Topchefen der blev fyret i jægerbog- sagen


Topchefen der blev fyret i jægerbog- sagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uformel, åben og meget lyttende som chef. Det var nogle af betegnelserne, der blev hæftet på den rolige Randers-dreng Tim Sloth Jørgensen, da han 1. august 2008 satte sig i stolen som ny forsvarschef. Men drømmejobbet varede kun ét år og to måneder, inden han trådte tilbage på grund af sagen om jægersoldaten Thomas Rathsacks bog: "Jæger - i krig med eliten". Dermed blev Tim Sloth Jørgensen den højst placerede chef, som måtte betale med sit job for skandalen. I dag, fredag 21. oktober, fylder han 60 år. Da han i sommeren 2008 gav sine første interview som forsvarschef, skete det i korte skjorteærmer og med en melding om, at han var en meget anderledes chef end sin forgænger - den bombastiske og temperamentsfulde Jesper Helsø. Med den tidligere søofficer ved roret ville forsvaret åbne sig mere over for omverdenen, var forventningen. Men det gik stik modsat. Med Tim Sloth Jørgensen i spidsen forsøgte forsvaret at bremse Thomas Rathsacks bog, selvom der internt i forsvaret langt fra var enighed om, hvor skadelig bogen var. Samtidig blev den ellers respekterede jægersoldat sigtet for at videregive fortrolige oplysninger. Tim Sloth Jørgensen fastholdt dog, at bogen var farlig for soldaternes sikkerhed, og derfor kunne han ikke handle anderledes. Et udsagn han gentog under den efterfølgende retssag: - Min vigtigste opgave som forsvarschef var at beskytte soldaterne i Afghanistan. Den indædte kamp mod bogen endte imidlertid som en af de største skandaler i forsvarets historie, da der pludseligt dukkede en arabisk oversættelse af bogen op. Ifølge daværende forsvarsminister Søren Gade (V) et bevis på, at bogen ville blive brugt mod danske soldater. Det viste sig dog hurtigt, at oversættelsen var fabrikeret i Forsvarskommandoen, og det fik Tim Sloth Jørgensen til at træde tilbage. Han fik dog lov at beholde sine løn- og pensionsvilkår på over én million kroner om året som kommitteret i Forsvarsministeriet. /ritzau/

Topchefen der blev fyret i jægerbog- sagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce