Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Haven: Drys valmuefrø ud i bedene nu

Valmuer tilfører cottage garden-look, uanset om man vælger de spinkle tæt på naturlige kornvalmuer eller voluminøse opiumvalmuer.

Haven: Drys valmuefrø ud i bedene nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Valmuer. Lige nu er det godt at strø frø ud i de bede, hvor man vil have de ranke røde blomster

Gårdspladsen er farvet lyserød af Stor kejserbusk Viburnum x bodnantense, som er blevet en kæmpe. Præcis som klatrehortensiaen stod busken i begyndelsen i stampe. Ingen store armbevægelser, ikke noget med, at planten gjorde væsen af sig, den var pisten, og jeg skyndede utålmodigt: "Tag nu fat".

Jeg vil tro, at det tog syv år, før kejserbusken blev mere træagtig og omfangsrig og begyndte at ligne det, jeg havde fremmanet i min havedrøm. Og pludselig begyndte den også at udvide sit territorium. Som en muldvarp banede den sig vej med underjordiske udløbere, nu troner en ny fin kejserbusk ved siden af den gamle.

Den nye busk har jeg et stykke tid haft planer om at grave op og flytte, idet de to buske står for tæt. Flytning kan gøres om efteråret eller her i marts, imens det stadig er tidligt forår, og jeg glæder mig til at berige endnu en plet i haven med det lyserøde vinter- og gryende forårsflor. I disse dage ligner det en lyserød sky, når jeg runder hjørnet af gårdspladsen. Jeg har også taget grene ind af kejserbusken for første gang. Nu behøver jeg ikke længere at være varsom, busken er endelig så stor, at det ikke kan ses, jeg klipper. Til min overraskelse dufter blomsterne ekstra sødt og stærkt fra grenene i stuen; langt mere intenst, end når man stikker næsen hen til busken udenfor.

 

 

Birkessnegle
24 styk. 

Alle dele af valmue er giftige bortset fra opiumvalmuens frø, som er birkes. Om efteråret, når frøstandene står som opblæste balloner, kan man tørre dem. Frøene indeni er birkes, og der er tusindvis af dem. På brød eller i kager tilfører birkes et godt "bid" og pynter.

 

Dej

150 g smør

4 dl letmælk

1 pakke gær (50 g)

2 strøgne tsk. fint havsalt

2 tsk. honning

Cirka 700 g hvedemel

 

Remonce

200 g blødt smør

300 g sukker

1 knsp. fint havsalt

50 g birkes

3 tsk. vaniljesukker

 

Dej

Smelt smørret og tilsæt mælken, så blandingen bliver lunken og rør gær, honning og havsalt ud deri. Bland melet i og ælt dejen smidig. Dejen må gerne være lind, ælt gerne på røremaskine. Tildæk dejen og stil den til hævning et lunt sted i cirka 1 time.

 

Remonce

Bland med hænderne alle ingredienser til remoncen.

 

Rul dejen tyndt ud til to rektangler på et meldrysset bord. Bred remoncen ensartet ud på hver dejplade og rul sammen på den lange led til en roulade. Klem kanten til, så de færdige snegle ikke ruller sig ud. Skær sneglene ud i cirka tre centimeters tykkelse, læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og tryk sneglene flade. Lad sneglene efterhæve i 15 minutter og bag dem gyldne ved 175 grader varmluft i forvarmet ovn i 18 minutter.

 

Tidligt ude

For foden af kejserbusken og i det hele taget i bedene foran huset, som har en lillesmule højbed over sig, idet de er kantet med havetegl på højkant, har jeg klippet staudestilke ned i god tid i år. Det var i begyndelsen af februar, og et mylder af vintergækker og dorothealiljer svinger skørterne, når bedene er renset for kvas. De tørre staudestilke med frøstande var ellers fine med frost eller sne på, da det var vinter. Står de tilbage om foråret, ligner de imidlertid skrammel, der skygger for skønheden, og jeg nyder, at jeg fik ryddet op - i hvert fald i det område, det giver overblik, og overblikket sætter nye tanker i gang: Der skal være valmuer.

Valmueblomstens bølgende kronblade er som tynd silkemusselin, og jeg vil aldrig undvære dem. Men skulle jeg glemme at så, har valmuerne fra sidste år helt sikkert sået sig selv flere steder i haven, hvilket fører til åndeløs spænding ved bristende knopper, der langsomt flasher farven. Alligevel er det sjovt at styre og gå efter sorter, man ved, hvordan ser ud. Derfor har jeg købt valmuefrø. Både spinkel romantisk kornvalmue Papaver rhoeas i luftige pasteller og den spændstige høje opiumvalmue Papaver somniferum med fylde i meget mørk okseblod og dyb, næsten sort violet. Med opiumvalmuerne regner jeg med en dramatisk kombination.

 

 

Tragedien

Opiumvalmuen har oldtidskraft. I den græske mytologi dulmer jordens gudinde Demeter sin sorg med opium, da datteren Persefone bortføres til underverdenen af Hades. Demeters deprimerede tilstand sætter jorden og dens afgrøder i stå, og Zeus er tvunget til at gribe ind. Zeus får Hades til at frigive Persefone, men inden Persefone når tilbage til jorden, snyder Hades hende til at spise tre granatæblefrø, hvilket binder hende til underverdenen en tredjedel af året. Persefones ophold på jorden er begrænset til den frugtbare periode, når vinteren kommer, må hun tilbage til underverdenen som dødsrigets dronning.

Netop nu er et godt tidspunkt at så valmuer, og det er enkelt. Frøene drysses ud i havens bede der, hvor man ønsker de lette kornvalmuer eller de dominerende opiumvalmuer. Frøene er små, men man kan vælge at blande portionen med lidt finkornet sand, på den måde lander frøene i passende fordeling. Når frøene er drysset ud, trykkes jorden let til, så frøene har god kontakt med jorden, og de kan begynde at spire.

 

 

Tip

Tip

Kornvalmue Papaver rhoeas og opiumvalmue Papaver somniferum er enårige sommerblomster. Frøene sås på voksestedet tidligt om foråret, det kan ikke betale sig at forkultivere, da spirerne er så spinkle, at de skades ved omplantning.