Bliv vinkender på fem minutter - sådan da ...

Vinsmagning kan være mere eller mindre seriøst, med eller uden noter, men det er altså ikke svært. Det handler om at tjekke farven på vinen, stikke snuden i glasset og ellers smage løs. Og helst også spytte ud, hvis man vil bevare koncentrationen. Arkivfoto: Birgitte Heiberg

Bliv vinkender på fem minutter - sådan da ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er nemt at smage på vin. Her får du tjek på fem druer og et par tip til opdagelsesrejsen udi vinens spændende verden.

Et vinkort på restaurant får mange til at ryste lidt på hånden. Men vin er et landbrugsprodukt, og her får du en stribe tips til, hvordan du kan udforske den spændende verden af gæret druemost og ikke mindst grundlægge din egen vinkælder.

Gæret druesaft

Vin er et landbrugsprodukt, der kan være godt eller dårligt håndværk. Nogle mener endda, at vin kan være bevidsthedsudvidende som kunst - de kan mærke ånden i flasken - men de fleste vinmagere betragter sig som håndværkere. Teknisk set er vin druesaft, hvor vildgær eller kunstig tilsat gær har forvandlet sukkeret til alkohol og kuldioxid. Herefter kan vinen være lagret på ståltanke, som giver en ren frugtig smag, eller modne på egefade, som kan give blødere hvidvine eller rødvine med en krydret, vaniljeagtig tone eller et præg af tobak eller lakrids.

Koldt klima eller varmt klima

Temperatur, jordbund og vejrforhold spiller sammen i den færdige vin. Varme giver modne druer med meget sukker og dermed mere højere alkohol, fylde og sødme. Kølige områder giver mere syrerige vine. Tidligere talte man meget om Europa som den gamle vinverden og de oversøiske lande som den nye. Men i Chile eksempelvis er der både kølige områder og varme - også i de enkelte dale. Klimaændringerne tvinger vinmagerne til at tænke nyt over hele kloden. I Sydafrika rykker de mod køligere områder, i Chile tester man nye dale mod syd, og vinbønderne i Tyskland har fået succes med rødvin i form af spätburgunder.

Sådan smager du på vin

Farven betyder noget: En lys hvidvin er ofte let og elegant, en gullig grænsende til det ravfarvede har alder eller præg af opbevaring på egefade. Det sidste giver en smørret duft som i eksempelvis fadlagret vin fra Bourgogne. En rødvin kan være lys og gennemsigtig eller nærmest helt sort, og farven stammer fra druernes skaller. En tyndskallet drue som pinot noir giver mindre farve end tykskallede som syrah eller malbec. Rosé er en vin, hvor mosten kun har ligget sammen med drueskallerne i kort tid.

Duft til vinen

Hvad minder næsen om? Sauvignon blanc kan dufte som solbærbuskens grene. En fadlagret chardonnay af smør, og en barolo fra Piemonte kan mane minderne om roser og cigarkasse frem, mens en sangiovese dufter af saftige, sursøde kirsebær. Lad gerne vinen stå i glasset over nogle minutter og snus med mellemrum - den udvikler sig garanteret. Gode vine har en kompleks duft, man kan gå på opdagelse i. Det er ikke svært, men nogle mennesker har en bedre lugtesans end andre. Der er i øvrigt dobbelt så mange kvinder som mænd med en højt udviklet lugtesans ...

Smag på vinen

Hvordan lander vinen i munden? Tyndbenet eller flæsket fed? Hvordan er balancen mellem sødme og syre? En sød rødvin uden syre virker klodset og kedelig. En stram hvidvin af en syrebasse udløser sprinklerne i mundvigene. En hvidvin kan smage af fersken, pære og æble, mens en rødvin som cabernet sauvignon kan have masser af solbær i frugten, så den minder om ribena. Balance er et nøgleord for en god vin, og saftige, friske vine er i reglen gode til mad. Duft og smag skal også være i harmoni.

Med eller uden fad

En vin kan være frugtdreven efter lagring på ståltanke, den kan også have masser af vanilje, lakrids og tobak i eftersmagen fra opholdet på små egefade - typisk spansk vin fra Rioja fra år tilbage eller kraftig sydafrikansk vin. Læg mærke til, hvad du bedst kan lide, eller om du går efter en mellemting. Ege-flis er i øvrigt en billig genvej for vinmageren til at lave en stærkt fadpræget vin til få penge.

Tanniner

Stoffet er den garvesyre, som konserverer druerne. I munden tørrer tanniner slimhinderne ud, så det virker, som om de snerper sammen. Tanniner er fremherskende i nogle unge rødvine, hvor skallerne har ligget længe i mosten under gæringen. Men de falder til ro med årene og skaber en mere blød vin. Tanniner går godt med protein i en stor bøf.

Fem druer, du skal kende - sauvignon blanc først

Sauvignon blanc giver aromatiske hvidvine, som er perfekte til salater og fisk. Lette og liflige. Og vinbønderne i New Zealand er specialister i druen med Cloudy Bay som en referencevin, men de har fået stærk konkurrence fra chilenske vinbønder.

Den alsidige

Chardonnay er universalværktøjet for vinmagere: Druen formidler lokalområdets klima, jordbund og årgangen på fornem vis og kan tage mange forskellige former alt efter, hvor på kloden vinstokkene bliver plantet. Den kan give slanke, sprøde vine som i Chablis eller tunge, fadlagrede bamser i Australien. Elsket og forhadt på samme tid, og den sidste gruppe plejer bare at sige ABC: Anything but chardonnay ...

Den hvide kongedrue

Riesling er kongedruen i Tyskland, og den spænder fra de enkle, friske basisvine til vine lavet af druer fra en enkelt, berømt mark af de bedste vinmagere som eksempelvis Egon Müller i Mosel. Riesling er allround-druen til fisk, kylling og salater, og gode udgaver ældes flot på flaske over fem år og gerne mere, hvor de får et særligt præg af petroleum, som mange sætter pris på. Gammel riesling er en helt særlig oplevelse.

Og den røde ..

Cabernet sauvignon er kongen af druer til rødvin. Fantastisk i kombination med merlot og cabernet franc i Bordeaux og prægtig i sig selv fra Chile, hvor den udgør rygraden i mange vinproducenters portefølje. Druen giver saftige, kødvenlige vine med smag af solbær og i nogle tilfælde også et touch af eukalyptus i duften.

Pinot noir

Pinot noir er indbegrebet af vine fra Bourgogne. Druen giver fine, lette og intense vine med liflig frugt i form af hindbær. Franskmændene har fået konkurrence fra først New Zealand og siden Chile, og efterhånden har vinbønderne i Tyskland fået et godt greb om druen - her bliver den bare kaldt for spätburgunder.

Gå på opdagelse i vinens verden

Billetten er prisen på en flaske, men vælg din egen strategi. Du kan over tid smage vine på en bestemt drue - riesling eller cabernet sauvignon - for at opdage variationen mellem lande og producenter. Du kan vælge at dyrke hvidvine fra Tyskland eller Frankrig, rødvine fra Italien eller Chile eller fokusere på et bestemt område som Rhône eller Piemonte i Norditalien. Måske nørde dig ned i vin fra Alto Adige eller lyksalighederne ved grüner veltliner fra Østrig!

Lav en vinkælder

Find en vin, som du kan lide, og køb seks flasker - og gør det så igen efter et stykke tid. Spred dine indkøb, så du har en kasse sauvignon blanc til fisk, en kasse riesling til kylling og lettere retter, malbec til sommerens grillmad og måske en kasse italiensk vin på sangiovese til pasta eller lam. Du har på den måde altid en flaske vin. De færreste vine bliver dog bedre med alderen, så køb ikke mere, end du kan nå at drikke over tid.

Bliv vinkender på fem minutter - sådan da ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce