Drillos ukendte søn chokerer Norge

Den norske landstræner Egil Drillo Olsen i højt humør på pressemødet på Nya Ullevaal Stadion, inden nordmændene torsdag eftermiddag trænede. (Lars Poulsen/POLFOTO)
Foto: POULSEN LARS/POLFOTO

Drillos ukendte søn chokerer Norge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det danske landshold har været på dagsordenen de seneste mange dage. Men dagen før slaget om Norden måtte Norges landstræner Egil "Drillo" Olsen og de norske spillere forholde sig til lidt andre ting. Fredag kom det nemlig frem, at "Drillo" har en hidtil ukendt dansk søn på 25 år, der bor lidt uden for København. Nyheden - der vel kan sidestilles med, at det pludselig kom frem, at Danmarks landstræner Morten Olsen havde en norsk søn - kom som lidt af et chok for de fleste nordmænd. Frygten er, at afsløringen vil bringe "Drillo" og det norske hold ud af fatning. Men det afviser "Drillo", da han nødtvunget forholder sig til historien, der fredag blev bragt af den danske avis B.T. - Det tager ikke fokus for mig. Vi er fokuseret på det, vi skal være fokuseret på, fastslår "Drillo".

B.T. i forhør ved norske medier

Den norske trænerlegende indikerer, at han ikke har lyst til at tale om den 25-årige søn, der bor i Albertslund lidt uden for København. Alligevel er de norske medier optaget af, om det er tilfældigt, at B.T. bringer historien dagen før den vigtige kamp i EM-kvalifikationen. En norsk tv-journalist spørger ind til det, men bliver afvist af landstræneren. - Hvis jeg skal stå her, så skal vi snakke fodbold. Prøver du på noget andet, så går jeg, siger Egil "Drillo" Olsen bestemt, men venligt. Historien fylder meget under fredagens pressemøde, hvor B. T. s journalister bliver interviewet af deres norske kolleger, der vil vide, om avisen har kendt til "Drillos" søn i længere tid og ventet med at trykke historien. Det afvises af B. T. s reportere, der både må snakke med norske aviser og tv-stationer om den prekære historie. De norske landsholdsspillere virker dog meget rolige og smiler, når de bliver spurgt til landstrænerens danske søn. - Det er vi ligeglade med. Det er helt uvæsentlig for os. Vi spiller fodbold, siger højrekanten Erik Andre Huseklepp og slår fast: - Stemningen i truppen er rigtig god. Vi glæder os meget til i morgen, og jeg tror det bliver meget sjovt.

På god talefod

Helt samme holdning finder man hos højre backen, Espen Ruud, der optræder for danske OB. - Det påvirker os ikke. Overhovedet ikke. Det tænker vi ikke på, siger Ruud. Den hidtil ukendte søn af "Drillo" er angiveligt på god talefod med sin far, der senere i livet har fået flere børn med sin nuværende hustru. /ritzau/

Drillos ukendte søn chokerer Norge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce