Golfklubben har fået kåret årets mestre

Thomas Pedersen kan smykke sig med titlen "Give Golfklub Over All mester 2018". Men der måtte omspil til, før sejren var i hus. Foto: Give Golfklub.

Golfklubben har fået kåret årets mestre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den dystre vejrmelding gav kun få spredte byger, da 77 golfspillere slog til om mesterskaberne. En enkelt truende tordenbyge gav dog en ufrivillig pause.

Give: Kampen om mesterskaberne var tættere end antallet af regnbyger over Give Golfklubs anlæg på Bregnhovedvej.

Weekendens mesterskabsturnering var ellers blevet spået at kunne udvikle sig til en vandkamp, men de tungeste regnskyer holdt sig på behørig afstand. Kun en enkelt gang måtte spillet suspenderes på grund af vejret.

Spillerne fik lørdag eftermiddag en ufrivillig pause, da en tordenbyge kom i umiddelbar nærhed af golfanlægget. Derfor blev spillet suspenderet, for sikkerheden kommer i første række, også når der er mesterskabspokaler på spil.

Kampen om de forskellige mesterskaber var tæt. Ikke mindst kampen om at blive klubbens "over all" mester var tæt. Her stod to spillere helt lige efter de tre runder, som herrerækken afvikles over.

Derfor sendte turneringsleder Erik Bjerregaard de to spillere Kristian Jakobsen og Thomas Pedersen ud i omspil. Jævnbyrdigheden fortsat på det første ekstra hul. Men efter to hullers omspil kunne Thomas Pedersen kåres som Give Golfklubs "over all klubmester" 2018.

Klubmestrene.
Klubmestrene.

10 mestre

Golfklubben havde også en juniorrække, hvor tre unge knægte dystede om mesterskaber. De var alle tre debutanter i forhold til mesterskabsturneringer, og her trak Alexander Lund-Brøchner det længste strå og blev klubmester.

Hos kvinderne blev mesterskaberne fordelt på følgende måde. Yupin Hima kan kalde sig mester i Dama Midage og Jette Hannerup i Dame Senior. Dame Veteran blev vundet af Else Pedersen mens Hanne Mette Hansen løb med mesterskabet i Dame Super Veteran.

Hos herrerne vandt Jesper Hansen mesterskabet i rækken Herre Midage og Ole Jensen i rækken Herre Senior. Herre Veteran gik til Jørgen Kousgaard med Villy Vesterlund snuppede titlen hos Herre Super Veteran.

For at gøre klubmesterskabsweekenden en lidt mere "bred" turnering og for at lokke flere spillere på banen, afvikledes der sideløbende en nettoturnering, hvor spillernes handicap er indregnet i turneringen. Her vandt Thomas Pedersen i A-rækken og Leif Skov Jensen i B-rækken.

Nettorækken.
Nettorækken.

Golfklubben har fået kåret årets mestre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce