Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Gør-det-selv-Kjeld: Hvordan fjerner man gammel linolie?


Gør-det-selv-Kjeld: Hvordan fjerner man gammel linolie?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

? Kære Kjeld - jeg har set dine fantastiske videoer med masser af gode råd. Nu har jeg brug for et, som jeg håber, at du kan svare på.

Vores køkkenbord består af en massiv bøgeplade, som af den tidligere ejer er behandlet med rå linolie. Nu er pladen blevet grim af slid osv, og jeg er i gang med at slibe ned og vil efterfølgende gerne behandle med køkkenbordsolie.

Jeg har fået at vide af den lokale farvehandler, at intet kan hærde, hvis der stadig er linolie tilbage i overfladen. Jeg sliber og sliber, og der bliver ved med at være linolie i sandpapiret, og det er svært at komme ned til rent træ.

Jeg kan se i en af dine videoer, at jeg skal ud og anskaffe mig et stykke rågummi, men derudover - er der noget, som jeg kan gøre for at trække linolien ud af træet? Eller har du andet smart trick?

Jeg vil gerne undgå at bruge rå linolie igen. Det er fuldstændig umuligt at tørre af, fordi kluden hænger i - jeg ved dog ikke, om det er, fordi den tidligere er blevet forkert oliebehandlet.

Jeg vil være meget glad for dit råd.

Hilsen Ellen Purkær

! Hej Ellen - der er lige et par ting, vi skal have på det rene:

1 - nogle gange skal man bare lukke ørerne for det sludder, som de siger i byggemarked eller farvehandel.

2 - alle oliebehandlinger til køkkenborde, gulve og så videre består af linolie. Den kan være raffineret på forskellig vis, og dermed er der ikke tale om rå linolie - men det ER stadig linolie, selv om det muligvis ikke står på bøtten. Det er nemlig kun for nogle af os, at linolie er et plusord - for mange andre betyder linolie noget med "venstresnoet hippie-lort, som garanteret ikke virker for en skid". Sådan er det med markedsføring - fup, fiduser og fake news.

3 - det er noget inderligt vrøvl, når nogle hævder, at al gammel linolie skal fjernes fra træet, før man kan male igen eller behandle påny med linolie. Gu' skal det da ej!

En god olie til køkkenbordet (eller gulvet - forskellen er næsten ens) laves af rå linolie - altså den olie, som man kan presse ud af hørfrø. Den renser man med forskellige teknikker for alle mulige "fremmedstoffer" - altså alt det, som ikke er den rene olie: Vand, partikler, slimstoffer - æggehvidestoffer, som også kaldes proteiner. Den rene olie er meget lys og næsten lugtfri - den varmebehandler man så (dermed er den blevet til "kogt" linolie), og endelig tilsætter man sikkativ - det kaldes også tørrelse og er en slags katalysator, som sætter fart i den iltningsproces, som vi oplever derved, at olien hærder - det er i virkeligheden milliarder af fedtstofmolekyler, som knyttes sammen i lange kæder med ilt (fra luften) som bindeled.

Derfor tager ren linolie eller linoliemaling faktisk på i vægt, når den hærder - modsat terpentin- eller vandholdige malinger, som svinder ind til det halve, når de "tørrer".

Der findes indtil videre kun én egentlig køkkenbordsolie, og det er den fra Trip Trap - den består af raffineret og kogt linolie, som er tilsat et specielt sikkativ, som er godkendt til kontakt med fødevarer.

Det er en glimrende olie, som hærder ganske hurtigt, og du risikerer altså ikke, at uheldige kemiske forbindelser fra sikkativet finder vej til den mad, som du tilbereder på køkkenbordet. Og det er da rart at vide.

Dit køkkenbord er åbenbart kørt godt i sænk - jeg forestiller mig, at det sine steder har fede og uskønne lag af hærdet olie, men underneden er træet fint og frisk - og andre steder er olien forlængst slidt væk, og det rå træ er gråt og kedeligt - og der er måske ligefrem tendens til revnede limninger.

Hvor træet er gråt, skal det slibes helt i bund, indtil det fremstår lyst og rent - hvor der er fede lag af gammel hærdet olie (fordi man i misforstået omhu har plasket alt for meget olie på), skal du skrabe det sikkert gulnede lag af - køb en god skraber eller ziehklinge i byggemarkedet. Og så skal hele balladen pudses, indtil bordpladen fremstår nogenlunde ensartet.

Så søber du bordet i olie og fordeler den med en gummiskraber eller en skuresvamp - bliv ved med at fordele i et kvarter eller en halv time, indtil bordet bare ikke vil suge mere - og så fjerner du al overskydende olie med en klud - som du straks putter i en pose og lukker til, så den ikke kan selvantænde. Jeg har aldrig oplevet, at en klud blev bare lidt lun, men det skal man sige!

Efter en times tid eller noget i den stil - skal vi sige efter sidste tv-avis - polerer du lige bordet med en helt tør klud, og så går du i seng, så du kan være frisk og udhvilet til morgendagens udfordringer.

Nu er olien forhåbentlig hærdet, og så giver du bordet én tur mere - men nu suger det kun minimalt, så du tværer bare et par skefulde olie ud over hele bordet - lader det stå lidt og tørrer så af - venter et par timer og polerer igen med en helt tør klud. På den måde tilfører du bordpladen et ekstra slidlag - det er uendelig tyndt, men det betyder en del for holdbarheden, fordi du får fyldt de tusinder af små porer i overfladen op, så den bliver helt tæt. Og når du alligevel er inde i vanen, så giv lige bordet en sidste og tredje gang ...

Og nu skal du så - i al fremtid - holde dit bord med en frisk gang olie hvert halve år eller noget i den stil. Ikke nødvendigvis over det hele, men helt sikkert omkring vasken, hanen og de steder, hvor der er lidt større slid: Vask med grundrens eller sulfo, så bordpladen bliver helt tør, mat og åben (det er det, du IKKE skal gøre i det daglige, fordi det slider voldsomt på olie-hinden) - fordel en lille slat olie - vent - poler - og vent til i morgen med at bruge bordet igen. Og husk nu, at det skal være et uendelig tyndt lag, som du tilfører hver gang - og det skal poleres helt i bund, inden det får lov til at hærde. Det er måske bare en teskefuld eller to på hele bordet, som får lov til at blive tilbage.

Holdt på denne måde kan en bordplade af træ holde sig fin og smuk i hundrede år - uden nogensinde at skulle slibes eller skrabes. Hvis man synes, at det er for bøvlet - og det er jo en ærlig sag at synes, at det er sjovere at spille golf eller strikke end at polere køkkenbord - så skal man købe en bordplade af granit, beton, rustfrit stål eller plasticlaminat.

En bordplade af træ kræver vedligeholdelse - sådan er det.

Venlig hilsen Kjeld Bjerre