En hel uge med dansk musik

Der er danske toner i rillerne i uge 44 - og især torsdag den 29. oktober. pr-foto

En hel uge med dansk musik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

vejle - 21 forskellige arrangementer ud over hele Vejle Kommune. Sådan er programmet for årets Spil Dansk Dag den 29. oktober.

Som noget nyt er konceptet spredt ud over hele ugen, men de lokale arrangementer ligger tættest torsdag.

- Vejle Kommune støtter Spil Dansk Ugen som jeg synes er blevet en smuk tradition med utrolig mange aktiviteter spredt ud over hele kommunen. Aktiviteter der viser hvordan det danske sprog formår ikke bare at samle forskellige borgere, men også at uddanne og rykke ved vores kulturforståelse, betoner formand for kultur- og idrætsudvalget Dan Arnløv (K).

Et af de mere specielle arrangementer er en koncert på Vejle Kunstmuseum, hvor den elektroniske musiker André Falsig sætter toner til udvalgte værker af blandt andet Michael Kvium og Asger Jorn.

Komponistens toner kommer fra en modtagerklasses billedanalyse af værkerne.

Den traditionelle morgensang for børn afholdes i år i Bredsten Kirke.

Flere arrangementer handler om inddragelse og udvikling. På Jelling Asylcenter kommer folkesangeren og samfundskritikeren Michael Hamilton og optræder med en lukket koncert for centrets musikhold.

På Øster Starup Skole skal en klasse arbejde med at skrive egne sange sammen med sangskriver Anders Graae.

Selma Olid Bursøe, elev på Rosborg Gymnasium, sendes til masterclass med kendte musikere, ligesom hun skal deltage i workshops på landets musikkonservatorier.

Spil Dansk Dagen er landets største musikbegivenhed, hvad angår bredde og mangfoldighed. Formålet er at udbrede , udvikle og sætte fokus på dansk musikkultur. Det er ikke en forudsætning, at der synges på dansk. Men musikken skal være skabt af danske komponister eller sangskrivere.

En hel uge med dansk musik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce