Tidligere museumsleder er ny formand for Vejle Kunstforening

Tidligere leder af Vejle Kunstmuseum, kunsthistorikeren Nina Damsgaard, er ny formand for Vejle Kunstforening, hvor hun har været medlem af bestyrelsen i et år. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Tidligere museumsleder er ny formand for Vejle Kunstforening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstforeningen skal være en god medspiller på den vejlensiske kunstscene, siger Nina Damsgaard.

Vejle: Tidligere museumsleder på Vejle Kunstmuseum, kunsthistorikeren Nina Damsgaard, er ny formand for Vejle Kunstforening. Hun afløser Leif Carlsen, som trak sig tilbage på generalforsamlingen.

Nina Damsgaard har i et år været medlem af bestyrelsen for Vejle Kunstforening, og på det konstituerende møder torsdag aften blev hun valgt som formand. Til maj er det to år siden, hun gik på efterløn fra sit virke på Vejle Kunstmuseum gennem 32 år.

- Vi har forsøgt at fordele opgaverne, så vi sikrer den størst mulige kontinuitet og viden om bestyrelsens arbejde, fortæller Nina Damsgaard.

Kunstforeningens bestyrelse er næsten blevet helt fornyet på to år, derfor har den nye bestyrelse haft et årvågent blik for, at foreningens styrker ikke går tabt, men at der også er plads til fornyelse.

Inspirationsdag

Nina Damsgaard oplyser, at bestyrelsen holder en inspirationsdag, hvor alle tanker, ideer og visioner kan blive vendt.

- Vejle Kunstforening er en af landets største med sine cirka 500 medlemmer. Det skal den fortsætte med at være. Kunstforeningen skal derfor udvikles til en god medspiller på den vejlensiske kunstscene, som kan give input og inspiration til såvel medlemmer som kunstnere, siger Nina Damsgaard.

Foreningens mangeårige kasserer, John Kaare, er ny næstformand, Else Villadsen sekretær, og den nyvalgte Birgit Pedersen har overtaget posten som kasserer. Niels Erik Hansen har ansvaret for kunstforeningens hjemmeside m.v., Rikard Skov tager sig af ophængning af udstillinger, og Susanne Baldus har ansvaret for kustoder og vagtplaner.

Tidligere museumsleder er ny formand for Vejle Kunstforening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce