Skitser af en kvinde

Tine Paludan. Foto: Pr-foto

Skitser af en kvinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boganmeldelse: Tine Paludan: "skyskraber".

Skitser kan tit have mere liv end det færdige værk. Når den debuterende lyriker Tine Paludan indleder sit første digt i "skyskraber" med ordene: "skitser til kvinder jeg aldrig blev/ ligger i stakke på spisebordet", så tegner de ord stort set hele hendes digtsamling. Når det så kun blev til skitser, så tydeliggøres det af dette digts slutning, som lyder: "en evig arbejdstitel/ en uløselig ligning".

Baggrunden for dette kan blandt andet findes i de digte, der følger umiddelbart efter det indledende, hvor portrætter af bedstemødrene ridses op, man bemærker måske især tegningen af moren, som forbindes med nøgleordene had og skyld. I digtet "ophav" taler digtets jeg om også om skyld og om det tidspunkt, da jorden gik under. Der er åbenbart sket noget afgørende i fortiden, det kunne være en skilsmisse. I digtet "ruin" står der: "jeg er røgen fra mine forældres ruin", og "alt sammen er min skyld", lyder det i et andet digt.

Ellers følger vi faser af fortællerens, som nok også kan kaldes forfatterens, liv. Den lille pige med de askeblonde krøller, den første forelskelse, skuffelsen over mænd, som gør jeget til en fossil i en glasmontre, "et hårdt sort stykke afstand", som hun kalder sig.

Det er et kompliceret sind, man møder i Tine Paludans digte. Ord som ensomhed, tvivl og skyld er med til at skabe grundstemningen. I midterafsnittets digte uden titel står der: "jeg kommer fra kvinder/ der endte med at overvintre og tage form og/ farve efter nedfaldsæblerne/ trætte solsorte lod sig synke under sneen". Man kan bemærke, at begrebet "fald" optræder flere gange i samlingen.

Det er absolut læseværdige tekster, Tine Paludan har skrevet. Man er ikke uberørt af den skrøbelighed, hun lægger for dagen. "jeg har givet op på forhånd" står der i et af de sidste digte. Det gør forfatteren forhåbentlig ikke i forbindelse med sin digtning. Det man kunne savne hos Tine Paludan er den ordmusik, som er så væsentlig for god lyrik.

Tine Paludan: 'Skyskraber'
Tine Paludan: 'Skyskraber'

67 sider. 149 kroner. Forlaget Fuglekøjen

Er udkommet
Tine Paludan: ?skyskraber?. Foto: Forlaget Fuglekøjen
Tine Paludan: ?skyskraber?. Foto: Forlaget Fuglekøjen

Skitser af en kvinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce