Stort gulvfirma går konkurs: 100 mand mister arbejdet

Gulventreprise Danmark, der står bag Burcharth Gulventreprise, P. Rasmussen+ Sønner A/S og Garant Kolding, gik konkurs torsdag. 100 medarbejdere har mistet sit arbejde. Cirka 45 mand havde base i Brøndby og 55 i Kolding, oplyser kurator. Foto: Google 

Stort gulvfirma går konkurs: 100 mand mister arbejdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gulventreprise Danmark, der har base i Kolding, er gået konkurs. 100 medarbejdere er sendt hjem, mens kurator forsøger at sælge resterne.

Kolding: Gulventreprise Danmark kunne i slutningen af juni præsentere et underskud på 18 millioner kroner, og torsdag var det så slut, da virksomheden indgav en konkursbegæring.

Virksomheden, der primært løser opgaver for erhvervskunder over hele landet, beskæftigede 100 mand. 45 mand havde base i Brøndby, og der var 55 mand i Kolding, oplyser Jan Bruun Jørgensen, som skifteretten har udpeget som kurator.

Konkursen rammer holdingselskabet Gulventreprise Danmark, og de tre datterselskaber, P. Rasmussen + Sønner A/S, Burcharth Gulventreprise og en enkelt detailbutik, Garant Kolding.

- De går konkurs af flere årsager. Virksomheden har været igennem flere svære år, og man var begyndt at tro på, at tingene gik i den rigtige retning. Men udviklingen gik nok for langsomt. I hvert fald for dem der skulle bakke op, blandt andet banken. Og så har man haft specielt én entreprise, der er gået helt galt. Der har nok været flere, hvor det gik galt, men særligt én har været dyr, siger Jan Bruun Jørgensen.

Kort om Gulventreprise Danmark
Gulventreprise Danmark er blandt Danmarks største inden for gulvbelægning til erhvervskunder. Derudover tilbød virksomhedens selskaber også gardiner og solskærmning. Hovedaktionærerne i selskabet er Garant Tæppeeksperten A/S og Kolding-virksomheden Bjert Invest.

Egenkapitalen forsvandt

Holdingselskabet Gulventreprise Danmark A/S kom ud af 2017 med et underskud på 18 millioner, og ledelsens vurdering var, at resultatet var "meget skuffende", og i regnskabet henviste man til store underskud i entrepriseselskaber P. Rasmussen + Sønner A/S og Burcharth Gulventreprise. Det dårlige resultat barberede egenkapitalen ned fra et plus på 13,8 millioner kroner til et minus på 4,3 millioner kroner.

Torsdag var det så slut, og de mange gulvlæggere blev sendt hjem.

- Lige nu er de sendt hjem, og vi prøver at få et overblik over, hvad der skal ske. Hvad er det for nogle entrepriser vi har i gang? Hvad skal der ske? Det kan jo være, at vi er heldige at finde en køber, siger Jan Bruun Jørgensen, der nu går i gang med at redde trådene ud, blandt andet i forhold til de detailkunder, der har købt et tæppe hos Garant Kolding.

- Der er en række kunder, der har forudbetalt, og hvis tingene ligger derude, så har man samlet tingene sammen. Det skal vi nok finde ud af. Men det gælder kun for de kunder, hvor varen allerede står i butikken. Men der er også nogle, der kan have forudbetalt, uden at varen er kommet hjem, og de har nok tabt deres penge, siger Jan Bruun Jørgensen.

De store tabere

Hvem er det, som taber fleste penge blandt kreditorer?

- Det kan jo godt være, at banken taber penge, og så er der en indkøbsforening. Det er de store kreditorer i systemet, og så er der nogle, der har stillet entreprisegarantier ude på byggepladserne, og der er nok nogle af dem, som slår sig lidt, siger Jan Bruun Jørgensen.

JydskeVestkysten har været i kontakt med formanden for Gulventreprise Danmark, Jan Engmark, men torsdag eftermiddag ønskede han ikke at udtale sig, men henviste kuratoren.

Stort gulvfirma går konkurs: 100 mand mister arbejdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce