Nyt gymnastikhold starter der, hvor efterskolen slutter

Asbjørn Haugsted og Amalie Mikkelsen skal, sammen med Jonas Rasmussen som ikke var tilstede, træne det kommende e-hold, der ser dagens lys 5. september. Foto: Jørgen Flindt

Nyt gymnastikhold starter der, hvor efterskolen slutter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når efterskolen slutter, opstår et vakuum for mange elever. Hvor kan de fortsætte med gymnastikken? Det kan de nu i Gauerslund.

Børkop: Gauerslund Gymnastik vil fra næste uge byde på en nyhed. For ungdommen.

- Vi byder på et nyt hold, der kommer til at hedde E-holdet. E står for "efter skolen". Der er mange unge, der dyrker gymnastik på efterskolen, men hvor og hvordan holder man det ved lige efter efterskolen, hvis man ikke ønsker eller kan komme på rep-holdet (landsdelshold under DGI, red). Det hold tilbyder vi nu. Et hold med masser af udfordringer, men også med masser af det sociale liv, som de unge kender fra efterskolen, siger Charlotte Enok Poulsen, der er med i bestyrelsen hos Gauerslund Gymnastik.

Holdet er for alle unge mellem 15 og 25 år, så man behøver ikke at have snust til gymnastikken via en efterskole.

- Det er ikke det højeste niveau, for det må man få andre steder, men man skal dog stadig have kendskab til gymnastik på et vist niveau, forklarer hun.

Mest i Vejle
E-holdet kommer til at træne i både Vejle og Gauerslund. Selvom det er Gauerslund Gymnastik, der står bag holdet, kræves forhold, som ikke findes i Gauerslundhallen.En springgrav.

Det har man hos Campus Vejle, så derfor vil hovedparten af træningsaftnerne finde sted der.

E-holdet er for begge køn, aldersmæssigt er der for unge mellem 15 og 25 år, og der tilbydes både spring og rytme. Der trænes onsdage.

Unge på voksenholdet

Grunden til, at Gauerslund Gymnastik opretter det nye hold, skal findes i, at behovet har vist sig.

- Vi har mødt mange unge, som er kommet hjem fra efterskole, og som gerne vil holde gymnastikken ved lige, men som ikke lige har kunne finde det rette hold. Sidste år havde vi fire unge kvinder, der meldte sig til vores kvindehold, hvor gennemsnitsalderen er 34 år. Det har været super hyggeligt, men vi er jo to forskellige steder i livet. Også fysisk. Derfor opstod tanken om E-holdet, siger Charlotte Enok Poulsen.

Styrke, leg og socialt

En af trænerne på det kommende E-hold er 18 år og selv tidligere efterskoleelev.

- Det bliver et hold, der kommer til at minde om det, som man oplever på et efterskole. De samme øvelser suppleret med nogle nye, og der er også mulighed for opvisninger. Vi skal arbejde med både styrke og leg, og der bliver plads til det sociale. Det handler jo om, at vi alle skal udvikle os. Både indenfor gymnastikken men også socialt, siger Amalie Mikkelsen, der bliver træner sammen med Asbjørn Haugsted og Jonas Rasmussen.

Holdet træner første gang onsdag 5. september.

Nyt gymnastikhold starter der, hvor efterskolen slutter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce