Skat eller skrot? Det kan være begge dele, når metaldetektoren hyler

Årets danefæ-udstilling har temaet "Skat eller skrot". Her er en ting, der er begge dele: Metalskrot ja, men fra romertiden, hvor det er klippet i små stykker for at blive brugt som betalingsmetal. Oprindelig har figuren haft emalje som øjne. Foto: Mette Mørk

Skat eller skrot? Det kan være begge dele, når metaldetektoren hyler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Igen i år er Nationalmuseets årlige udstilling af danefæ henlagt til Oplevelsescentret Kongernes Jelling. Her vises de seneste års bedste fund med metaldetektor. Udstillingen er åben fra søndag og året ud.

Jelling: Hyyyyyyyl. Enhver detektorfører kender lyden af en middelsvær tinnitus. Spørgsmålet, der følger lige efter, er: skat eller skrot?

Erfaringen er, at de to ting ofte følges ad.

Det kan man se, når Kongernes Jelling søndag 27. januar åbner for årets udstilling af de fund, man kalder danefæ. Ombygninger på Nationalmuseet i København betyder, at udstillingen for andet år er henlagt til afdelingen i Jelling. Før 2018 har udstillingen altid været vist i København og kun der.

- At den er kommet herover har faktisk givet større interesse. Lørdag har vi et lukket arrangement for detektorfolket, og det er udsolgt hurtigere end nogensinde. Vi havde i 2018 det bedste forår, når det gælder besøgstal i Kongernes Jelling. Det tilskriver vi, at vi havde danefæudstillingen, siger formidlingsansvarlig Morten Teilmann-Jørgensen.

Fundene vil blive ved. Landbrugsdrift med nye og større maskiner betyder, at der pløjes dybere i kulturlagene. Samtidig bliver der flere og dygtigere detektorfolk med bedre apparater, der finder mere.
Peter Vang Petersen
De gør Danmark renere
Det er ikke alt ved detektorskrot, der er noget skidt.En lidt overset side af detektorførernes jagt på oldtidsminder er deres miljøindsats.

Det er gjort op, at 29 detektorførere sidste år samlede 2,5 ton metalskrot ind, heraf 180 kilo bly. Det er alt fra øldåser over sølvpapir og kapsler til "bondejern". Udtrykket dækker over hestesko, søm, beslag og maskindele.

Skrotkongen sidste år var Torben Ambrosen, der samlede 44,9 kilo skrot på Bornholm.

Der er 4-5000 detektorejere i Danmark. Under 1000 tilhører den hårde kerne af dygtige detektorejere. Mange detektorer har været gaver, inspireret af tv-serier fra arkæologiens verden.
Forskellige typer metal giver forskellig lyd i ørerne på den, der fører detektoren. Her tester formidlingsansvarlig Morten Teilmann-Jørgensen til højre, Frederikke Udesen-Hansen og Kristoffer Cheikh Leiling metalmusikken. Foto: Mette Mørk
Forskellige typer metal giver forskellig lyd i ørerne på den, der fører detektoren. Her tester formidlingsansvarlig Morten Teilmann-Jørgensen til højre, Frederikke Udesen-Hansen og Kristoffer Cheikh Leiling metalmusikken. Foto: Mette Mørk

Det værste fund

Det værste at finde er staniol. Sølvpapir. Det giver samme lyd som rigtigt sølv, og der er smidt meget af det i naturen.

Men der bliver ved med at komme nye fund op af jorden.

- Landbrugsdrift med nye og større maskiner betyder, at der pløjes dybere i kulturlagene. Samtidig bliver der flere og dygtigere detektorfolk med bedre apparater, der finder mere, forklarer museumsinspektør ved Nationalmuseet Peter Vang Petersen, mens han sammen med to konservatorer arbejder med at gøre udstillingen klar til åbningen.

Et af perlefundene på danefæudstillingen er en fingerring fra cirka 1600 med syv diamanter, fundet ved Kærstrup på Sydfyn. Her lå en nu forsvundet herregård, og riungen kan have tilhørt en af gårdens ejere, kong Christian den Fjerdes svigermor Ellen Marsvin. Foto: Mette Mørk
Et af perlefundene på danefæudstillingen er en fingerring fra cirka 1600 med syv diamanter, fundet ved Kærstrup på Sydfyn. Her lå en nu forsvundet herregård, og riungen kan have tilhørt en af gårdens ejere, kong Christian den Fjerdes svigermor Ellen Marsvin. Foto: Mette Mørk

Sorrig og glæde de vandre til hobe

Selv om der sikkert bliver bandet grundigt, når sølvfundet viser sig blot at være sølvpapir, viser erfaringen også, at skidt og skat ofte følges ad.

Derfor hedder udstillingen "Skat eller skrot" og fortæller blandt andet om den lille legetøjspistol, der dukkede op på samme mark som et sjældent krucifiks, den lille legetøjsjeep, som dukkede op samme sted, som den buttede romerske maske, eller Nokia 3310'eren, der blev gravet op, umiddelbart før et smukt vedhæng af guld dukkede op.

Og så er skrot ikke bare skrot. Eksemplet på udstillingen er en bunke metalskrot fra romertiden, der er fundet ved Rågelunde på Lolland ikke langt fra en af det danske områdes sydlige indfaldshavne - Nysted. Det er stumper af bordservice og fade fra de første 500 år af vor tidsregning. Tingene er brækket eller klippet i mindre stykker, så de kunne bruges som "hård valuta", man kunne købe nordboernes venskab eller varer for.

- Det er ting, der oprindelig kan have pyntet på en senromersk konsuls bord. Det er fragmenter af det romerske imperium, siger Peter Vang Petersen.

Der er også et ansigt fra en figur og et vædderhorn, som man forbinder med Alexander den Store.

Det er ikke kun guld, der hyler i detektorførernes ører. De finder også sølvpapirklumper og dét, de kalder
Det er ikke kun guld, der hyler i detektorførernes ører. De finder også sølvpapirklumper og dét, de kalder "bondejern" - maskindele fra landbrugsdriften. Foto: Mette Mørk

Metalhits

Nogle af de fund, der vises, fortjener absolut hædrende omtale.

Markant er fundet af en guldmønt ved Gørding i nærheden af Ribe. Arkæolog Morten Søvsø ved Sydvestjyske Museer kaldte fundet fra sensommeren "en sensation". Mønten er fra Spanien, men kendes kun i det ene eksemplar. Ud over sjældenheden er den speciel, fordi dens kristne budskab er skrevet på arabisk. I teksten bruges udtrykket "kirkens imam, den store pave af Rom". Imam er det muslimske ord for præst. Mønten er fra 1180 og præget af kong Alfonso den 8. i kølvandet på, at han havde kriget muslimerne ud af Spanien.

Et andet blandingsprodukt er et relikviekors, som man kunne gemme hellige souvenirs i. Det er i byzantinsk stil med en vedhæftet kugle i den norske urnesstil. Det overraskende er, at det hele er støbt i én omgang. Derfor er fundet nu anset for at være fremstillet i Skandinavien. Fundet er gjort ved Østermarie på Bornholm og er nok lagt i jorden omkring 1150.

En sølvkande, der vejede 1084 gram, blev fundet nær Vrejlev ved Hjørring. Landmanden fandt genstanden under gravearbejde og smed den ind i førerhuset. Først da hans kone nogle dage senere fik kanden under en vandhane, blev man klar over, at det her var noget ud over det sædvanlige. Den er fra cirka 1125 og prydes blandt andet af en trepuklet kamel.

Ofte findes skrot og skat i samme område. Her er det rester af en legetøjspistol og et fornemt relikviekors fra 1000 årenes Bornholm. Foto: Mette Mørk
Ofte findes skrot og skat i samme område. Her er det rester af en legetøjspistol og et fornemt relikviekors fra 1000 årenes Bornholm. Foto: Mette Mørk
Nicolaj Skjalms seglstampe fra middelalderen blev fundet i Hillerslev Sogn. I samme ombæring dukkede et patronhylster frem. Foto: Mette Mørk
Nicolaj Skjalms seglstampe fra middelalderen blev fundet i Hillerslev Sogn. I samme ombæring dukkede et patronhylster frem. Foto: Mette Mørk
En kilotung sølvkande fra cirka 1625 blev fundet af en landmand ved Vrejlev nær Hjørring. Den bærer et våbenskjold, der kan forbindes med en lille dansk adelsslægt ved navn Wunkesen, der ejede jord i Vendsyssel. Formentlig er kanden gravet ned i forbindelse med kejserkrigen 1625-1629. Foto: Mette Mørk
En kilotung sølvkande fra cirka 1625 blev fundet af en landmand ved Vrejlev nær Hjørring. Den bærer et våbenskjold, der kan forbindes med en lille dansk adelsslægt ved navn Wunkesen, der ejede jord i Vendsyssel. Formentlig er kanden gravet ned i forbindelse med kejserkrigen 1625-1629. Foto: Mette Mørk
På sølvkanden fra Vendsyssel ses blandt andet en kamel med hele tre pukler. Foto: Mette Mørk
På sølvkanden fra Vendsyssel ses blandt andet en kamel med hele tre pukler. Foto: Mette Mørk
Kan dette være kongeguld? Det klemte guldsmykke øverst minder om det, der blev fundet i skatten fra Fæsted. Der er teorier om, at guld med denne udsmykning kan have været brugt af kong Gorm den Gamle, da han hærgede og bestak gennem Jylland for at samle den danske kongemagt på egne hænder. Foto: Mette Mørk
Kan dette være kongeguld? Det klemte guldsmykke øverst minder om det, der blev fundet i skatten fra Fæsted. Der er teorier om, at guld med denne udsmykning kan have været brugt af kong Gorm den Gamle, da han hærgede og bestak gennem Jylland for at samle den danske kongemagt på egne hænder. Foto: Mette Mørk

Skat eller skrot? Det kan være begge dele, når metaldetektoren hyler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce