Flertal stemte for at bevare udskældt navn

Et skilt på en pylon ved motorvejen fortæller, at her ligger Hedenstederne. Foto: Michael Svenningsen

Flertal stemte for at bevare udskældt navn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et flertal i byrådet stemte onsdag for at beholde reklame-navnet Hedenstederne. Det virker ud ad til, og man skal holde fast i strategien, var nogle af argumenterne. Borgmester kom i mindretal.

Juelsminde: At kommunens reklamenavn Hedenstederne giver anledning til megen debat, gælder ikke kun ude hos borgerne.

Også i byrådet er der mange holdninger til sagen, som endte med en time lang debat og en borgmester i mindretal på byrådsmødet onsdag aften.

Til diskussion var en fortsættelse af kommunens brandingstrategi, som har til formål at skaffe flere tilflyttere. Selvom nogle politikere ikke er meget for at bruge penge på reklamefremstød, var alle, undtagen Mette Juhl (S) og Birgit Jakobsen (KD), enige om, at det er en nødvendighed.

Men når det gælder navnet Hedenstederne, var der til gengæld mange holdninger.

Det er vigtigt, at lokalområderne selv fortæller historien om fællesskabet. Det handler om troværdighed og autencitet og ikke om opfundne slogans.
Birgit Jakobsen (KD)
Ud over busskure og busser er navnet Hedenstederne primært blevet brugt i reklamefremstød, på boligmesser og på en hjemmeside, hvor historier om de mange lokalsamfund er blevet fortalt. Foto: Michael Svenningsen
Ud over busskure og busser er navnet Hedenstederne primært blevet brugt i reklamefremstød, på boligmesser og på en hjemmeside, hvor historier om de mange lokalsamfund er blevet fortalt. Foto: Michael Svenningsen

18 for - 9 imod

18 politikere stemte for at beholde navnet, og ni stemte imod.

Fortalerne var Venstre, Liberal Alliance, SF samt Kasper Ejs, Steen Christensen, Henrik Alleslev og Liselotte Hillestrøm fra Socialdemokraterne.

- Vi lavede en brandingstrategi, fordi vi mistede befolkning til de større byer. Vi havde brug for at fortælle om værdierne i de små samfund, og derfor kom kampagnen til at hedde Hedenstederne. De enkelte byer skal stadigvæk have lov til at bruge deres egne slogans, men Hedenstederne er et redskab i forhold til andre, der ikke bor her, sagde Kirsten Terkilsen og understregede, at befolkningstallet faktisk er steget siden kampagnen blev sat i gang.

- Jeg fik på et tidspunkt en opringning fra et par fra Aalborg, der ville flytte til området, og de brugte netop hjemmesiden Hedenstederne, hvor de fandt svar på mange spørgsmål, fortalte Liselotte Hillestrøm (S), der samtidigt anerkendte, at man nok ikke havde fået forankret navnet godt nok.

Og det var et af argumenterne fra DF's fire medlemmer, Birgit Jakobsen (KD) samt Mette Juhl, Claus Thaisen, Hanne Grangaard og Kasper Glyngø fra Socialdemokraterne, der stemte imod.

- Hedenstederne er ikke brugbart til at beskrive sammenhængskraft. Vi mener, Hedensted Kommune er brugbart. De fleste kan godt regne ud, at vi er en landkommune, sagde Hans Kristian Skibby (DF).

Kasper Glyngø havde, allerede da han blev borgmester, udtalt, at navnet skulle skrottes, og han var ikke helt enig i, at kampagnen har hjulpet.

- Antallet af borgere et steget, men antallet af børnefamilier, som er en af vores målgrupper, er faldet. Det ærgrer mig lidt, at man har brugt et kampagnenavn, der støjer for den fine kampagne. Vi kan ikke sætte flueben ved et kollektivt ejerskab. Ifølge eksperterne, er det afgørende for, om en kampagne er gangbar, sagde Kasper Glyngø, der havde givet sine partifæller frihed til at stemme efter deres egen overbevisning.

Erkendt nederlag

Afstemningen blev som sagt et nederlag til Kasper Glyngø, men han understregede, at han stadigvæk vil bakke op.

- Jeg vil være loyal overfor flertallets beslutning, og jeg har også gemt min lille pin med logoet, som jeg nok skal gå med, sagde borgmesteren.

Og apropos logoet, så blev byrådet blev enige om, at det måske skal have en anden udformning. Desuden bliver det frivilligt for lokalsamfundene, om de vil benytte sig af navnet Hedenstederne i forbindelse med deres egen markedsføring.

Hvert år bruger kommunen én mio. kr. på branding.

Flertal stemte for at bevare udskældt navn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce