Læserbrev: Kan man ikke pakke Vejlefjordbroen helt ind?


Læserbrev: Kan man ikke pakke Vejlefjordbroen helt ind?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Carsten K. Andersen, Grønager 8, Vejle Øst
Mette Mørk
Læserbrev. 

Læserbrev: Dette læserbrev er affødt af et tidligere læserbrev af Sten Vejlø, der havde eksempler på, at man på grund af "enerverende støj" fra biltrafikken på broen havde valgt at fraflytte området.

Helt forståeligt, men det er et stort opbrud, at forlade et ellers naturskønt område med alle dets herligheder, med skov, fjord og alt andet smukt.

Da broen i sin tid blev placeret her tværs over fjorden så relativt bynært og pløjende sig igennem Nørreskoven, var der mange, der ønskede den bro langt ud i dalen vest for byen, jeg selv inklusive.

Ofte, når specielt morgenstøjen er uhyggelig intens (jeg bor vel tre km i luftlinje derfra) bliver jeg "ked af det" på ro'ens vegne. Og når jeg bevæger mig tæt på broen, lukker jeg en gang imellem øjnene og tænker: Hvordan ville det have været uden den - broen? For mig er den ikke grim, men sikkert flot og med den rette konstruktion og arkitektur.

Hvad støjen angår, så burde der gøres mere end det, man har forsøgt indtil nu. Nedlægge og erstatte den er just utopisk. Men kunne man seriøst ikke "pakke" den helt ind? Lave en slags tunnel af lette materialer fra lidt efter Fredericiavej mod syd og til Vejle N-afkørslen - med selvfølgelig det dagslys og kunstigt, der kræves til en sådan "indpakning".

At kunne opleve Vejle Fjord-området ved Albuen, Skyttehuset og helt herude i Bredballe uden denne infernalske larm vil være en lise og glæde for al folket. Uanset prisen ville det gøre gavn for alle pengene, i tider, hvor man påtænker flere motorveje og sågar en Kattegatbro og andet i den boldgade.

Hvis nogen skulle mene, at dette indlæg bare er for sjov og opmærksomheds skyld, så er det det ikke. Det er ramme alvor. En liden trøst kan vel være, at med alderen (jeg er 75 år) og tiden bliver hørelsen svagere og svagere, så for min skyld er det vel ligegyldigt? Men nuværende og kommende bosættere skulle gerne blive boende og ikke fraflytte på grund af støjgener.

Læserbrev: Kan man ikke pakke Vejlefjordbroen helt ind?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce