Stort event i Vejle skifter navn: - Vi har ramt en succes

I 2018 bød "Vild med Vand" - der nu skifter navn - blandt andet på de uofficielle jyske mesterskaber i smut. Arkivfoto: Søren Gylling

Stort event i Vejle skifter navn: - Vi har ramt en succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Vi har ramt en succes, siger udvalgsformand om festen på Vejle Havn, der nu får både mere tid og flere penge.

Vejle: - Vi har ramt en succes. Så meget, at vi nu tror på, at "Vild med Vand" skal udvides til to dage, lyder det glade budskab for formanden for Vejle Byråds kultur- og idrætsudvalg, Dan Arnløv Jørgensen (K).

Den succes byggede udvalget videre på tirsdag, da der blev givet ekstra 100.000 kroner i 2019 til at udvide programmet lørdag aften samt dække et øget sikkerhedsbehov. I samme ombæring fik udvalget at vide, at begivenheden fremover skal hedde "Vejle Fjordfestival".

- Der er et andet arrangement, der hedder "Vild med Vand". Så vi har selv valgt at skifte navn. Vand kan man finde alle steder. Vi mener, at "fjord" er mere specielt, siger Dan Arnløv Jørgensen.

En anden baggrund for navneskiftet er, at der ikke er vandaktiviteter om lørdagen.

"Med det nye navn Vejle Fjordfestival sigtes der på at styrke to af kommunens store vartegn, Vejle Fjord og Fjordenhus, ligesom navnet skal hjælpe med at integrere det nye havnekvarters navn - Fjordbyen. Festivalnavnet skal appellere til en bredere målgruppe end børnefamilierne," lyder resten af forklaringen på navneskiftet.

Det viser sig, at folk gerne vil være der. Snitfladen mellem vand og by er interessant. Det er godt, at der sker noget mere på lystbådehavnen.
Dan Arnløv Jørgensen, kulturudvalgsformand
15.000 gæster
Det seneste par år har kulturarrangementet Vild med Vand i Vejle haft mange besøgende. I 2018 blev arrangementet udvidet til at blive afviklet både lørdag og søndag, mod kun søndag tidligere. Forvaltningen skønner, at 5000 publikummer deltog lørdag, hvor fokus var på musik, mad og designmarked. Søndag deltog omkring 10.000 gæster, hvor fokus primært var på børnefamilieaktiviteter.

Vejle Fjordfestival afvikles i år lørdag-søndag 24.-25. august.

Det går pengene til

De ekstra 100.000 kroner skal lægges oven i 221.000 kroner, som Vejle Kommune i forvejen investerer i begivenheden. De ekstra penge bruges til nye aktiviteter lørdag aften på havneøen og ved Fjordenhus.

I et samarbejde med lokale kulturaktører fyldes øen med aktiviteter for det voksne publikum. Lokale restaurationer dyster i VM i Tartelet. "VM" skal her læses som Vejlemesterskaberne!

Der skal være musik, gadeteater på Fjordenhus, bådture med mere. Beløbet skal derudover dække leje af telte, toiletter, strømudgifter, personale og andre udgifter forbundet med festivalproduktion.

Desuden skal der laves en ny sikkerhedsplan og købes en forsikring, som er et lovpligtigt krav ved arrangementer af denne størrelse samt betales for ekstra sikkerhedsmandskab lørdag.

Folk vil gerne være der

- Det var lidt svært i starten, fordi havnen var en stor byggeplads. Men det viser sig, at folk gerne vil være der. Snitfladen mellem vand og by er interessant, siger Dan Arnløv Jørgensen.

- Det er godt, at der sker noget mere på lystbådehavnen. Vi skal ikke begå den fejl at få en arkitekttegnet stenørken. Det vil være godt med musik i området. Og mulighed for at købe kaffe og is, siger Dan Arnløv Jørgensen.

Stort event i Vejle skifter navn: - Vi har ramt en succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce