Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Billund vil bruge en halv million på motorvejskampagne


Billund vil bruge en halv million på motorvejskampagne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En kommende motorvej forbi Billund skal for alt i verden gå vest om byen. Det vil Billund Kommune gå langt for at få gennemført.

Billund: En kommende motorvej mellem Haderslev og Give skal for alt i verden gå vest om Billund - ikke øst. Det er holdningen i Billund Kommune, som har valgt at afsætte en halv million kroner til det, den selv kalder "gennemførelse af diverse opgaver i relation til VVM-vurderingen."

- Det er penge, som skal bruges på at dokumentere og argumentere for, at en kommende motorvej skal gå vest om Billund, siger borgmester Ib Kristensen (V).

Altså en slags kampagne?

- Ja.

Øst eller vest? Borgermøde tyvstartede debat om linjeføring
Borgermøde
Torsdag aften er der borgermøde i Billund Idrætscenter. Det er Vejdirektoratet, som har indkaldt til borgermødet, hvor alle får mulighed for at komme med deres syn på, hvad Vejdirektoratet i en kommende VVM-redegørelse skal have fokus på.Borgermødet begynder klokken 19.

Vigtigt for infrastrukturen

Vejdirektoratet har netop sat gang i arbejdet med en VVM-redegørelse, og her vil der blive undersøgt muligheder og konsekvenser ved en motorvej, som går øst om Billund, og en som går vest om. I Billund Kommune er man ikke i tvivl om, hvad man foretrækker.

- Vi synes, det er meget vigtigt for vores infrastruktur, at vi får motorvejen til at gå vest om byen. Hvis vi ser på hele den turistudvikling og erhvervsudvikling, der er i området, vil det passe bedst på den måde, siger Ib Kristensen.

Hvorfor?

- Vi får en bedre trafik ind til byen, hvis vejen skal vest om, og vi kan bedre afvikle trafikken inde i byen, hvis vi kan lede folk den vej ind.

Kan skabe øget vækst

Torsdag aften har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Billund Idrætscenter. Her kan alle borgere i kommunen komme med deres meninger om og forslag til, hvad Vejdirektoratet bør have fokus på, når en kommende VVM-undersøgelse skal laves. Her vil borgmesteren være til stede og dele sit budskab om, at en kommende motorvej bør gå vest om byen.

Han mener, det vil gøre mulighederne for øget vækst i Billund markant bedre, hvis en kommende motorvej får netop denne strækning.

- Hvis der er nogle steder i landet, der er vækst, så er det i Billund, og derfor mener vi også, at staten bør hjælpe os ved at satse på yderligere vækst i området, siger Ib Kristensen.

Torsdagens borgermøde, som finder sted i Billund Idrætscenter, begynder klokken 19.