Landets rigeste vender Rødovre ryggen


Landets rigeste vender Rødovre ryggen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når de allerrigeste køber hus, er det ikke Udkantsdanmark, de først vælger fra. Tværtimod skal du blot 10 kilometer væk fra de riges foretrukne adresser i Gentofte, før du står der, hvor landets højestlønnede udgør den mindste del af befolkningen: Rødovre. Det skriver Politiken mandag. Det viser en ny kortlægning af "den gyldne procent" - den eksklusive klub af 25-59-årige danskere, som udgør den ene procent, der tjener mest. I gennemsnit 1.087.000 kroner om året efter skat. - Sjælland og især hovedstaden er ekstremt opdelt mellem rige og fattige, siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, som har foretaget analysen. - Kommuner med flest borgere fra den gyldne procent er samtidig dem, hvor der bor færrest fra den procent, som tjener mindst - og omvendt. Der er tale om deciderede rigmandsghettoer og fattigmandsghettoer, som ligger tæt på hinanden. Hvis du bor i Gentofte, tjener hver 13. af dine naboer så mange penge, at de er blandt landets 25.000 højestlønnede borgere. Bor du derimod i Rødovre, har kun en ud af 333 så høj indkomst. Efter Rødovre bor færrest fra den gyldne procent i Brøndby, Albertslund og Ishøj - alle kommuner tæt på København. Udkantskommuner som Tønder, Thisted og Morsø - med nogle af landets laveste gennemsnitsindkomster - har til sammenligning over dobbelt så stor andel af de højestlønnede blandt deres borgere. - Hvis man vil bo i hovedstaden og har så mange penge, vælger man ikke at bo i Rødovre eller Brøndby, når man kan bo i Gentofte eller Hørsholm, som ligger lige ved siden af. - Bor man omvendt i Udkantsdanmark, ligger der sjældent en velhaverkommune lige ved siden af, som det er så oplagt at flytte til, forklarer Jonas Schytz Juul til Politiken.

Landets rigeste vender Rødovre ryggen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce