Efterskole tilbyder e-sport fra næste skoleår

Forstander Mogens Sønderup oplyser, at der indrettes et helt nyt lokale med maskiner til undervisningen i Esport på efterskolen. Arkivfoto

Efterskole tilbyder e-sport fra næste skoleår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kommer de gode reflekser og computeren i fokus: Skolen for Gastronomi, Musik & Design har valgt at tilbyde sine elever undervisning i e-sport i det nye skoleår.

Vejle: Fra næste skoleår kan Skolen for Gastronomi, Musik & Design i Vinding tilbyde eleverne undervisning i e-sport.

- Vi har valgt at tilføje det nye tilbud, fordi e-sport har udviklet sig fra et marginalt fag til et centralt fag og hævet sig til et helt andet lødigt niveau. Det handler også om at få indsigt i teori og teknik og få træning i strategi og samarbejde. På en skole som vores, hvor vi har fokus på at lære eleverne om sundhed, handler det også om fitness og om at spise ordentligt, fortæller forstander Mogens Sønderup, Skolen for Gastronomi, Musik & Design.

Han oplyser, at skolen indretter et helt nyt lokale til undervisningen, ligesom der bliver indkøbt maskiner til formålet.

- Der er flere dimensioner i e-sport, hvor eleverne også skal lære at diskutere strategi, som man også kan bruge i andre sammenhænge. Det handler jo ikke kun om Counter Strike og Legue of Legends, siger Mogens Sønderup med henvisning til et par af de mest kendte computerspil.

Vi tilbyder Esport, fordi det har udviklet sig til et lødigt fag i dag, hvor eleverne kan udfolde sig og lære noget både praktisk og teoretisk.
Mogens Sønderup, forstander
Skolen for Gastronomi, Musik & Design i Vinding holder informationsmøde tirsdag 24. april klokken 19, hvor unge og deres forældre kan få mere at vide om skolens tilbud og se alle skolens faciliteter. Privatfoto
Skolen for Gastronomi, Musik & Design i Vinding holder informationsmøde tirsdag 24. april klokken 19, hvor unge og deres forældre kan få mere at vide om skolens tilbud og se alle skolens faciliteter. Privatfoto

Smagsprøver fra konditorlinien

Han vil orientere kommende elever og deres forældre om e-sport-undervisningen og skolens andre tilbud ved et informationsmøde på skolen tirsdag 24. april klokken 19.

Her vil efterskolens nuværende elever viser rundt i de forskellige liniefags værksteder, før alle samles til spørgsmål og smagsprøver fra bage/konditorliniens produktion.

- En del af efterskolens elever vælger en almindelig 9. eller 10. klasse, men trænger man til en pause fra de boglige fag, er der mulighed for at vælge mere erhvervsrettede hold, hvor dansk, regning og matematik er skiftet ud med ernæringslære, økonomi, musikteori og designlære, fortæller Mogens Sønderup.

På bage/konditorlinien handler det om gode råvarer og sunde kostvaner og om at sammensætte en alsidig menu. På musiklinien handler det blandt andet om sammenspil, indspilning af musik i skolens nye studie, fremstilling af musikvideoer og teori som nodelærer og akkorder.

På designlinien arbejdes der med tidens trend og designprocesser, og der kigges også på hår, make up, tasker, bælter og sko. Det er ikke nødvendigt med tilmelding, man kan bare møde op til mødet. Se mere på www.skolefor.dk.

Efterskole tilbyder e-sport fra næste skoleår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce