Lejernes LO stopper ikke kampen mod ghettopakken


Lejernes LO stopper ikke kampen mod ghettopakken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


James Arbøl, Kattesund 7, Horsens, formand for Lejernes LO Horsens
Billede
Læserbrev. 

Læserbrev: Et flertal i Folketinget - undtaget Enhedslisten, Radikale og Alternativet - har vedtaget den såkaldte ghettopakke til stor skuffelse for både os og de berørte lejere.

Denne pakke vil løse "ghettoproblemerne" blot ved at tvinge andelen af almene familieboliger ned i de berørte områder, herunder Hybenvej i Horsens og Finlandspakken i Vejle.

Dette betyder, at de eksisterende boliger enten skal sælges, nedrives eller omdannes til ungdoms- eller ældreboliger.

Andelen kan blive mindre, ved at der bygges mere nyt, der ikke er alment, i de berørte områder.

Lejernes LO har i perioden observeret forskellige versioner af pakken, fra regeringen fremlagde forslaget i marts til det, der nu er vedtaget.

Ændringerne har gjort det oprindelige udspil bedre, da man er kommet af med de forslag, der ville have tømt Landsbyggefonden for midler og givet få muligheder for, at grænsen for, hvor mange almene boliger der må være i boligområdet, kan forhøjes under visse omstændigheder.

Desværre er det dog også som noget nyt blevet muligt for kommunerne at sætte de almene boligselskaber udenfor indflydelse, når der skal laves en plan for, hvordan andelen af almene boliger skal rives ned.

Det vedtagne forslag er samlet set et tilbageskridt i forhold til den nuværende lovgivning, men en forbedring i forhold til det oprindelige og deciderede lejerfjendtlige udgangspunkt.

Nu er konsekvenserne helt klare. De almene boliger, der bliver solgt til private investorer, er de samme boliger som tidligere, bare dyrere.

Der er stadigvæk gode boliger, der skal rives ned, blot fordi de er almene familieboliger.

Beboernes sociale problemer forsvinder ikke af at flytte dem. De øvrige almene boligafdelinger vil opleve et større pres.

Det er ikke klart meldt ud, hvor lejerne skal flyttes hen.

Hvad med det økonomiske og hvem skal betale for det?

Og hvornår vil det hele ske?

Ja, vi efterlyser det blot. Har kommunerne styr på det? Der er trods alt tale om mennesker, som føler sig utrygge.

Vedtagelsen af den såkaldte ghettopakke er et nederlag for alle, der holder af almene boliger, og for os i Lejernes LO stopper kampen ikke her.

Vi vil blive ved med at kæmpe for gode boligforhold til alle og for de enkelte lejeres indflydelse på eget hjem.

Nu er konsekvenserne helt klare. De almene boliger, der bliver solgt til private investorer, er de samme boliger som tidligere, bare dyrere. Der er stadigvæk gode boliger, der skal rives ned, blot fordi de er almene familieboliger. Beboernes sociale problemer forsvinder ikke af at flytte dem. De øvrige almene boligafdelinger vil opleve et større pres.

Lejernes LO stopper ikke kampen mod ghettopakken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce