Danske kvinder har succes på aktiemarkedet


Danske kvinder har succes på aktiemarkedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinder er mere forsigtige end mænd, og det lønner sig. I hvert fald på aktiemarkedet. Sådan lyder konklusionen på en helt ny undersøgelse, som økonom i Nykredit Johan Juul-Jensen står bag. - Mændene investerer mere aggressivt, og det vil de blive belønnet for i de gode år. Men de taber mere, end det de vinder, i de dårlige år, siger han og fortsætter: - Noget tyder på, at kvinderne er bedre til at sprede deres aktieinvesteringer. Det vil sige, at de dermed er mindre følsomme over for udsving, og det er kommet dem til gode gennem de seneste syv år. Kvinderne har samlet set siden 2005 slået både aktiemarkedet og mændene, når det kommer til afkast. Selv om kvinderne i enkelte år har måttet se sig slået især af mændene, så genvandt kvinderne faktisk mere, end det de tabte, i alle de andre år. Det skyldes især, at kvinderne har haft mindre tab i de dårlige aktieår. Samlet set har kvinderne siden 2005 opnået et afkast på i alt 31 procent hvor henholdsvis mændene og markedet samlet til sammenligning har opnået et afkast på henholdvist19 procent og 25 procent. Johan Juul-Jensen tror, at mændene generelt brænder nallerne på at have for stor tiltro til egne evner. - Mændene har større selvtillid end kvinderne, siger han. - Det er sjældent, at man hører en kvinde sidde til et middagsselskab og fortælle om, hvor godt det er gået med hendes novo-aktier, mens manden er mere tilbøjelig til at fremhæve de gode ting og bebrejde markedet, når det går mindre godt, fortsætter han. Samlet set er de danske mænd siden 2005 blevet straffet for deres modighed med et afkasttab på 12 procentpoint sammenlignet med kvinderne. Omregnet til kroner og ører ville danske mænds samlede beholdning af aktier have været op til 17 milliarder større, hvis de havde investeret som kvinderne.

Danske kvinder har succes på aktiemarkedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce