Katastrofal første halvleg kostede VB dyrt

Arbnor Mucolli var tilbage i VB's startopstilling til kampen mod OB. Han afløste Sean Murray, som er ude efter en blindtarmsoperation. Foto: Claus Fisker/Scanpix 2018

Katastrofal første halvleg kostede VB dyrt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Boldklub tabte søndag hjemme med 2-0 til OB og er nu uden sejr i seks kampe.

Vejle: Vejle Boldklub tabte for anden kamp i træk, da det søndag eftermiddag blev 2-0-nederlag mod OB.Fynboerne afgjorde opgøret på Vejle Stadion med to scoringer i første halvleg - en første halvleg som udviklede sig mareridtsagtig for hjemmeholdet.Fynboerne scorede i løbet af de første 45 minutter to gange, men de havde chancer til endnu flere mål.Den første store chance kom efter en grum fejlaflevering af Pavol Bajza, der gav en stor skudchance til Julius Eskesen, men han skød tæt forbi den ene opstander. Kort fik samme Eskesen en endnu større chance, da han fire-fem meter fra mål kom frem til en fri header, som dog endte lige på Pavol Bajza.I den periode virkede VB-mandskabet noget usammenhængende og nervøst, men det fik dog bedre fat, uden det lykkedes at komme til chancer.Chancer fik OB til gengæld, og det var med VB'erne som gavmilde værter.Lidt mere end 10 minutter inden pausen klumrede flere af hjemmeholdets folk i det, og i sidste ende kostede det dyrt.Rasmus Lauritsen lagde en alt for risikabel pasning til Kerim Memija, og Memija forsøgte at tæmme den i stedet for at hamre kuglen væk. Bolden endte hos en OB'er, og derefter gik det hurtigt, inden kuglen lå i kassen bag Pavol Bajza sendt der ind af Ryan Laursen.En helt fortjent OB-føring, og med 10 minutter igen af første halvleg handlede det mest af alt om at komme til pause og få reorganiseret tingene.Det lykkedes ikke for værterne. I første halvlegs tillægstid kom gæsterne foran med 2-0. Målet scorede Jeppe Tverskov, efter VB-målmand Pavol Bajza halv-kiksede sin clearing af et hjørnespark.Nede 2-0 lignede det en umulig opgave for VB-mandskabet, som dog kom godt ud til anden halvleg. Det lykkedes dog ikke at skabe noget mod et OB-mandskab, som naturligvis først og fremmest brugte kræfterne på at passe på foran eget mål.Trods en del boldbesiddelse fik VB aldrig skabt den gyldne mulighed, der kunne ryste hjemmeholdet. Til gengæld lurede OB på muligheden for definitivt at lukke kampen, og det var flere gange tæt på, uden det dog lykkedes at score det tredje mål.En jævnt kedelig anden halvleg sluttede uden mål, og dermed tabte VB for anden gang i træk.VB's mulighed for at revanchere indsatsen kommer fredag 31. august, når det gælder lokalopgøret mod AC Horsens - et opgør det spilles i Horsens.

Katastrofal første halvleg kostede VB dyrt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce