Eksperten: Boligåret 2019 tegner lyst for fynboerne


Eksperten: Boligåret 2019 tegner lyst for fynboerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Fyn steg boligpriserne de første tre kvartaler af 2018 med op mod seks procent i gennemsnit. Og ifølge en ny analyse fra Realkredit Danmark kan de fynske boligejere se frem til endnu et godt år på boligmarkedet i 2019.

Et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter på Fyn koster nu omkring 1,5 millioner kroner. Og sammenlignet med samme periode i 2017 er det i gennemsnit små 90.000 kroner mere. Især kommuner som Faaborg-Midtfyn, Middelfart, Odense og Svendborg er med til at trække de fynske boligpriser op. Det viser en ny opgørelse fra Realkredit Danmark.

Kigger vi ind i boligåret 2019, tegner det også ganske lyst. Vi forventer, at husprisernes positive udvikling vil fortsætte på Fyn i 2019. Især de gode takter på arbejdsmarkedet med høj beskæftigelse er afgørende for boligmarkedet, der også nyder godt af troen på det økonomiske opsving. Det giver flere mod på at købe bolig. Derudover får boligmarkedet medvind fra de stigende indkomster, og også i 2019 ser det ud til, at lønvæksten vil løbe noget stærkere end inflationen.

Ifølge Realkredit Danmarks analyse af det kommende år på boligmarkedet er det ikke kun på Fyn, at priserne på parcelhuse vil stige. På tværs af landet ventes priserne på huse at stige mellem 2,5 og 4 procent. Og for første gang nogensinde ser det ud til, at prisen på et gennemsnitligt parcelhus i løbet af 2019 passerer milepælen på to millioner kroner.

Selvom der stadig er forskelle i udviklingen på boligmarkedet på tværs af landet, ser vi i øjeblikket den mest ensartede regionale prisvækst på boligmarkedet i mange år. Det fremgår af analysen fra Realkredit Danmark, der også peger på, at udviklingen ikke kun er en konsekvens af aftagende prisvækst i de dyreste områder som København, men også er et resultat af, at resten af landet i højere grad er kommet med på boligopsvinget de senere år.

En tendens, vi venter vil vare ved ind i 2019, og den kan endda blive forstærket yderligere som følge af opbremsningen på markedet for ejerlejligheder.

Som altid skal man være forsigtig med at spå om renternes udvikling. Men ifølge analysen fra Realkredit Danmark peger flere faktorer på, at renterne før eller siden vil stige fra det aktuelle historisk lave niveau.

Centralbankerne ventes imidlertid at gå meget forsigtigt til værks, så de ikke får sat det økonomiske opsving over styr, og som udgangspunkt forventer vi heller ikke i 2019 stigende realkreditrenter. I stedet vil de lave renter fortsat understøtte boligmarkedet, mens risikoen for højere renter lurer længere ude i horisonten.

Den aktuelle renteprognose fra Realkredit Danmark peger på, at den 30-årige realkreditrente vil være omtrent 0,25 procentpoint højere ved udgangen af 2019, og dermed vil det 30-årige toprocentslån med afdrag fortsat være det foretrukne fastforrentede lån.

Eksperten: Boligåret 2019 tegner lyst for fynboerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce