Ambitiøse grafikere: Vejle skal være Danmarks grafik-by nummer et

Helle Koch (øverst), formand for Grafisk Værksted Vejle, er tilknyttet "Artist in Residence"-programmet som konsulent, og Britta Egebjerg (nederst) er tilknyttet som koordinator. Bestyrelsen for Grafisk Værksted Vejle er ansvarlig for gennemførelsen af programmet. Arkivfoto: Martin Ravn

Ambitiøse grafikere: Vejle skal være Danmarks grafik-by nummer et

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grafisk Værksted Vejle og Vejle Kunstmuseum står i samarbejde bag "Artist in residence"-programmet, som henter udenlandske grafikere til Vejle.

Vejle: Vejle skal være Danmarks grafik-by nummer et. Det er ambitionen bag "Artist in residence"-programmet, som foreningen Grafisk Værksted Vejle står bag i samarbejde med Vejle Kunstmuseum.

- Vi vil synliggøre og manifestere Vejle som en førende og attraktiv grafik-by i en tid, hvor grafikken oplever en decideret revival, siger Helle Koch, formand for Grafisk Værksted Vejle.

Vejle skal profileres som grafik-by gennem programmet, som med økonomisk støtte fra Billedkunstrådet i Vejle Kommune to gange årligt skal invitere grafikere fra udlandet til Vejle på en måneds ophold. Her kan de arbejde i Grafisk Værksted, møde danske kolleger og udveksle viden. Og de kan besøge kunstmuseet og se den enestående samling.

Billedkunstrådet har støttet "Artist in residence" med 64.600 kroner. Budgettet er på 133.100 kroner, og resten af økonomien skal hentes via fondsmidler.

Det er Vejle Grafiske Værksteds vellykkede første "Artist in residence"-projekt i 2017 med den prisbelønnede slovenske grafiker og fotograf Erika Szöke, der har lagt grund til udvikling af programmet med to årlige besøg af international anerkendte grafikere.

- Vejle er således eneste sted, hvor der kun inviteres grafikere. Programmet handler i høj grad om videns-deling, og vi deler stadig løbende viden med Erika Szöke, fortæller Helle Koch og Britta Egebjerg, der er henholdsvis konsulent og koordinator på programmet.

Med "Artist in residence"-programmet og samarbejdet med Vejle Kunstmuseum vil vi synliggøre og manifestere Vejle som Danmarks grafikby nummer et. Kunstmuseet er førende indenfor grafik og arbejder på papir, og museet har den næststørste samling af grafiske værker i Danmark.
Helle Koch og Britta Egebjerg.
To udenlandske grafikere i Vejle om året
To gange årligt skal Vejle have besøg af en grafisk kunstner fra udlandet på et "Artist in residence"-ophold. Kunstneren vælges af en jury bestående af to repræsentanter fra foreningen Grafisk Værksted Vejle, en repræsentant fra Vejle Kommunes billedkunstråd, en repræsentant fra Vejle Kunstmuseum og koordinatoren bag projektet, Britta Egebjerg.Når kunstneren er valgt får han/hun 20.000 kroner men skal selv stå for transport, ophold og materiale. Under opholdet står alle faciliteter på Grafisk Værksted til rådighed. "Artist in residence" har vidensdeling som en helt central del af programmet. Medlemmer af Grafisk Værksted Vejle har fortsat løbende vidensdeling med den slovenske grafiker og fotograf Erika Szöke, der opholdt sig i Vejle i fjor.
Den prisbelønnede slovenske grafiker og fotograf Erika Szöke var den første udenlandske grafiker, der kom til Vejle på et
Den prisbelønnede slovenske grafiker og fotograf Erika Szöke var den første udenlandske grafiker, der kom til Vejle på et "Artist in residence"-ophold. Hun mødte blandt andet sine kolleger ved et "Artist talk"-arrangement i Vejle Kunstforening og delte viden med sine grafiske kolleger. Den vidensdeling fortsætter endnu.. Arkivfoto: Morten Pape

Grafikere fra flere byer

Vejle Kunstmuseum er førende indenfor grafik og værker på papir. Museet har en enestående samling på omkring 20.000 grafiske værker. Efter Kobberstiksamlingen er det den næststørste samling af grafiske værker i Danmark.

På mindre end to år har Grafisk Værksted Vejle opnået en fornem status og formået at tiltrække grafikere på højt professionelt niveau.

Det er således ikke kun grafikere fra Vejle, der arbejder i det grafiske værksted. De kommer også fra Kolding, Fredericia, Aabenraa og Aarhus til værkstedet, hvor der snart kommer to nye teknikker til: ætsning og serigrafi.

Ambitiøse grafikere: Vejle skal være Danmarks grafik-by nummer et

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce