Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Stor ballade over et lille telt

I højre side anes stridens kerne: Et pavillontelt stillet op ved Diagonalkroen. Med tilladelse fra både Diagonalkroen og Vejle Kommune. Foto: Jim Hoff

Stor ballade over et lille telt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et lille pavillontelt har bragt gemytterne i kog hos ellers fredelige mennesker. Uklare regler hos kommunen kan være en del af årsagen.

Give: Sidste fredags Kunst- og skulpturdag var velsignet med godt vejr, helt uden regn. 

Men efterfølgende er succesen ved at drukne i frustrationer og vrede ytringer, såvel i form af læserbreve som meningstilkendegivelser på de sociale medier. 

Stridens kerne er et lille telt, som Socialdemokraterne opstillede ved Diagonalkroen. Det mente Kunst- og skulpturdagens koordinator Maria Carlsen var i strid med arrangements generelle formål om kreativitet og skabende kunst. Hun bad derfor socialdekraterne pakke teltet sammen.

Det fik efterfølgende Vibeke Hejnfelt, Socialdemokraterne til at bruge pinsen til at skrive er vredt læserbrev i VAF. Her beklagede hun sig over det mobberi, hun føler Socialdemokraterne var udsat for.

Hun fik svar på tiltale fra arrangørerne, der mente at hun som medlem af Give Udviklingsråd selv havde været med til at beslutte, at der ikke måtte være politiske boder på dagen.

I læserbrevet hedder det blandt andet:

 

Medlem smidt ud af lokalråd: Kommunen uden løftede pegefingre i sagen
Jeg sidder i udviklingsrådet som repræsentant for Socialdemokraterne. Hvad der måtte være af diskussion om beslutningerne i udviklingsrådet, tager vi på mødet på mandag. Jeg synes ikke, det er en diskussion, der hører hjemme på facebook.
Vibeke Hejnfelt

Tilladelsen var der

- Flere politiske partier har ansøgt om OK til boder - alle har fået nej tak af arbejdsgruppen. Desværre kunne Vibeke Hejnfelt ikke tage et nej for et nej, så hun og Socialdemokratiet opstillede en dobbeltpavillon på Torvet om eftermiddagen. Eventgruppen har for dagen ansøgt og fået tilladelse til alt det opstillede, musik mv. - dermed har gruppen fået en eksklusiv råderet for området hele dagen. Vor tilladelse gælder kun kreative tiltag - ikke politisk agitering o. lign. Vi kan derfor ikke se, hvorledes Vibeke Hejnfelt / Socialdemokratiet kan have fået tilladelse til opstilling på det samme areal, som eventen har fået tilladelse til.

Men Socialdemokraterne havde faktisk fået tilladelse til at stille boden op. Det oplyser Lars Bolander fra kommunens Vej og park under teknisk forvaltning.

- Som udgangspunkt vil vi helst have, at så mange som muligt bruger de offentlige pladser og arealer til aktiviteter. Vi ser sådan på det, at hvis vi skal give et afslag, så skal vi have gode argumenter for det. Det havde vi ikke her, siger Lars Bolander.

Eksklusiv råderet

Kunst- og skulpturdagens arrangører mente, de havde en eksklusiv råderet over området i midtbyen. Men det er ikke tilfældet, understreger Lars Bolander.

- De har fået ret til at råde over Torvet. Men hvad der ligger uden for, kan alle gøre brug af. Hvis man har en accept fra ejeren, her Diagonalkroen, ja, så vil vi give tilladelse, siger han.

Det var dog ikke kun arrangørerne, der var utilfredse med teltet. Det var Nye Borgerlige også. De havde søgt om tilladelse til at stille en bod op på Torvet og fået afslag. For Torvet var jo lovet væk til anden side.

Det fik ifølge Vibeke Hejnfelt blandt andet Holger Gorm Petersen til at bidrage til festlighederne med munntre tilråb som "Lovbryder" og "Løgner. Det første bekræfter Holger Gorm Petersen, det andet ikke.

- Der var lagt op til en folkefest. Så går jeg ud fra, at alle er velkomne, siger Vibeke Hejnfelt.