Tusinder kom forbi: Glæde over folkemødet hos kommunen

Vejles Folkemøde har blandt andet øjenhøjde og variation som mål, og det vurderer arrangørerne som opnået med over 100 aktivitetstilbud. Foto: Mette Mørk

Tusinder kom forbi: Glæde over folkemødet hos kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejles Folkemøde 2019 blev en succes, målt på såvel omfang som indhold. Men det tager tid at løbe nye traditioner igang, som erfaringer også fra Spotlightfestivalen viser.

Vejle: Nu har der været folkemøde i Vejle tre gange. Og noget tyder på, at der er ved at blive skabt en tradition. Det er politikerne i Vejle Byråd, der bestemmer det. Men allerede nu tænkes der fremad hos stabschef ved Vejle Kommune, Julie Halkier Nilsson.

- Jeg er ovenud tilfreds med forløbet i år. Det var et flot og velgennemført arrangement, der bød på stort engagement fra deltagerne, siger hun.

Hun vurderer, at der så småt er ved at være et genkendeligt koncept for mødet, hvor også publikum vænner sig til græsset og telt"byen" på Rådhustorvet. Hun lægger vægt på, at tingene foregår i øjenhøjde, og at der er en stor variation i indholdet. Det varierer fra folkedans til Dennis Ritter og fra børns madpakkespisning til et møde med tidligere byrådsmedlemmer.

En folkefest
"Vejles Folkemøde er en folkefest" står der i en præsentationsbrochure om folkemødet i Vejle. Det kaldes også "Demokratimødet 2019", fordi det i år er 100 år siden, Vejle fik sin første folkevalgte borgmester efter en ændring af kommunalloven i 1918. Før den tid var borgmesteren udpeget af kongen.Vejle Kommune har gjort op, at der er over 100 aktivitetstilbud, fordelt på 11 steder i byen, med hovedvægt på Rådhustorvet.

Det første af de nu tre folkemøder havde resiliens som tema og blev afviklet fra tirsdag til torsdag.
Der var et mylder af folk på Rådhustorvet i Vejle ved de to folkemødedage, hvor flere tusind flere end normalt passerede byens hjerte. foto: Mette Mørk
Der var et mylder af folk på Rådhustorvet i Vejle ved de to folkemødedage, hvor flere tusind flere end normalt passerede byens hjerte. foto: Mette Mørk

Ramme for samtale

- Hensigten med folkemødet er at skabe nye rammer for mødet mellem borgere, foreninger og virksomheder, hvor de kan have en demokratisk dialog, siger hun.

Det er svært at sige, hvor mange der har deltaget i folkemødet. Kommunen har dog nogle tællere rundt omkring, der registrerer passage af mobiltelefoner. Sammenligninger med de samme tidspunkter i de forudgående uger viser, at der kommer flere tusinde flere forbi, når der er folkemøde.

- Det handler ikke kun om, hvor mange der er kommet. Det handler også om kvaliteten af den dialog, der har været. Har der været plads til, at deltagerne har kunnet tale med andre om de ting, der ligger dem på sinde, siger Julie Halkier Nilsson.

Programmet var delt over fredag og lørdag. Fredagen er en hverdag, hvor folk er på arbejde, så der var programmet særligt rettet mod skoleelever, og den del bør styrkes i høj grad, mener hun.

Interessen breder sig

Ønsket for folkemødet er ellers, at det får nogle år til at blive kendt, så aktivitetsudbyderne kan finde ud af, hvad de kan have ud af at være med. En hel del sidste øjeblikstilmeldinger tyder på, at interessen for folkemødet i Vejle fortsat breder sig. Det er i øvrigt på linje med erfaringerne fra Spotlightfestivalen, hvor der også er gået nogle år med at løbe den igang.

En mulig fremtidig udfordring kan blive ombygningen af Rådhustorvet, hvis folkemødet skal holdes igen. Det vil være op til Vejle Byråd at forholde sig til, hvad der skal ske.

- Rådhuspladsen har en særlig demokratisk kobling, som vi er glade for, men Vejle har selvfølgelig også andre gode rum, siger Julie Halkier Nilsson.

Tusinder kom forbi: Glæde over folkemødet hos kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce