Rådhustorvet: Forandring for forandringens skyld


Rådhustorvet: Forandring for forandringens skyld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Hvad er egentlig problemet med udformningen af det nuværende Rådhustorvet, som fordrer en så drastisk omlægning, som der er lagt op til?

Det vil være katastrofalt at udligne pladsens to niveauer. Det vil medføre en stigningsgrad fra gågaden til rådhustrappen, som vil give ubehagelige udfordringer for aktiviteter på pladsen.

Der er sikkert en grund til, at man i sin tid ændrede netop dette format til det nuværende med trappeadskillelsen.

Det medførte, at rådhusets forplads og selve torvepladsen blev adskilt.

Således blev der skabt mulighed for sideløbende aktiviteter relateret til rådhuset og torvet uden gensidig interferens. Det kan typisk opleves på lørdage med bryllupper på rådhuset.

En torveplads bør være så åben som mulig uden faste anlæg, som kun vil skabe begrænsninger for brug af pladsen til skiftende aktiviteter.

Jeg går ud fra, at vi også i fremtiden kan finde byens store juletræ her på Rådhustorvet.

De beskyttende barrierer mod cykelvej og uderestaurant foran Royal-bygningen fremstår som en naturlig ramme om pladsen og underbygger hele torveanlæggets symmetri.

Jeg håber, at man trods byplanlæggernes iver efter forandring, besinder sig og "nøjes" med at renovere og vedligeholde, for der er tydeligvis behov for en "kærlig" hånd.

Ikke al udvikling/forandring er nødvendigvis lig med fremskridt/forbedring.

De beskyttende barrierer mod cykelvej og uderestaurant foran Royal-bygningen fremstår som en naturlig ramme om pladsen og underbygger hele torveanlæggets symmetri.

Rådhustorvet: Forandring for forandringens skyld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce