Sormani tog ansvaret for VB-nederlaget mod OB

Mads Greve, som her vinder en hovedstødsduel med OB's Anders K. Jacobsen, spillede kun første halvleg mod OB, da han følte sig utilpas. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Sormani tog ansvaret for VB-nederlaget mod OB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VB-spillerne manglede ifølge træner Adolfo Sormani den mentale energi i opgøret mod OB, for de arbejdede, som de skulle.

Vejle: Træner Adolfo Sormani pegede kun ét sted hen, da han placerede ansvaret for Vejle Boldklubs nederlag til OB.

Søndag tabte VB hjemme med 2-0 til OB, og Sormani pegede på sig selv.

- Spillerne manglede energi og sult, og når de gør det, ligger ansvaret hos mig, sagde Adolfo Sormani efter kampen.

Sormani ville ikke klandre spillerne for deres indsats, for han mente, at de leverede den arbejdsindsats, de skulle. Den energi, som manglede, var den mentale.

- Vi havde kontrol over kampen, da OB scorede, og det er næsten det værste, for det virkede faktisk ikke som om, at de gik hårdt efter at vinde. De stod kompakte og ventede på, vi lavede fejl, sagde han.

Og det gjorde VB'erne; lavede fejl.

- På det tidspunkt stod kampen på vippen, og da OB kom foran, forsvarede de sig godt og gjorde det svært for os at skabe noget offensivt, sagde Sormani.

Spillerne skal indgydes selvtillid

VB blev i pausen tvunget til en tidlig udskiftning, da Mads Greve måtte ud.

Stopperen døjede i ugen op til kampen med bentøjet, men det var ifølge Adolfo Sormani ikke årsagen til, at Greve måtte ud.

- Han følte sig utilpas, så vi måtte skifte, sagde VB-træneren.

Derfor vurderede Sormani, at Greve med sikkerhed bliver klar til fredagens opgør ude mod AC Horsens, og op til den kamp ligger der mindst en væsentlig opgave og venter.

- Det skal gydes noget selvtillid ind i spillerne. Jeg ser, at spillerne hver eneste dag arbejder hårdt, og nu er det vigtigste, at de ikke taber troen - det er lige nu mit vigtigste job, sagde Adolfo Sormani.

Sormani tog ansvaret for VB-nederlaget mod OB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce