De sætter kræft, kemo og karriere i øjenhøjde

Lena Boel og Mads Hansen har været igennem cancerforløb - og oplevet hvordan bl.a. virksomhedsledelser udviser berøringsangst og ikke ved, hvad de arbejdsmæssigt skal stille op med de sygdomsramte medarbejdere. Foto: Mette Mørk

De sætter kræft, kemo og karriere i øjenhøjde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lena Boel og Mads Hansen har begge været igennem alvorlige kræftforløb. Begge oplevede berøringsangsten i arbejdssammenhæng. Nu har de sat sig for at udstyre ledere og medarbejdere med det rigtige værktøj til at håndtere ansatte og kolleger, der rammes af livstruende sygdom.

Berøringsangst: Alt håb var slukket, da tophåndbolddommeren Mads Hansen fra Jelling blev proppet ind i en scanner på Odense Universitetshospital.

Forud var gået et år med et kompliceret kræft-udredningsforløb efter, at han i efteråret 2012 var blevet angrebet af ekstreme mavesmerter. Lægerne havde svært ved at finde ud af, hvad der var galt, indtil de konstaterede en tumor i maven og sagde tarmkræft. Slemt og fatalt nok i sig selv, i dette tilfælde så slemt, at Mads Hansen og hans familie indstillede sig på et farvel til et alt for kort liv.

Men efter turen i scanneren var beskeden en anden og noget mere opløftende.

- Det er lymfekræft. Det fixer vi, sagde overlægen.

Med Lena Boel fra Vejle var det anderledes, da hun i 2014 opdagede en knude højt oppe i højre bryst: Hun havde det godt, var frisk og energisk og var ikke syg. Troede hun. Lige indtil en mammografi sagde noget andet: Brystkræft af den aggressive slags.

De er henholdsvis 41 og 37 år i dag - og raske og upåvirkede af den sygdom, som for begges vedkommende truede dem på livet.

Og dog. Helt upåvirkede er de ikke. Ikke så meget på grund af den frygt, sygdommen rejste hos dem, men på grund af den måde, deres omgivelser uden for de familiære kredse, det vil sige på arbejdspladsen og i sportens verden, håndterede situationen.

- Det gav stof til eftertanke, siger de begge.

Eftertanken har resulteret i et konkret initiativ: De har nu etableret en foredrags- og rådgivningsaktivitet, hvor de sætter dødelig sygdom i øjenhøjde for ledere og kolleger i såvel erhvervslivet som sportens verden. De vil udstyre dem med det rette værktøj til at håndtere den nedslående, ofte handlingslammende situation, der opstår, når en medarbejder eller kollega overbringer en nedslående nyhed om livstruende sygdom.

I stedet for at dykke ned i en diger HR-manual skal man nok se mere på de enkeltes personprofiler og se på, hvad det enkelte individ har brug for.
Mads Hansen, helbredt kræftpatient
Kræftens nøgletal
Hver tredje dansker bliver ramt af kræft.

Seks ud af ti kræftpatienter overlever mindst fem år.

Knap 285.000 danskere lever med en kræftfdiagnose (opgjort ved udgangen af 2015) - cirka 124.000 mænd og 161.000 kvinder.

Cirka 19.000 mænd og 18.000 kvinder udgør antallet af nye kræfttilfælde pr. år.

Om året dør godt 8000 mænd og knap 7500 kvinder af kræft.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Lena Boel gik i arbejdsraseri, da hun fik sin kræftdiagnose. Det var det rigtige for hende, men det fik hun ikke forklaret godt nok på arbedspladsen. Her kom de i tvivl, men turde ikke spørge hende. Foto: Mette Mørk
Lena Boel gik i arbejdsraseri, da hun fik sin kræftdiagnose. Det var det rigtige for hende, men det fik hun ikke forklaret godt nok på arbedspladsen. Her kom de i tvivl, men turde ikke spørge hende. Foto: Mette Mørk

Individuelle behov

Lena Boel har flere års erfaring med ledelse og forretningsudvikling og driver i dag sit eget branding- og markedsføringsfirma. Mads Hansen har udover sit virke som håndbolddommer på topplan flere års salgs- og ledererfaring inden for telebranchen. Med deres nye initiativ kombinerer de deres erfaringer fra erhvervsliv og sport med deres erfaringer som kræftpatienter.

- Jeg havde en chef, der sådan set håndterede det fint, men bagefter har jeg tænkt over, at meget kunne have været gjort anderledes. Holdningen var, at jeg skulle have lov at passe mig selv. Jeg blev parkeret. Det var måske det helt rigtige i den periode, hvor jeg var virkelig syg og mærket, men det er ikke sikkert, det var det rigtige hele forløbet i gennem, siger Mads Hansen.

- I stedet for at dykke ned i en diger HR-manual skal man nok se mere på de enkeltes personprofiler og se på, hvad det enkelte individ har brug.

I Lena Boels tilfælde kunne tingene også være gjort anderledes, også fra hendes side.

- Jeg arbejdede igennem med 100 kilometer i timen og sagde til min direktør, at han gerne måtte fortælle om det i organisationen, men ikke skulle blæse det op. Jeg gjorde det svært for både min direktør og mine egne medarbejdere, for jeg fik ikke afstemt forventningerne. Jeg arbejdede bare igennem og fik ikke sagt til min direktør, hvor detaljeret han måtte fortælle om min sygdom, og jeg fik ikke sat mig ned med mine medarbejdere og givet dem en ordentlig information, fortæller hun.

Resultatet blev, at både hendes direktør, medarbejdere og lederkolleger kom i tvivl og var nervøse for, om hun bare havde iklædt sig en facade, og om den krakelerede, og hun gik i fosterstilling, når hun var hjemme hos sig selv.

- De talte om det internt, ved jeg i dag, men de turde ikke spørge mig om det. Berøringsangsten var for stor. Men det er det, man skal, stille spørgsmål, også de svære og tunge. Og acceptere og respektere svarene, som kan være forskellige fra person til person, siger Lena Boel.

Lena Boel
37 år, bor i Vejle.

Hun ejer og driver konsulentvirksomheden Boel Brand & Business og er involveret i professionelt bestyrelsesarbejde.

I november 2014 fik hun brystkræft, trippel negativ - en aggressiv type cancer.

Behandingsforløbet blev afsluttet i juni 2015.

Kilde: www.kkkampgejst.dk
Mads Hansen fik lymfekræft og fik en fin behandling på sin arbejdsplads. Men meget kunne være gjort anderledes. Berøringsangst og mangel på viden præger mange arbejdspladser, mener han. Foto: Mette Mørk
Mads Hansen fik lymfekræft og fik en fin behandling på sin arbejdsplads. Men meget kunne være gjort anderledes. Berøringsangst og mangel på viden præger mange arbejdspladser, mener han. Foto: Mette Mørk

Tættere på

De opfordrer til at bevæge sit tættere på medarbejdere og kolleger, blandt andet ved at bruge de personprofiler, som mange har på ansatte, og som siger noget om de enkeltes persontræk.

- I sportens verden kender man sine folk ekstremt godt, også deres familieforhold, og bruger det i mange sammenhænge. I erhvervslivet bruger man personprofilerne, når man rekrutterer medarbejdere og smider dem bagefter væk.

- Der er en aversion mod at komme for tæt på medarbejderne. Der er ting, man ikke tillader sig at spørge om. Men det er nyttigt at vide, om en bestemt person i en krisesituation er af en støbning, hvor det er bedst, at der sker noget, at man kommer ud over stepperne, eller om der er brug for ro og afslapning, siger Mads Hansen.

Det hænger ifølge Lena Boel også sammen med, at forudsætningerne er forskellige.

- I erhvervslivet må man ved ansættelser slet ikke spørge om personlige forhold, som f.eks. helbred. I sportens verden er det modsat, her er helbredsoplysninger og -test obligatoriske, når der hyres f.eks. en fodboldspiller, siger hun.

Mads Hansen
41 år og bosat i Jelling med sin kone og to børn.Han er kendt som international håndbolddommer og er key account manager i en it-virksomhed.

I efteråret 2012 fik han konstateret lymfekræft med en tumor i maven og spredning til alle lymfer.

I april 2013 blev han erklæret kræftfri og var i april 2018 til sin sidste kontrol på Odense Universitets Hospital.

Kilde: www.kkkampgejst.dk

Mangel på viden

Som forberedelse til deres foredragsinitiativ har Lena Boel og Mads Hansen interviewet en stribe erhvervsledere.

- Ud over berøringsangsten går også en stor portion forudindtagethed igen og igen. Den bunder i en grundlæggende mangel på viden om kræft og livskritisk sygdom i det hele taget. Mange tror, at cancer er sådan noget med at kaste op og have det dårligt hele vejen igennem, og at cancer er noget, man dør af, så det er nok bedst at sende folk hjem at hvile sig. Det sker ud fra den bedste mening, men det er langt fra det rigtige i alle tilfælde, siger Lena Boel.

Der er andre måder, en virksomhed kan træde til på end blot at vise forståelse og tilbyde hvile og ubegrænsede fridage, påpeger hun. I hendes tilfælde kunne det have været tilbud om hjælp til personlig træning, kostvejledning, massage.

- Så vi siger: Prøv nu som ledere eller kolleger at sætte jer ind i, hvad den sygdomsramte har brug for, lyt til det og accepter svaret, for patienter er forskellige som personer og har forskellige behov i situationen. Og vær konkret i tilbuddet om hjælp: "Skulle vi ikke lige sørge for, at ..." - ikke noget med "du ringer bare, hvis du har brug for hjælp," for en dødeligt syg har sjældent ressourcer eller lyst til at foretage den opringning, siger Lena Boel.

Som Mads Hansen ser det, er den slags ikke kun fornuftigt at gøre sig overvejelser om. Det er nødvendigt.

- Hver tredje dansker rammes af kræft, så på en arbejdsplads er det et faktum, at den situation vi med mellemrum stå i. Så kan man lige så godt forberede sig på det, og det er det, vi ud fra vores erfaringer gerne vil bidrage med nogle bud på, siger han.

De har oplevet stor efterspørgsel på deres foredrag, som kun er i sin spæde begyndelse, men for alvor går i gang til efteråret. De har fået gode råd fra Kræftens Bekæmpelse, og de har oprettet hjemmesiden www.kkkampgejst.dk

De begiver sig ikke af med lægelige råd eller kloger sig på sundhedsvidenskab.

- Vi bevæger os på det menneskelige og helt lavpraktiske plan og giver bud på, hvordan og hvor tæt på, man forholder sig til en medarbejder eller kollega i en livstruende situation, og hvordan man bryder tabuer, berøringsangst og forudindtagethed, siger Lena Boel.

De sætter kræft, kemo og karriere i øjenhøjde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce