Narkopåvirket fange fra fængsel skubbede 14-årig ud af bil og tog flugten

Manden er også sigtet for at køre i alkohol- og narkopåvirket tilstand, være i besiddelse af hash, have en nødhammer på sig og fornærmelse af to betjente. Arkivfoto

Narkopåvirket fange fra fængsel skubbede 14-årig ud af bil og tog flugten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Først skubbede han pigen ud af bilen. Så kørte han derfra i al hast - med en hund på bagsædet. Den 42-årige mand blev dog hurtigt fundet igen ved hjælp af en app og en telefon.

Vejle: En 14-årig pige fik sig onsdag eftermiddag en noget rystende oplevelse.

Hun kørte sammen med en kvindelig bekendt på 28 år rundt i midtbyen. Ifølge Sydøstjyllands Politi gjorde de klokken 16.23 holdt i Fiskergade, hvor føreren steg ud af bilen for at løbe et par ærinder.

Pigen blev siddende imens. Men der gik ikke længe, før en mand satte sig ind bag rattet og sagde "skrid ud" til hende.

Samtidig åbnede han døren i hendes side og skubbede til hende.

- Han skubbede til hende, så hun røg ud på kørebanen. Hun slog sig og var efterfølgende noget rystet, men hun kom ikke alvorligt til skade, fortæller vicepolitiinspektør Carsten Thostrup.

Hun slog sig og var efterfølgende noget rystet, men hun kom ikke alvorligt til skade.
Carsten Thostrup, vicepolitiinspektør

Blev fundet af en app

Manden kørte derfra i al hast, men nåede ikke at være væk længe med køretøjet og den cockerspaniel, der i øvrigt sad i et bur bagi. For ejeren af bilen, den 28-årige, havde stadig sin taske liggende i kabinen, og heri lå hendes telefon, hvor hun havde app'en "Find iPhone" installeret.

Det fortalte hun til den patrulje, der kom frem, og så gik der under en halv time, før gerningsmanden atter var i ordensmagtens varetægt.

For det viste sig efterfølgende, at den 42-årige denne eftermiddag var på udgang fra Sdr. Omme Fængsel. Hvad han sidder inde for, vil politiet ikke oplyse.

Manden bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding og forlangt varetægtsfængslet for ikke bare vold og brugstyveri, men også for at køre i alkohol- og narkopåvirket tilstand, være i besiddelse af hash, have en nødhammer på sig og fornærmelse af to betjente.

Både pigen og kvinden er fra lokalområdet.

Narkopåvirket fange fra fængsel skubbede 14-årig ud af bil og tog flugten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce