædvanlige historie om metodistmenigheden, der efter gudstjenesten tog toget til Saltbæk Trinbræt og Vægtergården. Her i Andkær Vig badede de. Et foto fra 1930'erne viser heluldne badedragter. De var nærmest en halv dødsdom, for i våd tilstand kunne de veje 12 kilo. Så skulle man enten kunne bunde eller kunne svømme. Ellers var det slut.

Når metodistmenigheden var færdige med gudstjenesten tog en del af dem toget til Saltbæk Trinbræt. Her ligger deres sted, Vægtergården, og dér i Andkær Vig badede de. Fotograf: Ukendt. Fotografi: Vejle Stadsarkiv

Fortæl selv

Maria Mejer har det mål med udstillingen at få publikum til selv at fortælle.

- Vi vil gerne vide, hvordan folk bruger fjorden i dag. Hvor de bader. Og hvordan bademoden er i dag. Når folk ser billederne, så skaber de gamle fotos mange samtaler, siger hun.

Udstillingen er åbnet og kan ses frem til et stykke ind i august.

En del af udstillingen i Vejle Stadsarkiv bygger på næsten 500 fotos fra tiden 1902 til 1911, taget af Ejner Flach-Bundegaard. Her er et fra Skagen 1908. Det specielle ved billedet er, at manden til højre bruger badebukser længe før, det blev almindeligt. Normen var heldragter, som de øvrige badende viser. Manden til højre er Jacob Bundegaard, direktør for Vejle Dampvæveri. Fotograf: Ejner Flach-Bundegaard. Fotografi: Vejle Stadsarkiv

Samlingen af fotos taget af Ejner Flach-Bundegaard findes som glasplader. Det var datidens
Samlingen af fotos taget af Ejner Flach-Bundegaard findes som glasplader. Det var datidens "negativer", der er ret store og derfor ofte giver billeder i god kvalitet. Samlingen rummer 490 glasplader, som er digitaliseret. Foto: Leif Baun
Arkivar Maria Mejer vil gerne have publikum til at fortælle stadsarkivet om, hvordan man i dag bruger fjorden i sit fritidsliv. Hun vil også gerne vide noget om badetøj og hvor, der bades. Foto: Yilmaz Polat

Plancherne i Vejle Stadsarkiv er fyldt med sjældne, gamle fotos af livet omkring fjorden i tiden omkring 1900. Foto:  Yilmaz Polat
Plancherne i Vejle Stadsarkiv er fyldt med sjældne, gamle fotos af livet omkring fjorden i tiden omkring 1900. Foto: Yilmaz Polat
Arkivar Maria Mejer har lånt flere slags pagajer ind for at vise endnu en facet af livet ved og på fjorden. Foto:  Yilmaz Polat

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce