Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Teltsag: Medlem smidt ud af Udviklingsrådet

Vibeke Hejnfelt blev mandag aften smidt ud af Give Udviklingsråd.

Teltsag: Medlem smidt ud af Udviklingsrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdemokraten Vibeke Hejnfelt blev mandag aften ekskluderet fra Give Udviklingsråd. Flertallet ville ikke acceptere, at hun promoverede sit parti under kulturelt arrangement.

Give: På et møde i Give Udviklingsråd mandag aften besluttede et flertal af rådets medlemmer at ekskludere formand for Socialdemkratiet i Give Vibeke Hejnfelt.

- Et flertal mente ikke, vi kunne fortsætte samarbejdet med Vibeke Hejnfelt, så hun er ikke længere medlem af udviklingsrådet, siger rådets formand Henrik Ebbesen.

Ellers har han ikke mange kommentarer til sagen. Han håber, den vil kunne forbigås i stilfærdighed.

Sagen er en udløber af den store kunst- og skulpturdag, hvor Vibeke Hejnfelt og Socialdemokraterne stillede et telt op på fortovet ved Diagonalkroen. Arrangørerne af kunst- og skulpturdagen mente, de havde eneret til at have pladsen og bad derfor socialdemokraterne om at pakke teltet sammen.

Men socialdemokraterne havde faktisk tilladelse til at stille teltet op og valgte derfor at blive.

Senere skrev Vibeke Hejnfelt t læserbrev i Vejle Amts Folkeblad, hvor hun betegnede det som "mobberi af værste skuffe".

Om det er selve teltet eller læserbrevet, der er årsag til eksklusionen, vil Henrik Ebbesen ikke kommentere.

- Vi har ikke andre kommentarer, end vi ikke følte, vi kunne fortsætte samarbejdet, siger han.

Han medgiver dog, at der ikke er noget i rådets vedtægter, der åbner mulighed for at ekskludere medlemmer. Men der er heller ikke noget, der forbyder det.

Vibeke Hejnfelt er næsten lige så tilbageholdende med kommentarer som Henrik Ebbesen. Hun tager eksklusionen som et udtryk for ophobede frustrationer på begge sider af teltdugen.

- Den findes ingen referater, hvor der står Socialdemokraterne ikke måtte være med på kusnt- og skulpturdagen. Så der er mere tale om, at vores deltagelse faldt nogen for brystet og så har de ment, at der skulle reageres på denne måde, siger Vibeke Hejnfelt.

Hun opfatter det fortsat som en form for mobberi.

- Drengene i skolegården skal nok bestemme, hvem der må være med og hvem, der skal holdes udenfor. Forhåbentlig nyder de deres magt, siger Vibeke Hejnfelt.

 

Medlem smidt ud af lokalråd: Kommunen uden løftede pegefingre i sagen