Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Sælunger kom på afveje

De to sælunger lå omkring 50 meter fra vandet. Foto: Borre Knob

Sælunger kom på afveje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glud: To sælunger kom tirsdag noget på afveje ved konferencecenteret Borre Knob ved Glud.

Det var en af centerets stamgæster, der tilfældigt stødte på de to sælunger, der lå på en grusvej omkring 50 meter fra vandet.

- Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre ved det, men det endte med, at vi kontaktede Naturstyrelsen. De kom og hjalp ungerne ned til vandet igen, fortæller salgschef Heidi Rasmussen fra Borre Knob.

Tirsdag aften blev sælmor observeret kaldende på sine unger og hele sælfamilien er nu genforenet, lyder det fra Heidi Rasmussen.

Ifølge Naturstyrelsen er det ikke unormalt at opleve sælunger liggende alene på stranden i disse måneder. Sælen føder sin unger i juni og juli måned og ungerne ligger alene ofte hylende og bjæffende på stranden, når moderen er ude at finde føde.

Naturstyrelsens råd er som udgangspunkt at lade sælungerne være, hvis de ligger på stranden, da mennesker kan skræmme sælmoderen fra at komme hen til sine unger.