Banedanmark har haft sat grundigheden i højsædet

Banedanmarks borgermøde i Bredagerhallen i Jelling om Billundbanen tirsdag den 30.01.2018 samlede mange interesserede, der gerne ville høre nærmere om banen. Siden har der været helt stille fra Banedanmark. Arkivfoto: Leif Baun

Banedanmark har haft sat grundigheden i højsædet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grundighed tager tid. Der er undersøgt en lang række alternativer til den ny bane til Billund. Blandt andet med godstransport, der viste sig at være for dyr.

Give: Det trækker ud med at få toget mellem Vejle og Billund sat på skinner.

Oprindeligt skulle togene køre næste år. Men det kommer de under ingen omstændighed til. Faktisk bliver det mere og mere tvivlsomt, om de overhovedet kommer til at køre.

Økonomien i projektet, der fra starten har været en ren underskudsforretning med et behov for mindst 75 millioner kroner i årlig støtte, er skredet ud over de budgetterede anlægsomkostninger på 750 millioner kroner.

Dertil er så kommet en lang række forsinkelser med at få linjeføringen projekteret og ikke mindst fastlagt. Og forsinkelserne fortsætter.

I begyndelsen af året blev der holdt to borgermøder og projektet var sendt i vvm-høring. Planen var, at Banedanmark skulle sammenfatte de mange høringssvar, knytte deres egen kommentarer til projektet og aflevere det til transportministeriet og Folketingets transportudvalg i løbet af sommeren.

Det skete ikke. I stedet faldt en af naboerne til den måske kommende jernbane over en status fra transportministeriet.

Hej BørgeBeklager den lange sagsbehandlingstid.
Banedanmark

Ny vvm-redegørelse

Heraf fremgik det, at "Banedanmark forventes i efteråret 2018 at foretage en supplerende vvm-høring for projektet, idet der blandt andet er sket væsentlige projektændringer som følge af, at der ikke vurderes behov for at have mulighed for kørsel med godstog på strækningen".

Men har det nogen sinde været meningen, der skulle køre godstog på linjen, spurgte vi Banedanmark for små to uger siden. Nu har sendt følgende Banedanmark svar:

- Banedanmarks opgave er at finde og belyse de bedst egnede muligheder for at kunne anlægge en bane til Billund. De forskellige muligheder skal undersøges fagligt og forelægges politikerne med henblik på beslutning. Banedanmark har undersøgt en række alternativer til den ny bane til Billund. Da det har vist sig, at det er relativt omkostningstungt at bygge en bane, der er egnet til at betjene både passager og godstrafik, undersøges nu også muligheden for kun at kunne betjene med passagertog.

Godstog?

Det forklarer ikke, hvordan godstoget pludselig kom ind i billedet.

Banedanmark skriver videre, at de beklager, at undersøgelse af godsmulighederne "kan have skabt forvirring om, at Banedanmark selvfølgelig vil indstille den billigste og bedst mulige løsning i forhold til det politiske opdrag".

Vi har også spurgt, hvor meget projektet reelt er blevet dyrere.

- Arbejdet med at prissætte banen er stadig i fuld gang. Det endelige overslag kendes derfor ikke på nuværende tidspunkt. Det står dog allerede nu klart, at det ville være væsentligt dyrere at forberede banen til at kunne køre gods frem for alene at kunne betjene passagertog, svarer Banedanmark.

Heller ikke spørgsmålet om, hvorvidt man har orienteret naboerne, er der klart svar på:

- Naboer til projektet vil selvfølgelig blive orienteret. Projektets hjemmeside er opdateret med den nye tidsplan for aflevering af beslutningsgrundlaget. Derudover forventer vi, at de vil blive orienteret om en kommende supplerende VVM-høring, lyder det.

Banedanmark har haft sat grundigheden i højsædet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce