Værktøjskassen: Besøg af tækkemanden

1: Hvis rygningen er lavet af halm (havre), skal den skiftes cirka hvert femte år. Så er det fat i tækkemanden, og ?

Værktøjskassen: Besøg af tækkemanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad ved en hollænder om agurkesalat? En hel del, skal det vise sig ...

- Jo hurtigere et stråtag kan tørre efter et regnskyl, desto længere holder det - og et godt stråtag skal kunne holde i 50 år, hvis det ikke ligger alt for udsat.

Sådan lyder den kontante besked fra Ronald - og han ved, hvad han snakker om, for han er tækkemand. Han er endda "rigtig" faguddannet som tækkemand - med svendebrev og hele baduljen. Og dertil kommer, at han er hollænder!

Han og fruen, som hedder Grietje - så bliver det vist ikke mere hollandsk - kom til Danmark for mange år siden som landbrugsmedhjælpere. De havde en hemmelig drøm om at spare sammen og købe egen gård.

- I Danmark kunne man jo købe landbrug til fornuftige priser, medens det i Holland var så dyrt, at det er nærmest umuligt at skrabe så meget jord sammen, at man kan leve af det, hvis man ikke arver gården, forklarer Ronald.

- Men det var en drøm, og den blev heldigvis ikke til noget ...

- Heldigvis?

- Jah, altså - jeg tror ikke, at det ville have været lykken. Jeg har oplevet en del af mine landsmænd, som knoklede på og nærmest har levet hele deres liv ude i kostalden - og 10-15 år senere vågner de så op og opdager, at naboerne snakker dansk, og de kender slet ikke det land, de bor i. De møder kun de andre hollændere i den lokale erfa-gruppe, og der lærer man jo hverken sproget eller landet at kende - og det syntes vi altså var for fattigt.

- Så vi valgte en anden kurs. Min kone uddannede sig til mejerist, og jeg gik i lære som tækkemand. Og du har jo lige sagt til mig, at jeg er god til at snakke dansk ...

2: ? er træls, for det koster penge. Men tækkefolkene skal jo også leve, og når nu Ronald er her, kan han jo ?
2: ? er træls, for det koster penge. Men tækkefolkene skal jo også leve, og når nu Ronald er her, kan han jo ?

Grove rør, tak

Det er han. Dansk er faktisk svært, men Ronald snakker ubesværet, og han lyder mere fynsk end hollandsk. Det var kun via lokal sladder, at det gik op for mig, at han ikke er helt "ægte" - om man så må sige. Ronald har arbejdet for tækkefirmaet Slotsgården i Ollerup i nogle år - nu har han overtaget butikken og ligner en glad mand. Måske ligefrem en glad dansker.

Men der er nu ét punkt, hvor han stadig er meget hollandsk: Ronald tager sit arbejde meget alvorligt - tingene skal være i orden, og hvis man vil have noget ud af livet, skal man tage fat. Og når tilværelsen er noget bøvl, ta'r man bare ekstra fat!

Nå, men hvad kan Ronald så sige om vores stråtag - jeg har allerede fortalt ham, at det er lavet af polske tækkefolk og af polske rør.

Ronald haler en tot rør ud af taget og vurderer den kritisk.

- De er ikke ret lange, og de er for fine efter min smag. Det giver et flot tag - tæt og blødt som fløjl. Men sådan et tag holder ikke i det lange løb.

- Hvis man skal forklare det meget kort, så kender du et godt og holdbart tag på, at det holder sig selv tørt - at vandet løber oven af, og det hele tørrer hurtigt efter regn. Og blot nogle få centimeter inde i taget, skal der altid være helt tørt.

- Men prøv at se de her rør - de er jo klamme og fugtige 25-30 centimeter op langs stænglen. Det er ikke sundt.

3: ? også lige se på stråtagets stand og kvalitet, så han haler en lille tot ud - uha ?
3: ? også lige se på stråtagets stand og kvalitet, så han haler en lille tot ud - uha ?

Rørenes hældning

Der er flere problemer, men man skal først lige forstå, hvordan et stråtag virker: Når vandet rammer overfladen, skal det løbe ned ad taget - det løber ud langs de enkelte rør og drypper så ned på det næste - og det næste og det næste - indtil det løber ud over tagskægget og ned på jorden. Blot en tomme nede i taget skal der være knasende tørt.

- De enkelte rør skal altså have en vis hældning - og her skal man huske, at det er ikke TAGETS hældning, men det enkelte rørs hældning, det handler om!

- Og det er et problem, hvis dine rør er for korte og "spidse" - så bliver de nemlig spændt ned imod lægterne i en kraftig bue, så en alt for stor del af tagets hældning "ryger af i svinget" - den yderste del af rørene bliver næsten vandret.

- Og det er selvfølgelig især et problem, hvis dit tag i forvejen har en for lille hældning. Den skal helst være 50 grader, og så plejer vi at sige, at det er okay, hvis de 15 grader "ryger i svinget" - men jeg har lige målt, at på dit tag er det 23-24 grader.

- Problemet bliver meget mindre, hvis du bruger længere rør - eller hvis du "strør" flere rør ud på lægterne ovenfor, når du tækker. Så bøjer rørene kun 12-14 grader - så løber regnen bedre af, taget holder sig mere tørt - og holder længere.

4: ? da-da! De er jo godt fugtige langt oppe ad strået, og det er et rigtig dårligt tegn. Vi bliver nødt til at?
4: ? da-da! De er jo godt fugtige langt oppe ad strået, og det er et rigtig dårligt tegn. Vi bliver nødt til at?

Ikke kønt, men ...

- Så er der et andet problem ved de fine rør - de pakker simpelthen så tæt, at det godt nok ser flot ud, men man får en kraftigere kapillar-virkning. Det vil sige, at vandet har tendens til at kravle op imellem rørene frem for at løbe ned ad dem.

- Og dertil kommer, at taget har sværere ved at tørre efter regn, når rørene er tæt pakket - det yderste af taget skal helst virke løst og rørene stritte lidt, så man kan "kigge lige op i stråtaget".

Konklusionen er altså, at man - som jeg vist også har fortalt før her i spalterne - skal foretrække lange rør og grove rør, og det er ingen skade til, hvis de også er lidt skæve. Det er ikke sådan, man får det "kønneste" tag, men det er sådan, man får et tag, som holder i 50 år!

5: ? nappe de yderste centimeter af, så vi fjerner den lukkede overflade - så taget kan tørre og ånde - siger ?
5: ? nappe de yderste centimeter af, så vi fjerner den lukkede overflade - så taget kan tørre og ånde - siger ?

Bred kvist

Og Ronald har én anke mere:

- Du har nogle flotte og brede kviste, og jeg forstår godt, at de gør din førstesal meget større, lysere og mere luftig. Men som tækkemand må jeg sige, at de er problematiske - og det er bredden, som skaber problemet. Sagen er, at på en kvist er tagets hældning mindre - det giver sig selv. Men hvis det er en lille kvist, kan vi dreje rørene, så vandet løber ud til siderne - så det er helt okay. Men ved at lave en flere meter bred kvist skaber vi en selvstændig tagflade med ringe hældning. Den er meget udsat og ikke ret "langtidsholdbar".

- Jeg tror ikke, at jeg ville lægge navn til din kvist - i stedet ville jeg nok foreslå en kvist med fladt tag og sider af kobber.

Og så gider vi ikke at høre mere brok fra Ronald!

6: ? Ronald - og tilføjer retorisk: Og hvordan gør vi så det? Det gør vi ?
6: ? Ronald - og tilføjer retorisk: Og hvordan gør vi så det? Det gør vi ?

Om blågrønalger

Til gengæld vil vi gerne høre, hvad han som fagmand har at sige om de "blågrønalger", som har hærget vores tag de seneste par år eller tre.

Og for de læsere, som ikke lige er med på, hvad problemet er: I tidernes morgen (sådan cirka), da "livet" opstod, skete det i form af en type bakterier, som kaldes cyano. De er meget specielle derved, at de benytter fotosyntese: Med sollys som energikilde omdannes CO2 og vand til sukker - og i yderste konsekvens til alle de kemiske byggesten, som levende organismer består af. Og det har cyano-bakterierne altså gjort siden længe før, at planter og eksempelvis alger fandt på det.

Og de gør det stadig. Det er en forholdsvis ny opdagelse, men til gengæld én, der rykker - man antager, at hen ved halvdelen af al fotosyntese skyldes bakterier.

Og én af dem kaldes i daglig tale blågrønalge, men det er altså faktisk en bakterie - og den har slået sig ned på vores stråtag i form af slimet grøn grød, som indtil for et års tid siden var smattet ud over nordsiden af vores stråtag.

Jeg anede ikke, hvad det var, men ved læsernes hjælp fandt vi ud af det. Det viste sig at være et udbredt fænomen, og siden har alle tækkemænd både set og oplevet blågrønalger på stråtage, men det er ikke noget, de gerne taler om: Dels er det dårlig reklame for stråtaget i almindelighed, dels ved de ikke rigtigt, hvad de skal stille op med det blågrønne slim.

7: ? med en hækkeklipper - vi barberer 3 cm af, og bare rolig: Der er nok at tage af.
7: ? med en hækkeklipper - vi barberer 3 cm af, og bare rolig: Der er nok at tage af.

Barbering af taget

Og det skal nu gå ud over Ronald, den flinke mand - hva' fa'en gør man, Ronald?

- Det er virkelig et svært spørgsmål, og jeg har ikke noget rigtig godt svar - desværre.

- Vi havde et kemisk middel, som faktisk virker - Novadan. Vi købte udstyr og sprøjtede tage i stor stil, men er holdt op igen. Novadan er nemlig et hidsigt middel til desinfektion - storkøkkener, slagterier og den slags - og det er IKKE godkendt til tagrensning eller algebekæmpelse. Så vi må hverken bruge det eller sælge det til vores kunder - med det formål.

- Og det middel, som faktisk er godkendt - det hedder vist Algestop eller Algefri - det virker ikke for en skid, og det er jo lidt træls.

- Men vi kan tydeligt se, at problemet afhænger af fugtigheden - der er jo kun alger på din nordside. Så jeg skulle mene, at hvis taget er lagt helt efter bogen - altså lange rør, grove rør, den rigtige hældning og alt det der, jeg har forklaret dig - og der skal helst også være masser af luft omkring huset - så er risikoen for blågrønalger meget lille.

- Men nu er dit tag lavet af forholdsvis små og fine rør, og du HAR blågrønalger - hvad gør vi så? Jeg kender kun én løsning, som jeg både kan anbefale OG udføre: Med en særlig hækkeklipper "barberer" vi cirka tre centimeter af taget, så vi fjerner alle alger OG kommer ned i friske rør. På den måde "åbner" vi ligesom taget, så det kan tørre - så det kan ånde igen. Og så må vi bare håbe, at det blågrønne djævelskab ikke vender tilbage.

8: Sådan ser blågrønalger - det er faktisk ikke alger, men én stor blævrende bakteriekoloni, og ?
8: Sådan ser blågrønalger - det er faktisk ikke alger, men én stor blævrende bakteriekoloni, og ?

Profylaktisk behandling

- Jeg forstår godt - og respekterer - at du ikke må bruge ulovlig kemi på hverken mit eller andres tage. Men hvad nu hvis jeg foreslår, at jeg EFTER en klipning giver taget en mild kemisk behandling med eksempelvis Rodalon eller Klorrens - for at fjerne de sidste spor af bakterier - sådan "profylaktisk"?

- Øh ...

- Jeg kunne jo sige til mig selv og læserne, at det ikke er algebekæmpelse (som er ulovligt med nævnte midler), men rengøring - det ER jo faktisk ikke alger, men bakterier, vi taler om, og når Fruen må skrubbe brusenichen med Klorin, for at den skal være fri for bakterier, må jeg vel også "skrubbe" taget, så DET ikke er fyldt med bakterier?

- Om den holder i byretten vil jeg ikke forholde mig til, men jeg vil tro, at det rent teknisk er en rigtig god idé - og jeg kan jo ikke blande mig i, hvad du gør, når jeg er kørt hjem ...

Medens Ronald og jeg sad inde i det varme værksted og snakkede, sprang hans to folk rundt oppe på taget - og lagde en ny rygning af havrehalm. Det er lige sådan, en rigtig dansk rygning ser ud!

9: ? hvis du drysser salt på, trækker du væden ud, så vandet løber ned ad taget.
9: ? hvis du drysser salt på, trækker du væden ud, så vandet løber ned ad taget.

Men ikke godt nok

Til sidst vil jeg lige fortælle, hvordan det er gået med mit salt-eksperiment: I efteråret 2017 rensede jeg taget ovenfra med højtryksrenser - det var et stort arbejde, men de slimede cyano-bakterier strømmede ned på jorden, og taget så fornuftigt ud, omend der stadig var en smule tilbage hist og pist, når jeg tog luppen frem.

Og da jeg et eller andet sted havde læst, at cyano'erne er følsomme for salt, fandt jeg pr. inspiration på at drysse nogle kilo ud på taget - særligt i den gavl, hvor jeg ikke kunne komme til med højtryksrenseren.

Og sandelig - cyano'erne vred sig under behandlingen. Saltet trak væden ud af den klistrede masse, og vandet strømmede ned ad taget. Den gele-agtige belægning svandt ind til det rene ingenting: Succes!

Og i løbet af den tørre sommer så det ud til, at jeg vitterligt havde vundet over bakterierne - der var kun nogle sorte og totalt indtørrede rester tilbage. Men i løbet af denne vinter er de kommet til live igen - de lukker atter overfladen, så fugtigheden stiger inde i taget, og det vil på bare lidt længere sigt få hele taget til at rådne - noget må gøres, og det involverer åbenbart en hækkeklipper ...

Værktøjskassen: Besøg af tækkemanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce