Teaterguf i vente: Teaterforening trak fuldt hus til præsentation af nyt program

"A space in the dark" fra Black Box Dance Company er den 3. marts 2020 én af fire vidt forskellige danseforestillinger i Vejleegnens Teaterforenings nye sæson. Foto: Ditte Chemnitz

Teaterguf i vente: Teaterforening trak fuldt hus til præsentation af nyt program

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejleegnens Teaterforening afslørede sent fredag sit program for næste sæson, hvor der bydes på 37 vidt forskellige forestillinger.

Vejle: Der var stor interesse for den nye sæson, da fire af Vejleegnens Teaterforenings producenter fredag eftermiddag præsenterede nogle af de 37 teateroplevelser, der bydes på det næste års tid. Foreningen forventer travlhed ved teaterpublikummets tastaturer mandag den 29. klokken 9, når billetsalget gives fri.

Klare klassikere som Strindberg og Bergmann, familieteater, komedier, eksperimenterende teater, crossover, masser af musikteater for eksempel Bodil Jørgensen i en kabaret om Jørgen Ryg og Eddie Skollers nye roste show "Nostalgi er ikke hvad det har været". Der er igen fire operaoplevelser med operapakkens mulighed for "køb 4 betal 3" og fire vidt forskellige danseforestillinger.

Også i den kommende sæson har UngtTeaterVejle haft indflydelse på det endelige valg af forestillinger.

Vi er hammerstolte af at have publikum nok til at kunne tilbyde så mange små, skæve, eksperimenterende forestillinger, fire operaer og ikke mindst hele fire forskellige udgaver af moderne dans.
Hans Lottrup
37 tilbud fra Vejleegnens Teaterforening
Vejleegnens Teaterforening tilbyder i sæsonen 2019/20 37 forskellige forestillinger. Her er deres spilletider og navne i datorækkefølge:
  • 16.09.2019 - 19.30 - Danner er en grevinde af folket.
  • 18.09.2019 - 19.30 - Det store fede gennembrud.
  • 23.09.2019 - 19.30 - Troen og ingen.
  • 26.09.2019 - 19.30 - Adressaten ubekendt.
  • 30.09.2019 - 19.30 - Krigen har ikke et kvindeligt ansigt.
  • 07.10.2019 - 19.30 - Kærlig hilsen H.C. Andersen.
  • 22.10.2019 - 19.30 - Svejk i anden verdenskrig.
  • 24.10.2019 - 19.30 - Jordens indre.
  • 27.10.2019 - 16.00 - Ryg - en sørgmunter cabaret.
  • 28.10.2019 - 19.30 - Jump.
  • 30.10.2019 - 19.30 - Eugen Onegin.
  • 12.11.2019 - 19.30 - Dødedansen.
  • 20.11.2019 - 19.30 - Stå fast.
  • 23.11.2019 - 16.00 - Salt.
  • 26.11.2019 - 19.30 - Så længe mit hjerte slår.
  • 27.11.2019 - 18.00 - God jul, Cirkeline.
  • 02.12.2019 - 19.30 - Selvtægt.
  • 17.12.2019 - 19.30 - Julesang & Messingklang.
  • 11.01.2020 - 16.00 - Nytårskoncert.
  • 14.01.2020 - 19.30 - Scener fra et ægteskab.
  • 27.01.2020 - 19.30 - Ros til skyerne.
  • 03.02.2020 - 19.30 - Ikke uden min mor.
  • 05.02.2020 - 19.30 - Nostalgi er ikke hvad det har været.
  • 06.02.2020 - 19.30 - Nattergalen.
  • 20.02.2020 - 19.30 - Don Juan.
  • 24.02.2020 - 19.30 - Doppler.
  • 26.02.2020 - 18.00 - Skatteøen.
  • 27.02.2020 - 18.00 - Skatteøen.
  • 01.03.2020 - 16.00 - Modne damer i morgenkåbe.
  • 03.03.2020 - 19.30 - A space in the dark.
  • 05.03.2020 - 19.30 - Erhard mod monopolet.
  • 19.03.2020 - 19.30 - Cosi Fan Tutte.
  • 27.03.2020 - 19.30 - Elverhøj - men tonen er lav.
  • 30.03.2020 - 19.30 - Uproar! - en flugt ud af tiden.
  • 01.04.2020 - 19.30 - Bortførelsen fra Seraillet.
  • 04.04.2020 - 19.30 - 2 på tur.
  • 14.04.2020 - 19.30 - Den grønlandske mand.
Det bliver en juleforestilling for hele familien (fra tre år), når Teater Next kommer til Vejle den 27. november 2019 med
Det bliver en juleforestilling for hele familien (fra tre år), når Teater Next kommer til Vejle den 27. november 2019 med "God Jul, Cirkeline", en ny dramatisering af Hanne Hastrups kendte figurer med masser af musik. Foto: Gudmund Thai

Vi er hammerstolte

- Det er svært at fremhæve tendenser i udvalget, men vi er hammerstolte af at have publikum nok til at kunne tilbyde så mange små, skæve, eksperimenterende forestillinger, fire operaer og ikke mindst hele fire forskellige udgaver af moderne dans, siger Hans Lottrup fra teaterforeningen i en kommentar til næste sæsons program.

Fredag eftermiddag fortalte teaterchef Kasper Wilton i musikteatret om Folketeatrets fem turnéforestillinger, som alle har fundet vej til Vejle. Især dramatiseringen af Søren Huss' sorgalbum "Troen og Ingen", der trak fulde huse på Teatret Svalegangen, bliver svær at komme uden om. Men "Jordens Indre" med Iben Hjejle som jordskælvsforsker og Lars Lohmann som Niels Bohr appellerer også bredere end titlen.

Sopranen Silvia Micu gav en smagsprøve af en forestilling fra Den Jyske Opera, akkompagneret af Studienleiter Peter Pade.

Café Liva sender Eddie Skoller på turné efter succesen i Nyhavn med hans nye show
Café Liva sender Eddie Skoller på turné efter succesen i Nyhavn med hans nye show "Nostalgi er ikke hvad det har været". Nostalgien kommer til Vejle den 5. februar 2020. Foto: Thomas Petri

Svejk igen

40-års jubilar Ole Sørensen præsenterede Teatret Møllens udgave af "Svejk i anden verdenskrig". Det er en gammel historie, men længe siden den er blevet fortalt her på egnen. Ole Sørensen opfatter selv hovedrollen som en jubilæumsgave.

Helt ny blandt producenterne ved sæsonpræsentationen i Vejle var Teater Next, som i denne sæson imponerede med "Den Lille Prins". I sæson 2019/20 får Vejle besøg af både "God Jul, Cirkeline" og af "Doppler", en helt ny dramatisering af norske Erland Loes kultklassiker. Her var det instruktøren selv, Michael Slebsager, der præsenterede sin og Teater Nexts forestilling.

I samarbejde med Vejle Bibliotek præsenterede bestyrelsesmedlem og tidligere børnebibliotekar Jim Højberg den litteratur, der dramatiseres i sæson 19/20 med en opfordring til at låne og læse bøgerne.

Teaterfest i Skyttehushaven

Programpræsentationen dannede en slags optakt til afslutningen af sæson 18/19. Det skete med manér og en fyldt sal i Vejle Musikteaters fredag aften.

Folketeatrets "Mød mig på Cassiopeia" med blandt andet ugens 80 års fødselar, Lone Hertz, har været udsolgt længe.

Næste tilbud fra teaterforeningen er "Med Shakes i Skyttehushaven". Torsdag den 27. juni klokken 18.30 er der nemlig teaterfest med madkurve og tæpper i den nyåbnede Skyttehushave. Der er gratis adgang for alle til Shakespeares "Stor Ståhej for Ingenting".

Teaterguf i vente: Teaterforening trak fuldt hus til præsentation af nyt program

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce