Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Politisk flertal nikkede til Skolegadeprojekt

Sådan illustrerer AAB projektet i Skolegade, der som det eneste af de mange nybyggerier har vakt naboernes mishag. Illustration: Pluskontoret

Politisk flertal nikkede til Skolegadeprojekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forslag om at projekt mellem boligblokke bremses fik kun to stemmer i økonomiudvalget

Vejle: Et projekt med 40 små lejligheder i Skolegade er stadig på tegnebrættet efter at et flertal i økonomiudvalget mandag sagde ja.

Projektet er del af en samlet pakke med 150 ungdoms-/studieboliger og små almene boliger, som er på vej gennem Vejles politiske system. Byrådet har efterlyst nybyggeri for at opfylde behovet fra stadig flere studerende i byen.

Boligforeningerne Østerbo, Lejerbo og AAB har budt ind med en række projekter. Blandt dem er AABs projekt på et grønt område mellem blokkene i Skolegade - bag Rema og fritidsklubben.

Demonstranter kan glæde sig: Ungdomsboliger i Skolegade droppes
Små boliger
Samlet set er cirka 200 små lejligheder på vej i centrum af Vejle.Boligforeningen AAB byder ind med knap 160 i henholdsvis Skolegade, Flegmade og Danmarksgade. Sidstnævnte projekt med 60 boliger er ikke umiddelbart en del af den pakke, som økonomiudvalget drøftede mandag.

Boligforeningen Østerbo vil bygge 40 boliger på Østerled i den gamle afdeling ved havnen, og Lejerbo planlægger 22 boliger som en del af projekt Skudehavnen, der er på vej mellem Sønderåen og Ibæk Strandvejen.

Nabo-protester

Projektet har som det eneste udløst protester fra naboer og i økonomiudvalget forsøgte den konservative Dan Arnløv Jørgensen at få pillet de 40 boliger ud af den samlede plan:

- Som jeg ser det, vil de to tårne fjerne lys og luft for de nuværende beboere. Det virker som om, at når nogen får øje på en grøn plet i byen skal der absolut bygges, siger Dan Arnløv.

I økonomiudvalget var kun Dansk Folkepartis Folmer Kristensen enig. De øvrige fem tilstedeværende økonomiudvalgsmedlemmer sagde ja til det samlede forslag.

Byrådet træffer den endelige beslutning. Et ja på det kommende byrådsmøde betyder i første omgang, at kommunen forpligter sig til at bidrage med 6,6 millioner kroner i indskudskapital. Umiddelbart efter skal teknik og miljøforvaltningen i gang med at udarbejde de nødvendige lokalplaner for AABs projekt i Skolegade og Østerbos projekt på Østerled.