Analyse: Tre ting vi lærte af udspillet til finansloven

Politisk redaktør Thomas Funding. Foto: Michael Nørgaard

Analyse: Tre ting vi lærte af udspillet til finansloven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

1) Gaveregn:

Finansloven er en regulær gaveregn. Det er ikke, fordi regeringen bruger historisk mange penge, men kagen er blevet skåret i mange små stykker. Terrariet i Vissenbjerg, Tour de France til Danmark og promovering af dansk gastronomi får penge. Blot for at nævne nogle få. Vi er i valgår, og der findes åbenbart ikke et vælgersegment, der er for lille.

2)Penge i skufferne:

Regeringen bruger ikke alle pengene i sit finanslovsudspil. Der er en relativ stor forhandlingsreserve på 1,35 mia. kr. over de næste fire år. Det er Dansk Folkepartis penge, og presser de nok på, kan finansministeren sikkert også finde lidt ekstra gemt i en skuffe i rentekammeret.

Forhandlingsreserven skal bruges til at give Kristian Thulesen Dahl de indrømmelser, der skal til for, at han vil stemme for finansloven. Det er klogt af regeringen ikke at spise alene.

Forhandlingsreserven beviser desuden, at Lars Løkke Rasmussen tror på, at han kan få flertal for en finanslov. Havde han vurderet, at Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ville ryge i totterne på hinanden igen, havde statsministeren snarere brugt finanslovsudspillet til at udskrive valg. I så fald havde han selv brugt hver en bøjet 25-øre.

3)Det der ikke står noget om:

Det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt udlændingeområdet fylder i regeringens finanslovsudspil. Det handler igen om Dansk Folkeparti. DF skal have udlændingestramninger for at stemme for en finanslov. Regeringen holder derfor krudtet tørt.

Dynamikken i forhandlingerne er, at Dansk Folkeparti altid vil have mere end det, regeringen spiller ud med. Havde Lars Løkke Rasmussen på forhånd tilbudt en række stramninger til Kristian Thulesen Dahl, ville det derfor kun have haft den konsekvens, at Dansk Folkepartis krav var vokset.

Regeringens bud på en finanslov
Velfærd:250 millioner kroner til udsatte småbørn, målrettet de første 1000 dage af barnets liv.

220 millioner kroner til "bedre sundhed". Regeringen kommer med udspil til sundhedsreform til efteråret.

180 millioner kroner skal styrke ældreplejen.

Uddannelse og job:

600 millioner kroner skal gå til "bedre uddannelser og et robust arbejdsmarked".

Miljø, klima og fødevarer:

Regeringen afsætter en milliard kroner over fire år til et miljøudspil om blandt andet renere luft og et klimaudspil.

86 millioner skal bruges på et nyt fødevareforlig, der skal sikre borgernes tillid til fødevaresikkerheden.

Kystbeskyttelsen får 115 millioner kroner fra staten næste år, hvilket kan stig til 185 millioner kroner fra 2020. /ritzau/

Analyse: Tre ting vi lærte af udspillet til finansloven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce