Læserbrev: Nej til nedrivning af Nordre Kapel


Læserbrev: Nej til nedrivning af Nordre Kapel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Ingrid Petrowsky, Ledavej 10, Vejle
Yilmaz Polat
Læserbrev. 

Læserbrev: Jeg er ked af, at man vil nedrive Nordre Kapel. Hvordan kan man rive en smuk, bevaringsværdig bygning ned?

Hver gang jeg kommer på kirkegården, nyder jeg synet af det smukke klokketårn med korset. Kapellet er det samlende element på kirkegården.

Man har desværre lukket for varmen i kapellet og undladt at bruge det smukke rum til begravelser. Hvorfor?

Det var et dejligt intimt sted til mindre begravelser. Jeg har været til mange "gode begravelser" netop der. Hvorfor skal alt det smukke rives ned?

En kirkegård har en lang, smuk historie for mange mennesker. Det er et rart sted at gå rundt og mindes alle dem, der har været.

En kirkegård skal ikke følge med tiden, den skal netop få os til at mindes alle dem, der har været.

Det kunne være rart, hvis kapellet blev åbnet, så man kunne dvæle og måske tænde et lys for dem, man savner.

Krematoriet er ikke et sted, man føler sig godt tilpas i. Det er i øvrigt heller ikke åbent.

Nørremarkskirken er en spændende kirke, men den samler ikke kirkegården, da den ligger lidt for langt væk, og kirkerummet indbyder ikke til fordybelse.

Det er godt, man har bevaret kapellet på Østre Kirkegård. Det bliver brugt til andre formål, men set udefra samler det stadig kirkegården.

Der er borgermøde i Nørremarkskirken 22. januar om fremtiden for kirkegården. Den indbefatter blandt andet, at kapelbygningen skal rives ned.

Jeg synes, det er vigtigt at møde op for at markere sin holdning til denne sag.

Der er borgermøde i Nørremarkskirken 22. januar om fremtiden for kirkegården. Den indbefatter blandt andet, at kapelbygningen skal rives ned. Jeg synes, det er vigtigt at møde op for at markere sin holdning til denne sag.

Læserbrev: Nej til nedrivning af Nordre Kapel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce